De seneste 10 års mest omtalte pigedrab

16x9

Her følger en oversigt over de mest omtalte pigedrab inden for de seneste 10 år:

2003:

Den 10-årige Sonja Emborg bliver fundet ved en spejderhytte i august knap fire kilometer fra hjemmet.

Sonja var alene hjemme, og skulle lukke skorstensfejeren ind i familiens hus.

skorstensfejeren erkendte sig senere skyldig i at have kvalt Sonja Emborg i kælderen og smidt hende ved spejderhytten.

2003:
12-årige Mia Teglgaard Sprotte bliver fundet dræbt, sexmisbrugt og gravet ned i et buskads ved en legeplads i Benløse ved Ringsted.

17 dage senere anholdes den 22-årige Steffen Kristensen. Han nægter sig i første omgang skyldig, men bryder sammen i grundlovsforhøret og tilstår at have dræbt pigen og derefter sexmisbrugt hendes lig.

2002:
Den 14-årige Sonay Ashraf Ahmed Mohammad fra en irakisk indvandrerfamilie bliver fundet druknet i Præstø Havn.

Et æresdrab, bliver det kaldt, fordi hun kender en jævnaldrende dansk dreng og dermed bringer skam over familien. Drabet på den unge pige skal blive en af de mest omtalte kriminalsager i 2002. Hendes far står tiltalt mod drabt. Han nægter sig skyldig.

Sagen har ikke været for retten endnu.

2001:
En retarderet mand slår den fireårige Vanessa Jessen ihjel efter et voldtægtsforsøg i en kælder under en boligblok i Brejning. Drabsmand og offer bor i samme blok, og han lokker hende væk fra legepladsen, da han ser hende gynge.

Manden er under udslusning efter afsoning af en behandlingsdom. Trods pædagogernes advarsler om, at han ikke er parat til det, lukkede Ringkjøbing Amt ham ud - 14 dage før drabet. Manden blev senere dømt til anbringelse.

2000:
15-årige Pernille Nielsen bliver stukket ned på en sti i Aalborg.

Gerningsmanden forsøger at udsætte hende for voldtægt, men han opgiver sit forehavende og går i panik, da pigen kæmper imod.

Han ringer selv til politiet og fortæller om drabet. Manden bliver senere idømt 16 års fængsel.

1998:
Den 10-årige Susan Rasch Ipsen forsvinder, da hun skal ud at sælge lodsedler i sit kvarter - et boligområde i Brøndby Strand.

Efter en uges intens eftersøgning i Tranumparken bliver hun fundet død i et kælderrum. Pigen er blevet seksuelt misbrugt og efterladt i det aflåste kælderrum af en lokal beboer, der idømmes fængsel på livstid for forbrydelsen.

1995:
I juni bliver den syv-årige Roujan Ismaeel, der er af kurdisk afstamning, voldtaget og slået ihjel i en opgang i Rådmandsgade på Nørrebro i København.

Et vidne ser en mand slå løs på pigen, men slår ikke alarm. Gerningsmanden smider liget af den lille pige i en affaldssæk og slæber offeret ind i baggården, hvor det bliver smidt ned i en lysskakt.

Gerningsmanden er aldrig blevet fundet.

Kilder: Ritzaus Bureau og TV 2|NYHEDERNE