Tunesersagen for højesteret igen

16x9

Var det i orden at frihedsberøve tunesere, som er anklaget for mordplaner på tegner?

Højesteret skal i dag afgøre, om PET har fremlangt tilstrækkeligt med beviser til at godtgøre, at to tune­sere i godt ti måneder sad fængslet, fordi de er mistænkt for at planlægge at slå Jyllands-Postens muhammed-tegner Kurt Westergaard ihjel.

De to mænd, som ikke er danske statsborgere, men som har haft opholdstilladelse i Danmark, er administrativt udvist. Det vil sige, at de ikke har været for en domstol, og at de derfor ikke er blevet dømt i sagen. Afgørelsen om udvisningen, skal Højesteret ikke tage stilling til.

Retten skal kun forholde sig til, om det er i orden, at de to mænd har siddet fængslet, mens de ventede på at skulle udvises.

Højesteret ville have beviser
Det samme spørgsmål var for første gang for byretten den 14. februar - to dage efter de to tunesere og en dansk-marokkaner blev anholdt i sagen.

Her afgjorde retten, at fængslingen var i orden. Det samme kom landsretten frem til den 21. februar.

Afgørelsen blev kæret til Højesteret, som den 2. juli afgjorde, at sagen skulle gå om, fordi tuneserne ikke havde fået en korrekt behandling i by- og landsretten.

Højesteret krævede, at PET fremlagde flere beviser, så retten kunne tage kvalificeret stilling.

Derfor blev spørgsmålet igen behandlet i byretten den 14. juli, hvor PET løftede sløret lidt mere for beviserne mod de to udviste mænd. Igen kom byretten frem til, at fængslingen var berettiget.

Det samme gjorde landsretten, da sagen igen blev behandlet her den 25. juli.

Løsladt på tålt ophold
De to tunesere sad fængslet, mens de ventede på at blive udvist fra Danmark. Men den 20. oktober besluttede flygtningenævnet, mændene ikke kan sendes hjem til Marokko, fordi der er risiko for, at de i hjemlandet, ville blive udsat for tortur.

Det betød, at mændene i stedet fik lov at blive i Danmark på tålt ophold, ind til det er forsvarligt at sende dem tilbage til Marokko.

Afgørelse betød også, at det ikke længere var muligt at frihedsberøve mændene. Ved deres løsladelse, valgte den ene mand, at rejse frivilligt tilbage til Marokko, mens den anden stadig er i Danmark.

Han skal hver uge melde sig hos politiet i Sandholmlejren, men til dagligt bor han i Århus - tæt på Kurt Westergaards hjem.

Sagen fortsætter trods løsladelse
Selv om de to mænd ikke længere er fængslet, fortsætter sagen om frihedsberøvelse til i dag til Højesteret som planlagt.

"Hvis Højesteret finder, at friheds­berøvelsen har været urimelig, så kan en erstatning komme på tale, og så vil det jo også være en æresoprejsning for min klient," sagde forsvarsadvokat Frank Wenzel i forbindelse med løsladelsen.

Han blev bakket op af forsvareren for den tunesiske mand, som er rejst hjem, Henrik Stagetorn.

"Jeg mener klart, vi fortsat har en sag i Højesteret, for det principielle står tilbage trods løsladelsen," lød det.

Sag om menneskerettigheder
Inden sagen begyndte i dag ved Højesteret, var det da også det principielle i sagen, som Frank Wenzel understregede over for TV2 News.

"Jeg håber, at Højesteret på en eller anden måde træder i kraft i forhold til menneskerettighederne," sagde han.

Kommer Højesteret i lighed med by- og landsretten frem til, at fængslingen var lovlig, overvejer Frank Wenzel at tage sagen videre til Menneskerettighedsdomstolen i Strassburg.

"Men jeg vil vente og se, hvad Højesteret kommer frem til og på hvilke præmisser," sagde han.

PET holder kortene tæt til kroppen
Dansk-marokkaneren, som blev anholdt sammen med de to tunesiske statsborgere den 12. februar, blev løsladt kort efter anholdelsen, og sigtelsen mod ham blev droppet den 9. juli.

Da han er dansk statsborger og ikke kan udvises, ville PET være nødt til at lægge alle sine beviser på bordet og afsløre sine kilder og arbejdsmetoder for at kunne få ham dømt i en retssag. Det ønskede efterretningstjenesten ikke.

Netop de manglende beviser har også været omdrejningspunktet i sagen mod tuneserne. Den administrative udvisning betyder, at mændene aldrig har fået fremlagt anklagerne og beviserne mod dem i en retssag og derfor heller ikke har haft mulighed for at forsvare sig.

Havde adresser på tegner og redaktør
Af de ting, som PET har været nødt til at fremlægge kan blandt andet nævnes, at der under hemmelige ransagninger hos mændene blandt andet er fundet en notesblok med adresserne på Kurt Westergaard og tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste.

Der blev også fundet en pistol og tilhørende patroner.

De to tunesere nægter begge, at de skulle have haft nogen som helst planer om at dræbe Kurt Westergaard.