Politikere vil fjerne religionskrav

16x9

Politikere: Religions_diskrimination, at den danske konge skal være medlem af den evangelisk_lutherske kirke.

Den danske konge skal være medlem af den evangelisk-lutherske kirke. Det er religionsdiskrimination, mener flere politikere. Nej," siger De Konservative.

Når danskerne næste sommer skal til stemmeurnerne for at modernisere tronfølgeloven og dermed sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, så glimrer en ligestilling dog ved sit fravær på stemmesedlen: Ligestillingen mellem de forskellige religioner.

På et tidspunkt hvor den britiske premierminister, Gordon Brown, netop har lagt op til at ophæve Storbritanniens 300-årige forbud mod katolikker på troen, efterlyser flere politikere, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) også gør op med grundlovens krav om, at den danske konge skal være medlem af den evangelisk-lutherske kirke. Specielt når statsministeren har talt for, at religionen skal fylde mindre i det offentlige rum.

Naser Khader: Et levn fra Enevælden
Liberal Alliances leder og grundlovsordfører, den muslimske Naser Khader, kalder kravet i grundlovens paragraf seks for et levn fra Enevældens tid.

"Godt nok er prins Henrik konverteret fra katolik til den evangelisk-lutherske kirke, men ændrer sådan en tvangskonvertering virkelig hans grundlæggende holdning? Det er jo en slags proformakrav, mens det vigtige er, om monarken er demokratisk indstillet og kan skelne mellem stat og kirke, religion og politik. Det er jo tvangskonvertering, som vi ellers altid tager afstand fra, så hvorfor accepterer vi det, når det gælder kongehuset," siger Naser Khader.

De kongelige konverterer
Ud over prins Henrik, der konverterede, da han i 1967 giftede sig med dronning Margrethe, er Marie Cavallier senest konverteret fra den romersk-katolske kirke til den evangelisk-lutherske kirke i forbindelse med ægteskabet med prins Joachim. Hverken prins Henrik eller prinsesse Marie var dog tvunget til det, da de formelt ikke er bundet af grundlovens paragraf seks.

Også kronprinsesse Mary og Alexandra, grevinde af Frederiksborg, er overgået til den evangelisk-lutherske kirke.

R og EL: Afskaf religionskravet
De Radikale og Enhedslistens grundlovsordførere er enige i, at tiden er kommet til at afskaffe religionskravet til kongen/dronningen. Den radikale Niels Helveg Petersen henviser til, at grundlovens paragraf seks er en af flere, som burde revideres.

"Det ville da være naturligt, selv om der trods alt er andre og mere vigtige ting i grundloven, som burde ændres, når den skal revideres. Jeg tror heller ikke, at det ville ændre noget, da langt den overvejende del af befolkningen tilhører folkekirken, så det ville kongefamilien nok også," siger den radikale grundlovsordfører.

Når tronfølgeloven fra 1953 kommer til folkeafstemning den 7. juni, som er samtidig med valget til Europaparlamentet, skyldes det, at loven skal ændres efter grundlovens regler. Det betyder, at Folketinget først skal vedtage lovforslaget. Derefter skal det vedtages igen uændret efter et folketingsvalg. Og til slut skal loven vedtages ved en folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af vælgerne stemmer ja.

Tid nok til at fjerne religionskravet
Ligestillingen af tronfølgen bliver dog ikke aktuelt i de første 40 til 50 år, fordi kronprinsesse Mary fødte prins Christian, som bliver tronfølger efter sin far, understreger Enhedslistens grundlovsordfører, Line Barfod. Derfor er der tid nok til også at få fjernet religionskravet.

"Vi har sagt flere gange, at det her drejer sig om religionsfriheden. Og det er jo ikke fordi, at det haster med at få vedtaget tronfølgeloven, så vi kunne sagtens ændre grundloven, så vi også fjernede religionskravet. Der går jo en del år, før spørgsmålet om en førstfødt pige bliver aktuel," siger Line Barfod.

K: Kravet diskriminerer ikke
De Konservatives grundlovsordfører, Henriette Kjær, mener dog ikke, at kravet diskriminerer andre religioner eller ikke-religiøse.

"Det mener jeg ikke, da det er et embede, man kan forlade, hvis man ikke vil være der under de vilkår, der engang er sat op. Det er en helt særlig stilling, og derfor kan man også godt tillade sig, at der gælder helt særlige vilkår omkring den stilling. Vi synes, at det er meget vigtigt, at man er medlem af den evangelisk-lutherske kirke, så det kunne vi ikke drømme om skulle blive fjernet. Det er jo et valg, vi har truffet, og det er jeg ikke parat til at give afkald på - og så kan man godt sige, at det ikke er fair, men det er noget, vi står fast på med åbne øjne," siger Henriette Kjær.