Holland trækker tropper ud af Irak

16x9

Holland vil trække sin militærstyrke hjem fra Irak

Hollands regering har besluttet at trække alle hollandske soldater i den fredsbevarende styrke i Irak hjem i midten af marts måned næste år.

Forsvarsminister Henk Kamp lever dermed op til en beslutning i det hol­landske parlament her i sommer.

NATO-landet Holland har ellers været under pres for at lade den 1.350 mand store militærstyrke blive i Irak og dermed følge Danmarks eksempel.