Sri Lanka advarer hjælpearbejdere

Sri Lankas regering har beordret hjælpearbejdere ud af landets nordlige krigszone.

Det sker fordi, at regeringen ikke kan garantere for deres sikkerhed i takt med, at regeringshæren rykker frem mod områder, der kontrolleres af separatistbevægelsen De Tamilske Tigre.

Der var ingen umiddelbar reaktion fra hjælpeorganisationerne på ordren, der træder i kraft med øjeblikkelig virkning. Over 100.000 mennesker er flygtet fra deres hjem i de seneste to år, hvor kampene er taget til i styrke.

Ordren kommer på et tidspunkt, hvor regeringshæren er på fremmarch i junglen på flere fronter i et forsøg på at omringe De Tamilske Tigres hovedkvarter i Kilinochchi i den nordlige del af østaten.

De Tamilske Tigre, der er på USA's EU's og FN's lister over terrororganisationer, har siden 1983 kæmpet for at etablere et tamilsk hjemland i landets nordlige og nordøstlige del. Borgerkrigen har kostet omkring 70.000 mennesker livet.