Kommuner hæver pris på ældres mad

16x9

Hen over sommeren har en række kommuner hævet prisen på den mad, der bliver leveret til pensionister.

Siden 2000 er maden blevet 33 procent dyrere. Selv om der er private firmaer, der tilbyder at levere maden billigere, siger de fleste kommuner nej tak - på trods af, at der i 2002 kom en lov om frit valg, der skulle sikre det bedste og billigste tilbud.

Ud af landets 98 kommuner har de 11 haft opgaven i udbud. Men i kun fem kommuner er det endt med en reel konkurrence på prisen.

Loven er skruet sammen, så kommunerne kan vælge mellem to modeller, og langt de fleste kommuner har fravalgt udbuddet til fordel for godkendelses­modellen, hvor kommunen sætter prisen. Private firmaer kan blive godkendt som leverandør, men må ikke gå under prisen på maden fra de kommunale køkkener.