EU-regler åbner for prostitution

16x9

Pro-sti-tu-e-rede svæ-re at send-e ud af DK pga. spansk op-holds-til-lad-el-se

Politiet giver EU skylden for, at så mange nigerianske kvinder kan komme til Danmark som prostituerede, skriver Politiken.

Stort set alle de nigerianske prostitu­erede, der er i Danmark, er først ble­vet sejlet over Middelhavet fra Afrika til enten Spanien eller Italien. Her har myndighederne flere gange givet am­nesti til tusindvis af illegale immi­granter, som dermed har fået opholds­tilladelse - og det gør det ifølge politiet svært at sende dem ud af Danmark igen, fordi de ifølge reglerne har lov til at være i landet.

Det siger efterforskningsleder i Københavns Politi René Hansen til Politiken.

Svært at bevise falske pas
Ud over opholdstilladelse skal kvinderne have et gyldigt pas, men også det har menneskehandlerne tænkt på.

"Vi har en formodning om, at menneskehandlerne bestikker embedsmænd i Nigeria, der kan fremstille pas til kvinderne. I hvert fald har vi tit svært ved at påvise, at et pas er falskt," tilføjer Allan Sørensen.

Opholdstilladelse i Spanien og Italien
Både Italien, Spanien og Danmark er medlem af Schengen-samarbejdet. Derfor kan de nigerianske kvinder rejse til eksempelvis Danmark, hvor de har ret til at opholde sig op til tre måneder ad gangen.

Ifølge politiet har mange af de nigerianske kvinder netop opholdstilladelse i enten Spanien eller Italien, når de bliver sendt hertil af menneskehandlere for at prostituere sig.