Faldt ud af jolle og druknede

Liget af en 38-årig mand blev her i aften fundet ud for Nakskov, efter at hans jolle tidligere i dag drev omkring i tom tilstand.

Manden var efter en fest med spiritus sejlet ud i jollen sent i aftes og havde sagt, at han snart kom i land igen.

Derfor blev der i formiddags indledt en eftersøgning, og det var i forbindelse med den, at den herreløse jolle blev fundet.