18-årig fundet druknet efter bytur

En 18-årig mand fra Glyngøre blev her til eftermiddag fundet druknet i havn­en i Nykøbing Mors.

Den unge mand var lørdag aften taget i byen i Nykøbing Mors, hvor han sidst blev set, da han sent forlod et værts­hus. Men han kom aldrig hjem.

Her til morgen blev en eftersøgning sat i gang ved havnebassinet efter man havde fundet den 18-åriges sko og mobiltelefon. Midt på eftermiddagen fandt man liget af den 18-årige. Intet tyder på, at han har været udsat for en forbrydelse.