Piloter bad til Gud og landede ved Jesus

16x9
En kvinde på en kirkegård Foto:

Noget tyder på, at piloters bønner til Gud hjalp,da de var i knibe

Det siges, at der ikke findes ateister i skyttegrave. Noget tyder på, at de heller ikke findes i et fly-cockpit, når det brænder på. Det er to new zealandske piloter et eksempel på.

De to, Grant Stubbs og Owen Wilson, kom forleden i store problemer, da deres ultralette fly løb tør for brændstof.

"Hvis du styrter ned i sådan et fly, så er du ret sikker på at dø. Jeg vendte mig mod Wilson, som fortalte, at vi ikke havde mere brændstof. Jeg spurgte: "Hvad gør vi?" Og han sagde:"Be' til Gud, Grant!"," fortæller Grant Stubbs til den new zealandske avis Marlborough Express.

Fik stor overraskelse ved landing
Som sagt, så gjort: Grant Stubbs bad til Gud om at flyet ville komme over en højderyg, hvilket lige nøjagtigt lykkedes, hvorefter de kunne lande relativt sikkert på en lille græseng.

Til deres store overraskelse landede de lige ved siden at et syv meter højt skilt med teksten "Jesus is Lord - The Bible" (Jesus er Herren - Bibelen, red.)