Nu kan Barbie score Adolf Hitler

Ukrainsk legetøjs-producent vækker forargelse med ny førerdukke

En ukrainsk legetøjsfabrikant vækker debat og forargelse, fordi firmaet har fremstillet en dukke af Adolf Hitler, der kan hæve armen til nazi-hilsen.

Dukken har porcelænshoved og der er mulighed for at klæde førerdukken af og på - ligesom en Barbie-dukke.

Købere kan vælge imellem flere forskellige sæt tøj - blandt andet "Unge Adolf" (brun skjorte og ridebukser) og "Krigens Adolf" (grå uniformsjakke, sorte bukser og jernkors).

Forholdet til perioden under Anden Verdenskrig er anstrengt i Ukraine.

Tyskerne blev fejret som befriere flere steder, da de invaderede landet 1941, og efterfølgende kæmpede mange ukrainere på tysk side.