Russiske aber træner til Mars-ekspedition

16x9

I Rusland forberedes et hold aber på en 520 dage lang rumrejse

Det var russerne der sendte rumhunden Laika i kredsløb om jorden, som den første hund i historien og nu er russerne på vej til at sende flere dyr ud i rummet.

Denne gang er det aber, der skal trænes til at kunne udholde en returrejse til Mars på over 500 dage.

På "The Sochi Institute of Medical Primatology" i Vesyoloye nær Sortehavet tester de i øjeblikket aber og de 40 bedst egnede bliver sendt til Moskva, hvor de skal testes og undersøges. Aberne skal blandt andet opholde sig 17 måneder i et testrumskib. Det skal blandt andet undersøges, hvordan aberne reagerer på radioaktiv stråling, vægtløshed, isolation og en diæt bestående af juice og og most mad.

"Mennesker og aber reagerer næsten ens på små og store doser radioaktiv stråling, så det er godt at teste dem, men ikke hunde eller andre dyr", forklarer Boris Lapin, der er leder på instituttet.

Projektet har fået Verdensnaturfonden på mærkerne.

"Menneskeheden ofrer mere end 100 millioner dyr om året begrundet i sundhed og mode. Det er på tide at tænke på alternativer til eksperimenter med dyr," siger Andrei Zbarsky fra Verdensnaturfonden.

I alt 12 aber er tidligere sendt af sted på russiske og sovjetiske rummissioner.

En ekspedition til Mars ventes ikke at kunne finde sted de kommende ti år.