Seeberg: Ikke mit projekt længere

16x9

Gitte Seeberg føler ikke længere, at Ny Alliance er en del af hendes projekt. Den beslutning er truffet.

Med Ny Alliances beslutning om at være klar støtte til den borgerlige side, blev projektet "midterparti" lagt for meget i graven for Gitte Seeberg.

"Vi skulle være et borgerligt-liberalt parti på midten og arbejde til begge sider. Men Dansk Folkeparti bliver vores tætteste samarbejdspartner, og derfor føler jeg ikke længere, at det er mit projekt," siger Gitte Seeberg.

"Der var jo muligheden for at lave et andet flertal, men det, som beklageligvis er sket er, at Pia Kjærsgaard i virkeligheden skal sanktionere Ny Alliances politik i denne her sag. Jeg håber meget - ikke mindst af hensyn til asylsøgerne - at den her sag falder på plads. At man får nogle indrømmelser. Men jeg har svært ved at leve med - personligt - at Ny Alliance også skal spørge Pia Kjærsgaard hver gang, man skal have sin politik gennemført," siger Gitte Seeberg.

Men burde du ikke blive og kæmpe for partiet?

"Jeg føler, at det er det rigtige, jeg gør for mig selv nu. Vi kan ikke leve med så forskellige politiske positioner. Og jeg håber stadig, at partiet vil opnå politiske resultater," siger Gitte Seeberg.