Dansk politik kan være en vild rutschebane – lige nu er DF i frit fald, men andre har været der før

16x9
Villy Søvndal til fest på valgaftenen i 2011. Siden fulgte en voldsom nedtur. Foto: Morten Germund / Scanpix Denmark

ANALYSE: Her er ti grafer, der illustrerer ti års politisk Danmarkshistorie med dramatiske op- og nedture.

- Det går op og ned i showbizz, skulle Franz Beckerlee efter sigende have sagt, da han mødte op på socialkontoret få måneder efter Gasolin’s opløsning i 1978.

Det går i dén grad også op og ned i dansk politik.

Partier kan pludselig ramme en folkestemning og tiltrække hundredtusindvis af vælgere – og miste dem igen på bemærkelsesværdig kort tid.

I øjeblikket er det især Dansk Folkeparti, der er hastigt på vej ned. Ved sidste uges europaparlamentsvalg blev partiet mere end halveret, og meningsmålinger spår også Kristian Thulesen Dahls parti en stor vælgerlussing ved folketingsvalget på onsdag.

Dansk Folkepartis voldsomme nedtur er dog langt fra enestående i dansk politik. Den danske politolog Erik Gahner, der er lektor på University of Kent, har samlet data fra alle meningsmålinger i det sidste årti og på den baggrund lavet ti grafer, der på sin vis sammenfatter de seneste ti års politiske danmarkshistorie bedre end tusindvis af ord kan. Hér er det tydeligt, hvor hurtigt partier kan tiltrække eller miste enorme vælgergrupper.

Du kan se de fascinerende grafer her:

Dansk Folkeparti

Det sidste halve år har været slemt for Dansk Folkeparti, der som nævnt står til at gå markant tilbage. Ganske vist fra et meget højt udgangspunkt - valget i 2015 var med 21,1 procent uden sammenligning det bedste i partiets historie. Lige nu ser det ud til, at partiet er under niveauet fra valget i 2011. Her fik Dansk Folkeparti, med Pia Kjærsgaard som formand, 12,3 procent. I de aktuelle vægtede gennemsnit står partiet lige nu til omkring 11 procent.

Opbakningen til DF i meningsmålinger det seneste årti.
Opbakningen til DF i meningsmålinger det seneste årti. Foto: Erik Gahner

Hvert punkt på graferne er resultatet af en enkelt måling. De forskellige figurer illustrerer, at det er forskellige meningsmålingsinstitutter, der har lavet målingerne.

SF

Nogle gange kan man godt glemme, hvor vild ruschebaneturen har været for SF i dette årti. Under Villy Søvndals ledelse nåede partiet en overgang op omkring 20 procent i målingerne. Der var sågar enkelte målinger, der viste, at partiet kunne blive større end både Socialdemokratiet og Venstre. Derefter fulgte den store nedtur op til - og især efter - valget i 2011. SF's mildest talt tumultariske regeringsdeltagelse betød, at partiet var nede og danse omkring spærregrænsen. Med Pia Olsen Dyhr på formandsposten er dén udvikling vendt, og partiet har i de seneste år haft en opadgående tendens i målingerne.

Opbakningen til SF i meningsmålinger det seneste årti.
Opbakningen til SF i meningsmålinger det seneste årti. Foto: Erik Gahner

Venstre

Venstre har i dén grad også været en tur i den politiske rutschebane det seneste årti. I en periode under Helle Thorning-Schmidts (S) regeringstid viste målinger, at mere end hver tredje vælger havde i sinde at stemme på Lars Løkke Rasmussens parti. Siden da fulgte sagerne om partiformandens bilag og flyrejser, og opbakningen faldt markant - til et niveau i underkanten af 20 procent. Dét har nogenlunde været niveauet for Venstre i hele den igangværende valgperiode.

Opbakningen til Venstre i alle meningsmålinger det seneste årti.
Opbakningen til Venstre i alle meningsmålinger det seneste årti. Foto: Erik Gahner

Socialdemokratiet

Opbakning til Socialdemokratiet dykkede markant umiddelbart efter valget i 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) havde erobret statsministerposten. Det var i denne periode, at anklager om løftebrud fyldte meget. Thorning fik imidlertid vendt tendensen i løbet af valgperioden og præsterede faktisk at sikre S fremgang ved valget i 2015.

Opbakningen til S i alle meningsmålinger det seneste årti.
Opbakningen til S i alle meningsmålinger det seneste årti. Foto: Erik Gahner

Enhedslisten

For ti år siden lå Folketingets mest venstreorienterede parti og balancerede omkring spærregrænsen. Den har de siden bevæget sig langt væk fra. Under Thornings regeringstid tiltrak partiet S- og SF-vælgere, der var skuffede over regeringen, og Enhedslisten står i dag til at få lige i underkanten af hver tiende stemme.

Opbakningen til Enhedslisten i meningsmålinger det seneste årti.
Opbakningen til Enhedslisten i meningsmålinger det seneste årti. Foto: Erik Gahner

Radikale

Med Margrethe Vestager i spidsen fik partiet et kanonvalg og knap hver tiende stemme i 2011. Fire år senere blev partiet - nu med Morten Østergaard som politisk leder - halveret. De seneste år har tendensen været opadgående.

Opbakningen til R i meningsmålinger det seneste årti.
Opbakningen til R i meningsmålinger det seneste årti. Foto: Erik Gahner

Liberal Alliance

Tendensen for Liberal Alliance i denne valgperiode har været klar: Vælgere har forladt partiet. Årsagen er uden tvivl det kaotiske forløb, hvor Anders Samuelsen trods ultimative krav og trusler ikke har kunnet levere de lovede topskattelettelser.

Opbakningen til LA i meningsmålinger det seneste årti.
Opbakningen til LA i meningsmålinger det seneste årti. Foto: Erik Gahner

Konservative

I 00'erne lå opbakningen til Konservative konsekvent omkring de ti procent. I 10'erne har new normal været omkring det halve.

Opbakningen til K i meningsmålinger det seneste årti.
Opbakningen til K i meningsmålinger det seneste årti. Foto: Erik Gahner

Alternativet

Uffe Elbæks parti har også været på en rutschetur i denne valgperiode. Fra at have toppet på mere end syv procent til nu at ligge til tre procent.

Opbakningen til Alternativet i meningsmålinger de seneste år.
Opbakningen til Alternativet i meningsmålinger de seneste år. Foto: Erik Gahner

Nye Borgerlige

Nye Borgerlige er som bekendt et forholdsvis nyt parti, og det eneste, der reelt kan udledes af denne graf, er, at meningsmålingsinstitutterne helt tydeligt er uenige om, hvor mange vælgere, der vil stemme på partiet. Nogle (især YouGov) måler partiet forholdsvis højt, andre (især Voxmeter) markant lavere. Du kan læse mere om de såkaldte huseffekter her.

Opbakningen til Nye Borgerlige i meningsmålinger de seneste år.
Opbakningen til Nye Borgerlige i meningsmålinger de seneste år. Foto: Erik Gahner