Regioner kendte til problemer med mangelfulde kræftundersøgelser

Kræftens Bekæmpelse mener, at de utilstrækkelige undersøgelser af brystkræft har givet kvinder "en falsk tryghed".

Op mod 2000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark har i årevis ikke fået de undersøgelser for brystkræft, som de havde krav på.

Det kan Jyllands-Posten afsløre.

Og som om det ikke var nok, var man i de to regioner også udmærket klar over, at undersøgelserne var utilstrækkelige.

Det fremgår af et referat fra et møde 6. april 2017, hvor flere speciallæger fra hver af landets fem regioner deltog.

Under mødet blev det påpeget, at kvinder henvist på grund af mistanke om brystkræft ikke blev undersøgt tilstrækkeligt på grund af ressourcemangel.

- I Region Syd får kvinder med moderat risiko af ressourcemæssige årsager kun tilbudt en screeningsmammografi (røntgenbillede red.). Dette er også tilfældet i Aarhus, står der i referatet.

Men ifølge de nationale retningslinjer for klinisk mammografi skal kvinder tilbydes både røntgen, ultralyd og en personlig lægeundersøgelse ved mistanke om brystkræft.

Det problem påpegede klinik- og screeningschef på Rigshospitalets radiologiske afdeling Ilse Vejborg ved mødet i 2017. Alligevel blev der ikke gjort noget ved det, skriver Jyllands-Posten.

Kræftens Bekæmpelse: "Giver falsk tryghed"

Hos Kræftens Bekæmpelse opfatter man det som meget alvorligt, at man har ladet så opsigtsvækkende en udmelding passere uden at handle på den.

- Det er ikke til at forstå. Selvfølgelig skal man følge en klinisk retningslinje og gå tilbage og rette ind, siger Janne Villemoes Bigaard til TV 2.

Hun er projektchef for screening hos Kræftens Bekæmpelse og er selv overlæge med speciale i brystkirurgi.

Hun forklarer, at en røntgenundersøgelse på ingen måde er tilstrækkelig for yngre kvinder, da brystvævet er så tæt, at der også skal ultralyd til for at afsløre en eventuel svulst.

- For yngre kvinder er røntgen alene en mangelfuld undersøgelse, og det ved man på forhånd. Det er også en grund til, at kvinder under 50 år ikke er en del af det nationale screeningsprogram, siger Janne Villemoes Bigaard.

- Man kunne tro, at de her kvinder bare er blevet undersøgt for at give dem falsk tryghed, fortsætter hun.

Retningslinjer skal sikre udredning

Tre regioner er nu berørt af problemet med, at de nationale retningslinjer ikke er blevet fulgt.

Her har undersøgelserne været mangelfulde

I den første, Region Sjælland, har politiet sigtet regionen samt flere ledende medarbejdere på Ringsted Sygehus efter 300 tilfælde, hvor kvinder, der siden har fået konstateret brystkræft, havde fået mangelfulde undersøgelser.

Ifølge advokat Mie Ramsay Teit, der er specialist i patientklagesager, er det op til lægerne at vurdere, hvilke undersøgelser der er relevante for den konkrete patient.

- Det, der kan give anledning til kritik, er, hvis lægerne har forsømt at vurdere den enkelte sag ud fra de retningslinjer, som gælder på området. Retningslinjerne er jo lavet netop for at sikre, at patienten med smerter i brystet eller som er arveligt disponeret gennemgår et grundigt udredningsforløb, så man kan opdage eventuel ondartet sygdom i tide – eller afkræfte mistanke herom, siger hun.

- Hvis patienterne alene tilbydes røntgenundersøgelse, er der risiko for, at ondartet sygdom ikke opdages, fordi det ikke kan ses alene på røntgenbilleder. Foretager lægerne ikke en konkret vurdering af, hvilke undersøgelser der er behov for i det enkelte tilfælde, er det i strid med de retningslinjer, der gælder på området, siger hun.

Mie Ramsay Teit uddyber, at det er Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der behandler sager om, hvorvidt der er grundlag for at udtale kritik af et givent udrednings- eller behandlingsforløb.

AUH: Der bliver rettet op

På Aarhus Universitetshospital (AUH), som hører under Region Midtjylland, blev retningslinjerne ikke fulgt i 275 tilfælde alene i 2017. Det er der siden blevet rettet op på, siger lægefaglig direktør Claus Thomsen.

- Der, hvor vi har svigtet, var, da vi tilbage i 2017 og tidligere i enkelte tilfælde ikke har rådgivet kvinderne til at få en mammografi uden for AUH, siger han til TV 2.

- Vi har sikret os, at når vi ikke selv har kapacitet, så bliver kvinderne altid henvist til et andet sted.

På hospitalet er man nu ved at opspore de kvinder, der i forbindelse med opfølgende undersøgelser efter et sygdomsforløb ikke fået foretaget en klinisk mammografi som den sidste årlige undersøgelse. Har de ikke det, vil de blive indkaldt til det, siger Claus Thomsen.

Han kan ikke sige med sikkerhed, hvor mange kvinder der er berørt før 2017. Men man er nu i gang med at finkæmme systemerne og få rettet op på sagen, siger han.

- Skulle der være kvinder derude, som er i tvivl, så sørger vi for, at der kommer et kontaktnummer på vores hjemmeside, afslutter han.