Portræt: Isabella Arendt har altid været klar til at tage ansvar

16x9
Næstformand Isabella Arendt fra Kristendemokraterne har taget over som fungerende formand i løbet af valgkampen. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Selvom hun bliver kaldt 'vikaren fra himlen', kan den fungerende formand være i gang med at skræmme de kristne konservative væk, mener iagttager.

Det var nærmest en gentagelse af fortiden, da Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, på valgets dag nummer et fik det så dårligt, at han måtte trække sig kort før en af de første direkte transmitterede tv-debatter.

Det skete nemlig også i 2015. Her forlod Grenov sin pult ved en af de sidste debatter på TV 2, da han pludselig fik et ildebefindende.

I baglokalet ved studierne på Hovedbanegården blev kristendemokraten dengang behandlet med chokolade og vand. Og kort efter var han klar til at genoptage debatten.

Men da det skete igen for nylig, vendte Grenov ikke tilbage. I stedet sendte han bud efter en vikar, som med en times varsel skulle repræsentere partiet.

Det var den kun 26-årige næstformand, Isabella Arendt, der modtog opkaldet. Hun tænkte både "ingenting og tusinde tanker på en gang" fortalte hun efterfølgende til Berlingske.

En stolt far samlede dagen derpå aviserne, der bugnede med rosende overskrifter om Isabella Arendts optræden.
En stolt far samlede dagen derpå aviserne, der bugnede med rosende overskrifter om Isabella Arendts optræden. Foto: Mikael Arendt Laursen / Privat

Men klar stod hun. I en knaldrød kjole med matchende læbestift. Og så tilmed på sin fødselsdag.

Isabella Arendt Vlasman

Født i 1993 og vokset op i og omkring Fredericia og i en kort årrække på Fyn.

Student fra Fredericia gymnasium i 2011. 

Studerer statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun kun mangler at skrive sit speciale. 

Var medlem af DSU som 15-årig, men skiftede efterfølgende til Kristendemokraterne. 

Var kandidat til Folketinget ved valget i 2011 og valget i 2015, hvor Kristendemokraterne ikke blev valgt ind. 

Er gift med Caspar Vlasman.

“Vikaren fra himlen” blev hun døbt, da hun slog benene væk under kommentatorer, der efter debatten hyldede hende som et lysende talent.

Et døgn senere fik Kristendemokraterne i Isabella Arendt et nyt ansigt udadtil, da hun blev konstitueret formand, mens Grenov trådte bagved i kulissen.

Tror på det, der står i Bibelen

Hun er den absolut yngste partileder og mangler endnu at gøre sine studier færdige på Københavns Universitet, hvor hun læser statskundskab.

Det er kun specialet, der mangler, men det bliver nok ikke lige påbegyndt denne måned, siger den konstituerede formands far, Mikael Arendt Laursen.

Han fortæller, at Isabella Arendt er vokset op i Fredericia i et hjem, der har været præget af kristne værdier.

- Det indebærer et syn på, at alle mennesker er unikke og har uendelig værdi. At samfundet er vores ansvar, at man skal respektere hinanden og have en god tone, siger han.

Samtidig understreger han, at han ikke er sådan en “stokkonservativ højrefløjs-type.” Folkekirken har været familiens trosmæssige udgangspunkt, og Isabella Arendt har ved flere lejligheder fortalt, at hun tror på det, der står i Bibelen.

Husk kun at gå ud til navlen! ‍️

Posted by Isabella Arendt on Tuesday, May 14, 2019

På Facebook fører Isabella Arendt valgkamp med sit alter ego, en superhelt, der blandt andet bekæmper symbolpolitik.

Men Mikael Arendt Laursen lægger vægt på, at datterens personlige tro er hendes egen sag og ikke noget, der er pålagt hende hjemmefra.

Det samme gælder for den politiske sfære. Selvom der altid er blevet diskuteret politik i hjemmet i Fredericia, så har Isabella Arendt aldrig fået at vide, hvem hendes forældre stemte på.

- Det har hun selv skullet tage stilling til og finde ud af. Vi har forsøgt at give vores to børn en evne til at tænke selv og træffe deres egne valg. De skal ikke være magen til os. Det er også en af de værdier, børnene har fået med, at man som menneske skal tage ansvar for sit eget liv, siger han.

Det koster at være engageret

Hvis Mikael Arendt Laursen skal give et bud på, hvornår det med politik startede, så var det i skoletiden, da Isabella Arendt fandt ud af, at hun kunne gøre en forskel ved at melde sig ind i elevrådet.

- Hun har altid været klar til at tage ansvar, siger han.

Senere, da Isabella Arendt var 14-15 år, blev hun aktiv i Fredericias lokale SDU - Socialdemokratiets ungdomsparti i en by, hvor de rosenrøde i mange år har sagt det, der skal siges. Men hen ad vejen erfarede den unge skoleelev, at hun nok var mere borgerlig end rød.

Den unge Kristendemokrat blev rost af sin sidemand, de Alternatives Uffe Elbæk, for sin optræden i debatten.
Den unge Kristendemokrat blev rost af sin sidemand, de Alternatives Uffe Elbæk, for sin optræden i debatten. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Derfor meldte hun sig ind i Kristendemokraterne, hvor hun har været aktiv siden. Kun med en kortvarig afbrydelse under formanden Per Ørum, hvis retning for partiet hun var uenig i.

Valgdebatten på TV 2 var ikke første gang hun markerede sig blandt sværvægterne i dansk politik. Ved valget i 2011, mens hun gik i 3.G, var hun blandt de yngste folketingskandidater, og i et tv-klip fra dengang står hun og diskuterer livligt med en anden genganger ved valget i år, Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Her kan du se den 18-årige Isabella Arendt under valgkampen i 2011. Video fra TV/Midt-Vest og TV 2 \"De unges stemme\". Video: Sissel Christine Søe

Som afrunding på interviewet med Isabella Arendts far spørger TV 2, om han ikke kan give et bud på en god gymnasieveninde, som kunne kaste lys over Isabellas helt unge år. Men det kan han ikke.

- Det er måske prisen, hun har betalt for at være politisk aktiv, at det har været en interesse, de andre ikke kunne forstå. Men det er hun selv klar over. Det koster at være engageret, siger Mikael Arendt Laursen.

Hjulpet på vej af medierne

Det ville være synd at sige, at Isabella Arendt som fungerende formand i Kristendemokraterne automatisk har overtaget nøglerne til et kontor på Christiansborg.

Hun bliver ved med at sno sig uden om særligt kristendemokratiske synspunkter om kønsforståelse, homoseksuelle rettigheder og abort

Anders Ellebæk Madsen, kirke- og troredaktør på Kristeligt Dagblad

Der er stadig lang vej igen i meningsmålingerne, der antyder endnu en fuser til partiet.

Men det burde hjælpe på det, at den nye formand har modtaget så meget eksponering, som hun har, vurderer redaktør for kirke- og tro-stoffet på Kristeligt Dagblad, Anders Ellebæk Madsen.

- Hun får virkelig meget medieopmærksomhed, og hvis de i Kristendemokraterne ikke kan veksle det til en fremgang i stemmeprocenten, så er der ikke noget, der kan få dem ind, siger han.

Anders Ellebæk Madsen bider mærke i, at Isabella Arendt har brugt sin medietid på at skubbe de etiske spørgsmål om for eksempel homoseksuelle og abort i baggrunden, for i stedet at appellere til et andet publikum med andre mærkesager end partiets historisk konservativt kristne bagland.

Skubber de konservative kristne væk

Et eksempel kunne være Isabella Arendts besøg i Deadline. Her tog hun afstand til sin fortid i foreningen Retten til Liv, der arbejder for at forbyde aborter i Danmark.

I programmet beskriver hun selv medlemskabet som “passivt”, til trods for at DR 2 kunne vise adskillige klip, hvor hun som folketingskandidat i 2015 blandt andet forsvarede en anti-abort kampagne, som foreningen havde lavet i forbindelse med valget.

Isabella Arendt giver hånd til DF-veteranen Kristian Thuelsen Dahl efter sin partilederdebat-debut.
Isabella Arendt giver hånd til DF-veteranen Kristian Thuelsen Dahl efter sin partilederdebat-debut. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Med sådan en afstandstagen er der en fare for, at nogle af Kristendemokraternes konservative kernevælgere kan blive skræmt væk, mener Kristeligt Dagblads Anders Ellebæk Madsen.

Men det kunne muligvis også få kristne, som ellers ikke har kunnet se sig selv som kristendemokratiske ind i partiets fold, vurderer han.

- Isabella Arendt kommer fra en tradition i dansk kristendom, som ligger på højrefløjen. Det er et sted, Kristendemokraterne har stået i mange år, siger Anders Ellebæk Madsen og fortsætter:

- Men hun bliver ved med at sno sig uden om særligt kristendemokratiske synspunkter om kønsforståelse, homoseksuelle rettigheder og abort. I stedet vil hun gerne tale om en kristendom, der handler om børn og familie, fattigdom og klima. Det synspunkt minder meget om den måde, mange kulturkristne tænker kristendom på og kan derfor også have en potentielt bredere appel.

Partilederne
De styrer partierne i valgkampen. Men hvem er de?