Gyldendal fjerner 'racistiske' rim i børnebog - forfatterens datter ryster på hovedet

Halfdan Rasmussens datter prøvede at kæmpe imod censuren af sin fars værk.

Halfdan Rasmussens berømte bog 'Børnerim' findes i mange danske børnebogreoler, og Gyldendal har nu udgivet endnu en udgave af de klassiske digte.

Men denne gang er der ikke blevet plads til otte rim, der indeholder ord som neger og hottentot, og som kan virke "racistisk nedsættende", fremgår det i bogens forord.

Halfdan Rasmussens datter, Iben Nagel Rasmussen, har forsøgt at kæmpe imod, at de otte rim skulle fjernes fra den nye udgivelse. Det fortæller hun i Radio24Syvs kulturmagasin AK24syv.

- Jeg synes, at det er en form for censur. Det virker mærkeligt. Hvor ender man så? Hvornår skal man ellers censurere og med tilbagevirkende kraft tage ting ud af film eller digte, hvor man ville bruge et andet sprogbrug i dag. Det er jo et tidsbillede også. Jeg synes personligt, at det er ærgerligt, siger hun til radiostationen.

Halfdan Rasmussen var en af Danmarks mest berømte digtere født i 1915. Han døde i 2002.
Halfdan Rasmussen var en af Danmarks mest berømte digtere født i 1915. Han døde i 2002. Foto: Per Pejstrup / Scanpix Denmark

Fem hottentotter, der sidder og prutter

Et af de rim, der er blevet fjernet, er 'Negerdukken lille Sam', der handler om en negerdukke, der bliver usynlig om natten.

- Mors fine dug er hvid. Jeg syr en skjorte af den. Så kan Sam få skjorten på. Så han kan ses om natten, lyder det i digtet.

I rimet 'Sikken et hus' fra 1964 kan man læse om "fem hottentotter, der sidder og prutter".

Ordet hottentot refererer til en person, som ifølge ordnet.dk "tilhører et oprindeligt folkeslag i det sydlige Afrika, hvis medlemmer er små af vækst og taler et sprog med karakteristiske kliklyde". Ordet betragtes som nedsættende.

I et andet digt af Halfdan Rasmussen kan man læse om en "lille negerdukke", der sover i barnets seng med en "gul kineserdreng".

- Vi er én familie. Børn af samme jord. Sov, min sorte søster. Sov, min gule bror, lyder det i digtet.

Den oprindelige udgave forbliver

Forlaget Gyldendal, der har valgt at fjerne rimene, skriver i bogens forord, at "den sproglige og kulturelle udvikling har ændret vores opfattelse af udtryk som neger og hottentot", og at "en sådan misforståelse af forfatterskabet vil vi gerne undgå".

Ifølge Lotte Hjortshøj, der er forlagschef for Gyldendal Børn & Unge, er de otte rim udeladt for at sikre, at udgivelsen er relevant for læserne anno 2019.

- Vi påtager os ansvaret for, at det, vi udgiver i dag, også er relevant for nutidens børn, nutidens forældre, bedsteforældre, institutionspersonale og bibliotekarer, som er reelt optagede af børnelitteratur. Når man laver en ny udgave, tager man mange gange et værk op, ser på det og sammensætter det på en ny måde, siger hun til AK24syv.

Lotte Hjortshøj understreger, at den oprindelige udgave af Halfdan Rasmussens børnerim fortsat er tilgængelig.

- Begge udgaver bliver udgivet samtidig og kan købes samtidig. Så det er ikke et fravalg. Det er sådan set et positivt tilvalg, siger hun til AK24syv.

Hun mener, at genudgivelsen er sket i respekt for Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen, der har tegnet illustrationerne.

Afstemning

Kæmpede mod racisme og undertrykkelse

Litteraturanmelder Lars Bukhdal mener, at det er ærgerligt og unødvendigt at fjerne de otte rim. I en litteraturanmeldelse i Weekendavisen under overskriften 'Hottentotten der blev knotten' skriver han, at det bør være op til børnenes forældre at forklare dem, hvordan sproget har udviklet sig, og hvorfor nogle ord har ændret klang.

Iben Nagel Rasmussen forstår godt, at nogle af ordene i rimene, der er skrevet i 1949-1959, kan virke stødende for nogle. Men hun så i stedet gerne, at forlaget havde forklaret i bogen, at man tidligere brugte disse ord i stedet for helt at fjerne de otte rim.

Hun håber ikke, at nogen kan få den tanke, at Halfdan Rasmussen var racist.

- Det var han selvfølgelig ikke, og det kan man læse ud fra alt, hvad han har skrevet. Han har kæmpet hele sit liv mod racisme og undertrykkelse i alskens former og afskygninger. Den, som har det mindste kendskab til min far og Ib Spang Olsen, må jo vide, at de var store humanister og ville aldrig udtrykke sig på en måde, der kunne støde nogen, siger hun i AK24Syv.

Hun synes samtidig, at det er en uheldig tendens, at litteratur bliver redigeret, som det også er sket med Pippi Langstrømpe og Elefantens Vuggevise. Pippis far var oprindeligt "negerkonge", men det blev i 2015 ændret til "sydhavskonge".

- Jeg synes, at det bliver værre og værre med ting, man lader sig støde over, siger hun og henviser blandt andet til, at Københavns Universitet tidligere har frabedt sig indianerkostumer til temafester.

Efter-censureret fiktion
Læs hvilke ord og detaljer, der har måtte lade livet

Børnebogen gør diskussionen konkret

De senere år har der været flere eksempler på, at værker er blevet redigeret, så ord, der i dag kan opfattes nedsættende eller racistiske, er blevet fjernet.

Statens Museum for Kunst valgte i 2016 at ændre titlerne på 14 kunstværker, fordi de indeholdt ordene 'neger' og 'hottentot'.

I 2018 valgte et fransk forlag at lave en nyfortolkning af børnebogsklassikeren "Den lille Prins". Den nye udgave handlede om en lille prinsesse, og flere af de oprindelige mandlige karakterer var skiftet ud med kvindefigurer.

Nina Christensen, der er professor og leder af Center for Børns Litteratur og Medier, mener, at ændringerne i de gamle værker er et udtryk for, at der generelt er et behov i befolkningen for at diskutere emner som race, diskrimination og forandringer i samfundet.

- Børnelitteraturen er jo en meget konkret genstand, vi kan føre den diskussion i forhold til. Det bliver meget håndgribeligt. Det er noget, vi allesammen kan forholde os til på en enklere måde, end hvis diskussionen bliver meget abstrakt, siger hun.

Grunden til, at børnebøger igen og igen bliver genstand for samme debat, er, at gamle klassikere og traditioner fylder meget omkring børnebøger i forhold til andre udgivelser, forklarer professoren. Derfor bliver vi oftere konfronteret med gamle udgivelser af klassiske børnebøger, hvor sproget og konteksten var anderledes.

Unge forældre vil ikke sige neger

At Gyldendal har valgt at udgive Halfdan Rasmussens børnerim i en udgave, der ikke indeholder digte med ordet ”neger”, ser Nina Christensen som et naturligt valg. Forlag opdaterer hele tiden værker med nye tegninger og omslag, så det appellerer til nutidens børn, og hun forstår godt Gyldendals argumenter.

- Unge forældre i dag skal også synes, at det er relevant at købe og videregive litteraturen til deres børn. Jeg tror også, at det kan være en hindring for mange unge forældre i dag, at de skal sidde og læse ordet neger højt for deres børn, siger hun.

Nina Christensen påpeger, at den virkelighed, som børn vokser op i dag, er markant anderledes end den, som børnene voksede op i, da Halfdan Rasmussen skrev sine digte. Dengang var det ukendt og eksotisk med børn i andre farver. I dag er det helt naturligt for børn at lege med børn af mange forskellige nationaliteter.

Hun er dog lidt ærgerlig over, at det er de otte frasorterede digte, der løber med opmærksomheden. Hun ville i stedet ønske, at fokus var på det fantastiske værk og rigdommen i de 148 af Halfdan Rasmussens digte, der er kommet med i samlingen.