Ny teknologi kan give stumme en kunstig stemme

16x9
Allerede i den tidlige voksenalder kan forskellen på mænd og kvinders hjerner ses, konkluderer forskningen. Foto: Lars Møller / Scanpix Danmark

Studiets resultater er fascinerende og science fiction-agtige, lyder det fra danske forskere.

I et nyt studie er det lykkedes forskere at omdanne hjerneaktivitet til forståelig tale, så patienter uden sprog kan tale via en computer.

Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Fem forsøgspersoner, der var i stand til at tale, fik indopereret et implantat i hjernen, som kunne måle deres hjerneaktivitet. Målingerne kunne forskerne bruge til at frembringe tale gennem en talecomputer.

- Vi prøver at lave den optimale oversættelse fra hjerneaktivitet til tale. Det gør vi ved at kigge på den del af forsøgspersonernes hjerne, der styrer de bevægelser i hals og mund, som skaber lyd, mens de taler, sagde Edward Chang, der er professor i neurokirurgi ved University of California i San Francisco og medforfatter på det nye studie, i et telefonpressemøde med Videnskab.dk.

1755 personer har lyttet til den kunstige tale, og de vurderede den generelt som forståelig.

I videoen herunder kan du høre eksempler på den kunstige tale.

Forskerne håber, at deres resultater på længere sigt kan hjælpe talehæmmede med at få en stemme igen. Det kan være personer, der lider af sclerose eller lammelser efter et slagtilfælde.

Tale med almindelige hastighed

Den nu afdøde britiske astrofysiker Stephen Hawking havde ingen stemme på grund af nervesygdommen ALS. For ham var det muligt at holde foredrag med en kunstig stemme.

- Kan I høre mig? Spurgte en computerstemme på hans kørestol, da han gæstede København i 2016 for at tale om sorte huller.

Stephen Hawking
Stephen Hawking Foto: Getty. / Getty.

Stemmen frembragte Stephen Hawking ved at stave sig gennem ordene med en muskel i kinden.

En fremgangsmåde, der gjorde det muligt for ham at tale med cirka ti ord i minuttet. Almindelig tale har en hastighed på cirka 100-150 ord i minuttet, og med de nye forskningsresultater kan man komme i nærheden af almindelig hastighed, siger Jesper Erdal, der er klinikchef på neurologisk klinik på Rigshospitalet, til TV 2.

- Med den her elektrode på hjernen kan man dybest set – når det er udviklet videre – tale, som vi to sidder og taler med hinanden nu, siger han.

Jesper Erdal kalder studiets resultater fascinerende, fordi det er første gang, at det er lykkedes at producere kunstig tale ved hjælp af hjerneaktivitet.

Problemer ved studiet

Også Mikkel Wallentin, der er lektor på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet, er imponeret.

- Idéen med at oversætte hjernesignaler til tale er ekstremt spændende. Det er jo lidt science fiction-agtigt at se den her kobling mellem den menneskelige hjerne og avanceret computerteknologi. Det er både fascinerende og skræmmende, siger han til Videnskab.dk.

Men der er også problemer ved studiet, påpeger han.

Det er nemlig ikke så let at overføre teknologien til andre personer, og den kunstige intelligens skal ‘øve sig’ på hver enkelt person. Dernæst kræver teknologien, som den fungerer nu, at forsøgspersonen kan tale, så teknologien har mulighed for at afkode, genkende og oversætte hjerneaktiviteten til tale.

Men hvis teknologien skal hjælpe talehæmmede, bliver den nødt til at virke på en måde, der ikke kræver, at patienten skal kunne tale.

- Det kan man af gode grunde ikke gøre hos personer, der netop ikke kan tale, så det ligger nok langt ude i fremtiden, siger Mikkel Wallentin til Videnskab.dk.

Fem-ti år ude i fremtiden

Det er Jonas Kristoffer Lindeløb enig i. Han er hjerneforsker og adjunkt på Centre for Cognitive Neuroscience ved Aalborg Universitet. Han lægger dog mærke til, at forskerne har prøvet at bruge den kunstige intelligens på en anden patient end den, som den i første omgang har øvet sig på. Det går ud over kvaliteten af talen, men det er stadig brugbart.

- Det er lovende resultater, men et muligt produkt befinder sig langt ude i fremtiden. Et vildt skud fra hoften vil være fem år, før man ser de første kliniske eksperimenter og 10 år, før det er noget almindelige mennesker overhovedet vil overveje, siger han til Videnskab.dk.

Kan ikke læse og sige tanker højt

Når teknologien virker ved at opfange en persons hjerneaktivitet, kan det være nærliggende at tro, at talecomputeren kan læse patientens tanker og sige dem højt.

Men det kan ikke lade sig gøre, lyder det fra Jesper Erdal.

Det er nemlig ikke processen bag at finde på, hvad man skal sige, der bliver afkodet. Det er hjerneaktiviteten, der styrer musklerne i tunge og svælg, der afkodes og omdannes til kunstig tale.

Spørger man forskerne bag studiet, om man på sigt kan lirke noget ud af en forsøgsperson, som vedkommende ikke havde tænkt sig at sige, er meldingen da også klar:

- Alt i det her studie handler om, hvad personerne rent faktisk har sagt, siger Edward Chang.