16x9

Hørelsen forsvandt med et 'plop' – nu vågner hun til hyletoner

Nanna Vedel-Hertz gik på et splitsekund fra at være en ung kvinde på vej ud i verden til at ligge i en sygeseng på hospitalet ude af stand til af gå.

Hun mærkede et 'plop' i det ene øre. Det varede kun et øjeblik, og hun lod det i første omgang gå ubemærket hen.

En pibelyd begyndte at larme inde i hovedet. Den ville ikke stoppe. Hun betjente en kunde i bagerforretningen, som om alt var normalt. Men da kunden gik ud af butikken, begyndte jorden af gynge under hendes fødder.

Hun løftede venstre hånd op til øret. Knipsede forsigtigt. Ingen lyd trængte ind. Hun gik ud i baglokalet og satte sig på et trappetrin. Svimmelheden tog til. Hun sad stille, mens verden snurrede.

- Det eneste, jeg tænkte, var, at der var et eller andet rigtig galt med mig. Jeg var ikke bare syg.

25. maj 2014 blev Nanna Vedel-Hertz døv på det ene øre. Det kom til at ændre hele hendes billede af sig selv. Og måden hun levede sit liv på.

Måtte bæres på toilet

Hun var lige fyldt 20 og var nyudklækket student. Hendes eneste plan var at rejse ud og opleve verden. Den næste store rejse var allerede booket.

- Jeg var virkelig bange for, hvad det kunne være, der fik mig til at få det så dårligt

Nanna Vedel-Hertz

Men nu sad Nanna på en stol i et sterilt rum ved ørelægen. Det var godt et døgn siden, at lyden døde i hendes højre øre. Og de seneste 24 timer havde været frygtelige. Svimmelheden havde været så voldsom, at hendes forældre måtte bære hende på toilet i løbet af natten.

Nanna Vedel-Hertz var en ung pige med mod på livet, men efter hun led sit høretab, blev hendes tilværelse besværet.
Nanna Vedel-Hertz var en ung pige med mod på livet, men efter hun led sit høretab, blev hendes tilværelse besværet. Foto: Privatfoto

Lægerne gav hende et headset på hovedet og sagde, at hun skulle trykke på en knap, hver gang hun bemærkede en biplyd.

Det gik fint. Men hun undrede sig. For hvorfor havde de ikke tændt begge sider af headsettet?

Ramt af pludselig døvhed

Lægerne brugte resten af morgenen på at undersøge hende og booke tider til scanninger. De ville sikre sig, at det ikke var en hjernetumor, der var skyld i det pludselige høretab.

Jeg gik fra at tro, at det kunne være en hjernetumor, til at få af vide, at det var noget, der kun skulle vare nogle måneder

Nanna Vedel-Hertz

Til sidst sad Nanna overfor ørelægen og fik konklusionen. Hun var ramt af Sudden Deafness. Hun havde komplet mistet hørelsen på sit højre øre. Men lægen forsikrede hende om, at de fleste får hørelsen tilbage inden for seks måneder.

Hvad er sudden deafness?

Sudden Deafness opstår oftest uden kendt årsag, og oftest mister man kun hørelsen på det ene øre. 

Det er en udfordrende lidelse, men en del får hørelsen igen.

I 30-68 pct af tilfældene går høretabet over af sig selv. Jo yngre, jo større chance. Er der svimmelhed, stor hørenedsættelse eller stejlhed i høretærsklen, er chancen mindre.

Der registreres 225-1.350 nye tilfælde pr. år.

Kilde: Høreforeningen

- Jeg var på en måde lettet. Jeg gik fra at tro, at det kunne være en hjernetumor, til at få af vide, at det var noget, der kun skulle vare nogle måneder. Det kunne jeg godt håndtere, siger hun.

Nanna brugte tre uger på at komme ovenpå igen.

I starten var det, som om forbindelsen mellem hovedet og benene var nulstillet. Hun kunne ikke gå. Men dag for dag kom funktionen automatisk tilbage.

Hun var sikker på, at hørelsen nok skulle vende tilbage, så hun ville ikke ændre noget i sin hverdag. Hun var sammen med veninder, hyggede sig med familien og tog til gadefesten Distortion for at feste.

- Det skulle bare ikke eksistere i mit liv, så jeg forsøgte at leve, som jeg gjorde før.

Tebirkes eller tebolle?

Da hun vendte tilbage på arbejde i bageren, blev effekterne af høretabet mere tydelige. Hun blev hurtigt træt. Hun begik fejl. Og hun gættede ofte på, hvad kunderne sagde, når de stod på den anden side af disken og pegede. Det var svært for hende at høre forskel på ’tebirkes’ og ’tebolle’. Hun forsøgte at bortforklare fejlene over for sig selv og skjule udfordringerne for andre.

- Jeg ville ikke have, at folk skulle have ondt af mig. Folk skulle behandle mig, som de altid havde gjort.

Herunder kan du se tre typiske årsager til høreskade:

square to 16x9

Det lykkedes den 20-årige bagerjomfru at spare nok penge op til at tage afsted på turen til det indonesiske øhav.

Det var den rejse, Nanna havde drømt sig ud på flere gange, når hun stod bag disken i bagerforretningen i Tisvilde.

Alene i paradis

Nanna tog afsted på det, der skulle være hendes livs rejse. Sammen med en gruppe andre unge hoppede hun fra ø til ø i Det Indiske Ocean.

En eftermiddag sad gruppen af unge på stranden på en af Gili-øerne. De skulle holde fest om aftenen, men Nanna var ikke i festhumør.

Hun talte dage, uger og måneder sammen. Det var på det tidspunkt præcis et halvt år siden, hun havde mistet hørelsen på det ene øre. Lægerne havde sagt, at hun med stor sandsynlighed ville få hørelsen tilbage inden for seks måneder. Nu var de gået, og den eneste lyd, hun kunne fornemme i det øre, var en pibetone.

Nanna Vedel-Hertz kom afsted på sin rejse til Asien. Det var her, det gik op for hende, at hun var blevet permanent døv på det ene øre.
Nanna Vedel-Hertz kom afsted på sin rejse til Asien. Det var her, det gik op for hende, at hun var blevet permanent døv på det ene øre. Foto: Richard Swann / Privatfoto

- Jeg tænkte bare, nu var der gået præcis et halvt år, og der var ikke sket noget som helst.

Det blev ikke til nogen fest for hende den aften. Hun gik væk fra de andre. Satte sig alene i sandet og ventede på solopgangen.

Hun var midt i paradis. Omgivet af palmer med udsigt til krystalblåt vand. Men hun følte kun tomhed.

- Jeg følte mig malplaceret. Jeg befandt mig på en paradisø, og alle omkring mig var glade. Men jeg var længere nede end nogensinde før. Jeg blev så ked af det. Jeg følte mig alene og langt væk hjemmefra. Hele min verden faldt bare fra hinanden.

Verden ramler sammen

Den nat på stranden gik det op for Nanna. Hørelsen ville ikke komme tilbage. Det var ikke længere noget, der blot skulle vare nogle måneder. Hun ville være halvt døv resten af sit liv.

Jeg fik lyst til at slå mig selv oven i hovedet, og jeg blev sindssyg vred på mig selv, for det passede ikke til, hvem jeg følte, jeg var

Nanna Vedel-Hertz

Næste dag kammede det over for hende. Nanna skreg uden grund en af de andre unge op i hovedet.

- Jeg var sur på verden. Jeg synes, at det hele var så pisse unfair.

”Hva?” var efterhånden en fast del af mange af de samtaler, hun havde med de andre unge. Og hun var bange for, at det påvirkede deres syn på hende.

- Jeg følte mig dum nogle gange. Jeg fik lyst til at slå mig selv oven i hovedet, og jeg blev sindssygt vred på mig selv, for det passede ikke til, hvem jeg følte, jeg var.

Hørehæmmedes udfordringer

Et høretab har typisk psykologiske følgevirkninger. Høretabet kan være skyld i, at man føler sig alene, at man føler skam eller en følelse af mistet værdighed. En del mennesker bliver ramt af depression i forbindelse med et høretab, mens flere oplever at blive ramt på deres selvværd.

Kilde: Anne-Mette Mohr, psykolog.

- Jeg var slet ikke mig selv mere

To måneder efter rejsen startede Nanna på højskole. Der var gået otte måneder, siden halvdelen af hendes hørelse var forsvundet.

Efter rundrejsen i Asien var hun endt i et sort hul, og hun havde flere dage på højskolen, hvor hun ikke kunne komme ud af sengen. Det hele føltes bare ligegyldigt.

- Jeg havde hele tiden prøvet at skjule, hvor skidt det stod til. Men jeg kunne ikke være tapper mere. Jeg var slet ikke mig selv mere. Jeg var begyndt at falde fra hinanden.

Hun havde gennem et halvt år overbevist sig selv om, at det en dag ville sige 'plop' igen, og så ville hørelsen være tilbage.

Hver gang hun skulle sætte sig for enden af bordet for at være med i samtalen, blev hun mindet om høretabet. Og hver gang blev hun ked af det.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg fik at vide, at Nanna med et handicap ikke kunne det, Nanna uden et handicap kunne, og derfor skulle jeg sætte mine drømme på standby.

En ny tilværelse

Ved siden af højskolen gik Nanna hos en hørekonsulent. De talte om, hvordan hun skulle prøve at håndtere sin tinnitus, og hvordan pauser fra larmen ville gavne hende.

- Når du bliver døv på det ene øre, så føles det i et langt stykke tid, som om du er helt døv, lød en af beskederne fra hørekonsulenten.

Klik på videoen herunder, og hør hvordan forskellige former for tinnitus lyder.

Her kan du høre de forskellige måder, tinnitus kan lyde på. Video: Victor Haagen Ernst

Og det var en af de første beskeder siden høretabet, som rent faktisk gav mening for Nanna.

- De justeringer, jeg skulle lave i mit liv, var så store, at jeg skulle lave den sammenligning oppe i mit hoved, og det havde jeg ikke forstået inden da.

Hun gik på forfatterlinjen på Testrup Højskole. Hun skrev tekster om, hvilke udfordringer høretabet gav hende og om, hvordan det var at leve et liv, hvor tinnitus var skyld i, at hun aldrig mærkede stilhed.

Teksterne var et frirum. Når hun skrev dem, mærkede hun ingenting. Så var hun fokuseret og uhindret. Højskolen gav hende troen på, at det nok skulle gå. Halvdøv eller ej.

- Når man er omgivet af så mange mennesker hele tiden, bliver man automatisk hjulpet ud af den konstante håbløshed.

Det første store skridt

Hun trådte helt op til foredragsholderen og satte en mikrofon på. Hun sikrede sig, at den var tændt, og at forbindelsen gik igennem.

Det var første dag på den videregående uddannelse på Roskilde Universitet og nu mere end et år siden Nannas høretab.

Højskolen var der, hvor Nanna Vedel-Hertz var allerlængst nede. Men det var også her, hun fik samlet sig op igen.
Højskolen var der, hvor Nanna Vedel-Hertz var allerlængst nede. Men det var også her, hun fik samlet sig op igen. Foto: Privatfoto

Mikrofonen havde direkte forbindelse til høreapparatet, hvilket betød, at Nanna fik lyden fra foredragsholderen direkte ind i sit gode øre. Dermed kunne hun følge med, når undervisningen gik i gang.

Hun ville nu gøre noget, som hun ikke tidligere havde haft mod til.

Det føltes som et enormt skridt for mig at anerkende høretabet foran alle mine studiekammerater

Nanna Vedel-Hertz

Hun ville fra start gøre det klart for sine medstuderende, hvorfor hun lidt oftere ville bede dem om at gentage, og hvorfor hun til tider holdt pauser, hvor hun lukkede sig inde i sig selv.

- Jeg var sindssygt nervøs. Jeg synes virkelig, at det var grænseoverskridende. Men jeg følte, at det var et skridt, jeg var nødt til at tage.

Nanna Vedel-Hertz' høreapparat giver hende mulighed for at følge med i undervisningen.
Nanna Vedel-Hertz' høreapparat giver hende mulighed for at følge med i undervisningen. Foto: Privatfoto

Hun rejste sig op foran de godt og vel 100 nye ansigter og begyndte at fortælle. Hun vidste, at de muligvis ikke ville huske det, og hun nok alligevel måtte minde dem om det igen. Men det var lige meget. Det var i langt højere grad noget, hun ville bevise over for sig selv.

- Det var en virkelig positiv oplevelse. Det føltes som et enormt skridt for mig at anerkende høretabet foran alle mine studiekammerater.

- Mit høretab holder mig ikke længere tilbage

I dag er det godt fem år siden, at lyden forsvandt på det højre øre. Nanna fik sin bachelor og læser i dag på sin drømmeuddannelse i Århus.

Hun har lært at håndtere et liv uden stilhed på grund af tinnitussen. Hun nægter at kalde sig selv handicappet, fordi der er mange mennesker, der har det langt værre end hende. Hun bliver aldrig den samme, som hun var før høretabet, men hun har fundet troen på, at hun nok skal opnå det, hun vil, uanset hvad.

- Så længe jeg tager nogle pauser, kan jeg opnå det samme som alle andre. Mit høretab holder mig ikke længere tilbage, siger hun.