BLOG: Muellers rapport er kun begyndelsen på Trumps undersøgelseshelvede

16x9
I skrivende stund tyder det på, at Donald Trump fik ret med sine utallige ”no collusion!”-tweets, skriver Mirco Reimer-Elster. Foto: Mandel Ngan / Ritzau Scanpix

BLOG: Præsidenten må nok indstille sig på at blive undersøgt i en (u)overskuelig fremtid.

Efter næsten to års arbejde afleverede den særligt udpegede efterforsker Robert Mueller i går sin rapport til USA's justitsminister William Barr. Nu venter vi spændt på, hvor meget af den egentlige rapport Kongressen og den amerikanske offentlighed får indsigt i. Det er nemlig op til justitsministeren at vurdere. Det mest sandsynlige scenarie er, at rapporten ikke bliver offentliggjort i sin helhed, men at Barr kun giver Kongressen et referat af undersøgelsens hovedkonklusioner.

Ifølge justitsministeriets regler skal Barr vurdere, hvorvidt det er i offentlighedens interesse at offentliggøre rapporten. Præsident Trump advokerede i denne uge for, at rapporten skulle offentliggøres, men Barr afviste i sine høringer i Kongressen tidligere på året, at dette kunne komme på tale. Ligeledes forventes Det Hvide Hus at få adgang til rapporten i sin helhed for eventuelt at kræve, at dele af rapporten ikke må offentliggøres med henvisning til præsidentens executive privilege.

Vi må forvente, at Kongressen ikke kommer til at være enig i disse eventuelle vurderinger; særligt ikke efter en afstemning i Repræsentanternes Hus i den forgange uge med det overvældende flertal 420-0 stemte for, at rapporten skulle offentliggøres.

Derfor bliver det i sidste ende nok domstolene, der skal forholde sig til, hvor meget information Kongressen, og dermed også offentligheden, i sidste ende skal få indsigt i, hvis Barr som forventet vælger ikke at offentliggøre rapporten i sin helhed og kun giver Kongressen et referat af dets hovedkonklusioner.

Fyldt med forbehold

Inden vi går i dybden med forventningerne til og efterspillet af Muellers rapport, er det værd at genopfriske, hvad den særligt udpegede efterforsker havde mandat til at undersøge: Ruslands indblanding i præsidentvalget 2016, hvorvidt Trumps kampagne koordinerede med russerne, om præsidenten har forsøgt at obstruere efterforskningen, samt eventuelle ledetråde der måtte være opstået i forbindelse med førnævnte tre efterforskningsområder.

I skrivende stund ved vi endnu ikke særlig meget om, hvad rapporten indeholder. Så husk det, kære læser, mens du læser denne analyse, der er fyldt med forbehold.

Den store nyhed er indtil videre, at justitsministeriet har bekræftet, at Muellers rapport ikke indeholder nye kriminelle tiltaler. Til gengæld ved vi endnu ikke, hvordan Mueller kom frem til denne konklusion, samt hvordan efterforskeren og hans hold har vurderet Trumps specifikke rolle og ageren.

I første omgang må vi derfor forvente, at vi i de kommende dage ikke nødvendigvis får svar på de mest interessante spørgsmål: hvem valgte den særlige efterforsker ikke at retsforfølge, og hvordan og hvorfor nåede Mueller til denne konklusion?

Barrs balancegang

Det siger sig selv, at det især er præsident Trump og hans families skæbne, som der er stor interesse omkring. Hvorvidt vi dog i de næste dage får mere at vide om netop familiens forhold, er stærkt tvivlsomt.

Justitsministeriets praksis er, med få undtagelser, at man ikke identificerer mistænkte, der ikke blev rejst tiltale imod. Ministeriets rationale er, at det vil være urimeligt overfor vedkommende, som ikke vil have mulighed for at forsvare sig i en retssal, samtidig med at vedkommendes omdømme vil tage skade af en sådan handling. Dette gør sig selvfølgelig i endnu højere grad gældende for USA's præsident.

Omvendt er det åbenlyst, at dette princip clasher med justitsministeriets princip om åbenhed og transparens, samt mantra om at befolkningen har en ret – om end ikke i en juridisk forstand – til at se rapporten.

Det er nu op til William Barr at finde den rette balancegang i dette betændte spørgsmål. Held og lykke med det.

En antiklimatisk afslutning

Personligt har jeg især fundet det interessant at observere, hvordan forventningerne til Muellers rapport har været stødt faldende i de seneste måneder; særligt hos dem der er meget kritiske over for Donald Trump.

Reaktionen på de sociale medier, da det kom frem, at Mueller ikke ville rejse yderligere tiltaler her på falderebet, bekræftede dette indtryk.

At Barrs brev til Kongressens ledere yderligere fremhævede, at Mueller havde haft frie tøjler i sin undersøgelse og ikke på noget tidspunkt var blevet begrænset af justitsministeriet i sin efterforskning, bidrog yderligere til følelsen af en form for antiklimatisk afslutning hos de håbefulde.

Omvendt kan man ikke komme udenom, at præsident Trump og hans støtter har været dygtige til både at underminere og samtidig også underspille rapportens betydning, langt før den landede på justitsministerens bord. Præsidenten har i gennemsnit tweetet om undersøgelsen to gange om dagen, ofte i kradse vendinger og med postulater om, at undersøgelsen skulle være en politisk motiveret heksejagt.

Muellers meriter

Skulle der ikke komme flere anklager, får vi nok en intensiv og følelsesladet debat i de kommende uger om undersøgelsens meriter. Så lad mig tage denne diskussion lidt på forskud her:

Taget i betragtning af, at der er blevet rejst tiltale mod 34 mennesker, herunder seks af Trumps tidligere ansatte, ville det være misvisende at sætte spørgsmålstegn ved undersøgelsens meriter. Særligt fordi de fleste af Trumps (højtstående) medarbejdere blev tiltalt for at have løjet over for efterforskerne og Kongressen om deres kontakter med russere under valgkampen samt forbrydelser i deres fortid, der ikke relaterer sig til Trumps politiske virke.

Robert Muellers undersøgelse har dokumenteret, hvordan Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg og blandt andet hackede Demokraternes emails - kort tid efter at Trump til et valgmøde havde opfordret russerne til at gøre netop dette -, for derefter at lække mailene på tidspunkter, der var til fordel for Trump.

Undersøgelsen viste samtidigt, at nogle af Trumps rådgivere var bekendte med russernes hacking, ligesom der i toppen af Trumps præsidentkampagne var en vilje til at tage imod russisk smuds på Trumps modkandidat Hillary Clinton.

Kampagnens kriminelle

Selvom der måske ikke er tale om ulovlige handlinger, er det selvfølgelig relevant for den amerikanske offentlighed at have fået indsigt i, at man i Trumps kampagne ikke valgte at dele sin viden om russernes kriminelle handlinger med de relevante amerikanske myndigheder, men vægtede egne snæversynede valgtaktiske fordele højere end landets interesser.

At præsidentkandidaten Trump var omgivet af løgnere og kriminelle i form af blandt andet sin kampagnechef, stedfortrædende kampagnechef, sikkerhedspolitiske rådgiver og senere nationale sikkerhedsrådgiver, samt sin mangeårige personlige advokat, er bestemt heller ikke nogen uvigtig information at have gravet op. Tre af disse fire forbrydere bliver i øvrigt blandt andet straffet efter at have indrømmet at have løjet om omfanget af deres russiske kontakter.

Ligeledes er det heller ikke ubetydeligt, at det igennem Muellers undersøgelse kom frem, at præsidentkandidaten Trump løj om sine forretningsinteresser i Rusland og blev ved med at forfølge disse langt inde i præsidentvalgkampen. Også den sandsynligvis ulovlige betaling af tys-tys penge til en pornostjerne og en model under valgkampen er ikke i småtingsafdelingen.

Trump fik (måske) ret

Alle disse forhold formåede at blegne i løbet af de forgange måneder, fordi begge sider fik kørt debatten og forventningerne op på et niveau, hvor det altafgørende spørgsmål blev, hvorvidt Trumps kampagne havde samarbejdet med Rusland, og/eller præsidenten havde forsøgt at obstruere de igangværende undersøgelser.

Samtidig ændrer ovennævnte forhold dog ikke noget ved, at undersøgelsens vigtigste enkeltstående formål – efterforskningen af et eventuelt samarbejde mellem (dele af) Trump kampagne og Rusland under præsidentvalgkampen – indtil videre ikke har fundet et eneste eksempel på selvsamme.

Vi er ikke nået til vejs endnu - det kan ikke betones ofte nok -, men i skrivende stund tyder det på, at Trump fik ret med sine utallige ”no collusion!”-tweets.

Så selvom vi har fået et vigtigt indblik i en hel række forhold, der udsprang af undersøgelsens mandat, hører det med til historien – som den foreligger her og nu -, at den rygende pistol, som vi så ofte fik fortalt ville komme til sidst, tilsyneladende viste sig at være udtryk for (politisk) ønsketænkning.

Undersøgelserne fortsætter

Sidst men ikke mindst skal vi dog huske, at afslutningen på Muellers undersøgelse i en vis forstand bare er startskuddet til en intens politisk debat samt mere fokus på andre igangværende undersøgelser.

Demokraterne i Kongressen varslede allerede for nogle uger siden, at de har tænkt sig at fortsætte med at gøre brug af deres nyvundne magt i Repræsentanternes Hus til at undersøge Trumps fortid, præsidentkampagne og administration.

I den forbindelse kan man være sikker på, at Demokraterne vil prøve at få rapporten offentliggjort i sin helhed, og alternativt vil forsøge at få Robert Mueller til at vidne foran Kongressen i den nære fremtid. Det kommer justitsministeriet dog næppe til at gå med til, så også her venter der potentielt et juridisk slagsmål i kulisserne.

Ligeledes er der næsten et dusin igangværende undersøgelser endnu, hvoraf en række er udsprunget af Muellers undersøgelse. Den vigtigste af disse foregår i New Yorks sydlige distrikt, hvor man blandt andet er i gang med at endevende Trumps forretningsliv og privatøkonomi samt udbetalingen af tys-tys-penge under valgkampen.

Vi er med andre ord langt fra at være nået til vejs ende. For selvom Robert Muellers arbejde lader til at være afsluttet nu, så vil præsident Trump skulle forholde sig til undersøgelser i de næste mange år frem, hvis ikke endda resten af livet.