Kamp om Brexit-udsættelse | Kæmpe bøde til Google | Debat om babyforvisning

16x9
Vi er nu i sommerhalvåret, og det endda med særdeles tidlige anemoner som denne fotograferet i Hobro. Foto: Niels Marius Andersen / Seerbillede

Selvom onsdagen har været grålig de fleste steder, så startede sommerhalvåret officielt i dag.

Nu er dagen nemlig officielt længere end natten, da vi har ramt forårsjævndøgn. Og dermed velkommen til dagens nyhedsoverblik.

Slagsmål om Brexit er rykket til EU

I dag har den britiske premierminister, Theresa May, officielt anmodet EU om en udsættelse af Brexit. Det sker som følge af en afstemning i det britiske parlament i torsdags, hvor et stort flertal stemte for at udskyde deadlinen, der hedder 29. marts.

Med brevet fra May sendt til EU-præsident Donald Tusk er slagsmålet om Brexit for en stund flyttet fra London til Bruxelles, for nu er det op til de øvrige 27 EU-lande at afgøre, om man vil give briterne lov til at forlænge processen. Det kræver nemlig, at samtlige 27 lande siger god for det.

Og vælger bare et enkelt land at modsætte sig, så vil der ske et såkaldt hårdt Brexit om bare ni dage - det vil sige, at Storbritannien træder ud af EU uden nogen form for samarbejdstale. Dermed vil landet i EU-øjne have samme status som alle mulige andre lande i verden, der ikke har en særaftale.

Fra Donald Tusk lød det torsdag eftermiddag, at en udsættelse af Brexit kun kan ske, hvis det britiske parlament godkender Mays skilsmisseaftale.

Her ses dele af det brev, Theresa May sendte til Donald Tusk i dag.
Her ses dele af det brev, Theresa May sendte til Donald Tusk i dag. Foto: British Prime Minister's Press Office / Handout / Ritzau Scanpix

May anmoder om at få udsat Brexit i tre måneder frem til 30. juni. 

Mays begrundelse i brevet er, at hun skal bruge tid til at få modificeret sit bud på en samarbejdsaftale, da den britiske underhusformand, John Bercow, i mandags krævede en fundamentalt ændret aftale, hvis parlamentet skal stemme om den en tredje gang. Og ifølge May kan dette ikke lade sig gøre inden næste fredag.

Du kan se et billede af brevet ovenfor, men hvis du vil læse det i sin helhed, så står det i mere læsbar tekst her hos BBC.

Disney udfordrer Netflix med kæmpehandel

De populære 'Avengers'-film kan nu få besøg af endnu flere Marvel-karakterer.
De populære 'Avengers'-film kan nu få besøg af endnu flere Marvel-karakterer. Foto: Handout / Scanpix Denmark

Hvis du er en af de mange danskere, der har sløjfet tv-pakken til fordel for en håndfuld abonnementer på streamingtjenester, så er denne nyhed særligt relevant for dig. I dag er der nemlig sket en kæmpestor handel i USA, der kan få store betydninger for streamingmarkedet fremover.

Kæmpekoncernen Disney har opkøbt dele af koncernen 21st Century Fox og dermed rettighederne til en række af koncernens produkter og figurer. Og det for den nette sum af 71 milliarder dollars.

Disney har blandt andet erhvervet sig rettighederne til 'The Simpsons', 'Family Guy' og 'Homeland' samt klassiske film som 'Die Hard' og 'Alene Hjemme'. Derudover har Disney købt dele af Marvel-universet, de ikke havde før, nemlig 'X-Men', 'De Fantastiske Fire' og 'Deadpool'. Dermed åbner handlen for endnu flere gæsteoptrædener fra de populære Marvel-figurer, da Disney i forvejen ejer hele 'Avengers'-universet.

Og her kommer så det særligt relevante for dig hjemme bag streamingskærmen. Disney brygger nemlig på at oprette en eller flere af sine egne streamingtjenester, og eksperter spår, at Disney nu har så mange aktiver i sit katalog, at deres egne tjenester vil kunne udfordre giganten Netflix.

I den forbindelse har Disney allerede været i gang med at fjerne deres produkter fra andre streamingtjenester - en proces, der kun ventes at fortsætte med den enorme nyerhvervelse. Deres primære streamingservice ventes at få navnet Disney+, men hvornår den kommer til Danmark, og hvad den kommer til at koste, vides endnu ikke.

Vestager med ny kæmpebøde til Google

Margrethe Vestager var i dag på podiet i Bruxelles for at annoncere endnu en kæmpebøde mod Google.
Margrethe Vestager var i dag på podiet i Bruxelles for at annoncere endnu en kæmpebøde mod Google. Foto: John Thys / Ritzau Scanpix

 Margrethe Vestager er nok ikke den mest populære person på direktørgangen hos Google og moderselskabet Alphabet.

I dag har den danske EU-konkurrencekommissær for tredje gang uddelt en svimlende bøde til selskabet for brud på EU's konkurrenceregler. Denne gang lyder på bøden på omkring 11 milliarder kroner.

Baggrunden for dagens bøde er en kringlet sag. Det drejer sig om Google-selskabet AdSense, der har fungeret som en mellemmand på markedet for salg af onlineannoncer på søgeresultater. Det vil sige, at når du søger på en rejse fra København til London på en rejsehjemmeside, så kan resultatet være medfulgt af en reklame for biludlejning i London eller en guidet tur i Buckingham Palace.

Disse reklamer kunne AdSense have formidlet mellem Buckingham Palace og rejsehjemmesiden. Og det er der ikke noget galt i. Problemet var bare, at Googles konkurrenter som Microsoft og Yahoo havde forbud mod at købe denne annonceplads. Og det er et brud på EU's konkurrencelovgivning, blev det altså afgjort i dag. Du kan læse hele afgørelsen her.

AdSense er i dag blevet mere eller mindre udfaset, og den ulovlige praksis stoppede i 2016.

Folketingets babyhistorie vækker opsigt

I store dele af verden er Danmark kendt som et progressivt foregangsland på mange områder, ikke mindst i forhold til relationer mellem kønnene og kvinders ret til at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet.

Derfor vækker det opsigt, at den konservative politiker Mette Abildgaard i går blev bedt om at forlade folketingssalen, fordi hun havde sin fem måneder gamle datter med. En datter, der, som Mette Abildgaard fik at vide, "var uønsket" i salen.

Billedet viser øjeblikket, hvor Folketingets formand via en sekretær beder om at få fjernet babyen fra Folketingssalen.
Billedet viser øjeblikket, hvor Folketingets formand via en sekretær beder om at få fjernet babyen fra Folketingssalen. Foto: Folketingets TV

Det var Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), der bad en sekretær om at eskortere Abildgaard med arving ud af salen. Og den principielle diskussion giver nu genklang i andre dele af verden, hvor netop Danmarks rolle som foregangsland betyder, at mange undrer sig. Både i Storbritannien og Frankrig diskuteres historien ivrigt, mens den også er blevet bragt hos både Arabnews og Channel News Asia.

Mette Abildgaard fortæller, at hun var nødt til at passe datteren i netop det tidsrum, hvor der mod forventning opstod en afstemning i salen, hun var nødsaget til at deltage i. Og at hun i øvrigt havde en aftale med en hjælper om at hente datteren, hvis hun larmede. Pia Kjærsgaard selv maner historien i jorden og konstaterer på Twitter, at valgkampen må være i gang, hvis sådan en historie kan vække opsigt.

Uenighed om cigaretpriser i regeringen

Højere priser på cigaretter bliver ikke en del af den nuværende regerings sundhedsudspil. Det konstaterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag. Han understreger, at han selv er åben over for tanken om at hæve priserne markant, men at Liberal Alliance ikke er med på den.

Støttepartiet Dansk Folkeparti foreslog i går at hæve priserne med otte kroner over de næste fire år, men LA's May-Britt Kattrup understreger, at partiet principielt ikke mener, at nogen skatter eller afgifter bør hæves. Dermed kan regeringen ikke gå med på DF's forslag.

En hævning af den størrelse, DF har foreslået, er ellers ret begrænset i forhold til flere af vores nabolande. I for eksempel Norge og Storbritannien er cigaretter omkring dobbelt så dyre som i Danmark. Og Kræftens Bekæmpelse ønsker et lignende forslag herhjemme.

Men den debat er altså nu skudt til hjørne til efter folketingsvalget og bliver ikke en del af den sundhedsreform, som regeringen forhandler videre om i næste uge.