Egtvedpigen og Skrydstruppigen er måske alligevel fra Danmark

16x9
I 2015 konkluderede forskere fra NAtionalmuseet, at Egtvedpigen slet ikke var dansk. Nu er andre forskere uenige. Foto: Roberto Fortuna & Kira Ursem / Nationalmuseet

Nyt studie modsiger Nationalmuseet, der dog står fast på, at bronzealderpigerne indvandrede fra Tyskland.

Historien om to af Danmarks mest berømte gravfund skal måske skrives om for anden gang på få år.

Det skabte store overskrifter, da forskere for få år siden fandt ud af, at to af vores mest kendte gravfund herhjemme – Egtvedpigen og Skrydstruppigen – slet ikke var fra Danmark.

I 2015 analyserede forskere fra Nationalmuseet sig nemlig frem til, at Egtvedpigen ikke kom fra Danmark, men sandsynligvis var indvandret fra Sydtyskland. I 2017 kom man til samme konklusion om Skrydstruppigen.

Landbruget kan have forpurret billedet

Konklusionerne drog man dengang ved at måle mængden af strontium i de to piger fra bronzealderen – uden at kunne matche det til området, hvor de blev fundet.

Forskerne glemte bare at tage højde for, at landbrugets brug af kalk har forstyrret billederne, for kalk indeholder nemlig strontium.

Det mener Erik Thomsen, der er lektor emeritus og forsker i Geoscience på Aarhus Universitet og medforfatter til en netop publiceret videnskabelig artikel i Science Advances, hvor han og kollegaen Rasmus Andreasen går i rette med Nationalmuseets fire år gamle konklusioner om Egtvedpigen og hendes ophav.

- Kalken ændrer fuldstændig strontiumværdierne i danske vandløb. Det gør jo sådan set, at alt, hvad der er lavet i områder, hvor der er meget lidt kalk, og hvor der er landbrug, må gøres om, forklarer forskeren over for DR P4 Østjylland.

Kohalehår fra snor i Egtvedpigens grav.
Kohalehår fra snor i Egtvedpigens grav. Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix

Med andre ord har brugen af landbrugskalk i det moderne landbrug forstyrret strontiumværdierne i vandløbene omkring Egtved og Skrydstrup, forklarer medforfatter og forsker Rasmus Andreasen.

- Så det, man måler i dag, reflekterer ikke de forhold, der var i bronzealderen, siger han.

Højere værdier i Sydtyskland

Grunden til, at man mente, at de to bronzealderpiger kom fra Sydtyskland, er, at strontiumværdierne dér er højere end det, man ellers har målt i de områder herhjemme, hvor pigerne er fundet.

Men Erik Thomsen og Rasmus Andreasen satte sig for at indhente prøver fra damme i urørte skovområder fjernt fra landbruget, og så fandt forskerne pludselig værdier, der fint kæder pigerne sammen med deres lokalområder.

Deres data er korrekte, men jeg synes, deres tolkning er forkert

Karin Margarita Frei

Erik Thomsen peger på, at Egtvedpigen har fået de forskellige værdier, der er målt i hende, inden for en radius af bare ti kilometer, og i teorien inden for endnu kortere afstand. Han og kollegaen formoder, at hun har levet i højlandet og i en periode er flyttet ned i Vejle Ådal.

For i dammene i højlandet er der de samme strontiumværdier, som man ellers har fundet i Sydtyskland, og i ådalen de lavere værdier, som man har anset for at være danske. Men nu er normalområdet for de danske værdier altså udvidet, viser Erik Thomsens og Rasmus Andreasens forskning.

- I virkeligheden tror vi, hun er født, opvokset og er død oppe i højlandet og har været seks måneder et andet sted, og det er sandsynligvis nede i ådalen, slår han fast.

Uenighed blandt forskere

Men selvom den nye forskning sår tvivl om de to bronzealderpigers ophav, får det ikke Nationalmuseet til at ændre deres opfattelse af, at både Egvedpigen og Skrydstruppigen indvandrede fra Tyskland.

Det fortæller professor Karin Margarita Frei, der stod bag de analyser, som omskrev historien om de to oldtidsfund for bare få år siden. En historie, som Aarhus-forskerne nu altså mener skal skrives om igen.

- Deres data er korrekte, men jeg synes, deres tolkning er forkert, siger hun til DR P4 Østjylland.

Skrydstruppigen var klædt i denne bluse, hårnet og hue, da hun blev begravet.
Skrydstruppigen var klædt i denne bluse, hårnet og hue, da hun blev begravet. Foto: Palle Hedemann / SCANPIX NORDFOTO

Hun mener med andre ord, at forskernes metode er rigtig nok, men at de ikke har fået store nok koncentrationer med hjem i deres data til at kunne konkludere på det. Derfor rykker studierne ikke ved hendes opfattelse af, at de to kvinder kom fra udlandet.

- De drager nogle konklusioner ud fra deres data, som er for vidtstrakte. Vi kan se, at koncentrationen af det, de måler, er meget lav, så den betydning, det har i mennesker, er meget lille. Så i forhold til mobilitetstudier synes vi, at deres konklusion er forkert, siger hun.

Den mest simple forklaring

Ifølge Erik Thomsen og Rasmus Andreasen skyldes den lave mængde af strontium i deres prøver netop, at de har ledt steder, som er uberørte af det moderne landbrug, og som derfor ligner de områder, hvor pigerne er fundet, sådan som situationen var i bronzealderen.

Begge bronzealderpiger blev altså påvirket af en lavere koncentration af strontium, end de ville være blevet i dag, men samtidig med de samme værdier man også kender fra Sydtyskland.

De to forskere kan på baggrund af deres studie ikke endegyldigt konkludere, at Skrydstruppigen kommer fra Skrydstrup, eller at Egtvedpigen kommer fra Egtved – men det er den mest logiske forklaring, lyder svaret fra dem.

- Det er meget, meget usandsynligt, at Egtvedpigen har været i Sydtyskland. Almindelige erkendelsesprincipper siger, at man skal vælge den simpleste løsning, og den simpleste løsning er, at hun har fået værdierne lokalt, for hun kan altså have fået dem lokalt, siger han til DR P4 Østjylland og peger på, at det samme gør sig gældende for Skrydstruppigen.

- Det ville være ulogisk, hvis man så bort fra det og forsøgte at placere hende i Sydtyskland, som man jo selvfølgelig gjorde tidligere, da man ikke havde den viden, vi altså har nu.