Franske feminister jubler over feminine endelser på jobtitler

16x9
På dansk er det gammeldags at sige 'lærerinde' eller 'skuespillerinde' ifølge Den Danske Ordbog. Foto: LUDOVIC MARIN / Scanpix Denmark

Frankrig indfører feminine endelser, så man kan skelne en lærer fra en lærerinde.

Skuespillerinde, lærerinde og ekspeditrice.

Vi har en række af dem i det danske sprog. Jobbeskrivelser med feminine endelser, som indikerer, at det er en kvinde, der bestrider stillingen.

I langt de fleste tilfælde bliver det dog ifølge Den Danske Ordbog anset for gammeldags eller nedsættende at bruge den kvindelige form.

Sådan er det ikke i Frankrig – tværtimod.

Først i denne uge er ord med feminine endelser blevet godkendt af Det Franske Akademi – det øverste organ, når det kommer til det franske sprog. Det skriver BBC.

Ændringen betyder, at man nu på fransk kan skelne mellem en mandlig og en kvindelig lærer, professeur og professeure og en mandlig og kvindelig advokat, avocat og avocate.

Ordene er ikke blevet opfundet til lejligheden, for i andre fransksprogede lande som Belgien, Schweiz, Luxemburg og Canada er disse endelser allerede en integreret del af sproget.

Ordet 'lærerinde' anses som gammeldags eller nedsættende, skriver Den danske ordbog.
Ordet 'lærerinde' anses som gammeldags eller nedsættende, skriver Den danske ordbog. Foto: Ordnet.dk / Screenshot

Herhjemme har netop denne type endelser været på retur.

- Man kan stadig høre folk bruge lærerinde og skuespillerinde. Men for unge i dag ville det lyde virkelig mærkeligt, og de kunne aldrig selv finde på at sige det, siger Marie Maegaard, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. 

Hun forklarer, at man allerede bruger langt flere feminine endelser på jobtitler i Frankrig, end man gør i Danmark. Men Det Franske Akademi har nu udviklet nye officielle endelser på ord, som ikke før havde en feminin pendant. 

Vigtigt for feministerne

I Frankrig er kvindesagsforkæmperne begejstrede for ændringen. Det gør den franske journalist Faustine Wohlfart klart på Twitter.

- For feminister uden for Frankrig, som kæmper for retten til kønsneutrale eller endda mandlige jobtitler, kan dette ligne et skridt i den forkerte retning. Men for franske feminister er det virkelig vigtigt at blive sprogligt anerkendt for faktisk at være til stede i denne verden, skriver hun.

På fransk har man to grammatiske køn; hankøn og hunkøn. Derfor kan man ikke sammenligne direkte med dansk, hvor 'en' og 'et' angiver fælleskøn og intetkøn - og ikke hunkøn og hankøn.

En del jobtitler er grammatisk hankøn på fransk, og derfor er indikerer det automatisk, at der er tale om en mand, hvis man siger 'un professeur' (en lærer red.). På dansk har vi kun fælleskøn og intetkøn, så på dansk fortæller ordet 'lærer' ikke, om der er tale om en mand eller kvinde.

Sproget afspejler samfundet

Jobtitlerne er opstået, fordi jobbet oprindelig blev varetaget af enten en mand eller en kvinde. Jordemødre og sygeplejersker var altid kvinder, mens brandmænd, politimænd og landmænd altid var mænd. Nogle af titlerne bruger vi stadig om både kvinder og mænd på dansk, mens andre ord har ændret sig i takt med ligestilling mellem kønnene.

- Ord som talsmand og formand kan i dag godt hedde talsperson, talskvinde, forkvinde eller forperson. Efterhånden som kvinder også kunne blive formænd, begyndte man at undre sig over, hvorfor mand skulle være den neutrale betegnelse, siger Marie Maegaard. 

Udviklingen går imod mere ligestilling i den måde, vi taler på.

- Sproget afspejler det samfund, vi lever i. Og når samfundet ændrer sig, bliver sproget nødt til at følge med og ændre sig, siger hun.

Det er svært at forudse, hvordan det danske sprog vil udvikle sig i takt med ligestillingen. Måske vil Danmark i fremtiden adoptere 'hen' fra Sverige, som er frontløbere, når det gælder et kønsneutralt sprog, lyder det fra Marie Maegaard.

'Hen' er en måde at omtale en person i tredjeperson uden at angive køn, som man gør, når man bruger 'han' eller 'hun'.