Verden har fået flere havskildpadder og pukkelhvaler

16x9
Over en periode på 35 år er der kommet 12 gange flere af en bestemt art af pukkelhvaler. Foto: Erik Refner / Scanpix Danmark

Et nyt amerikansk studie viser, at der er kommet flere af en lang række truede dyrearter som følge af love om naturbeskyttelse.

Det nytter faktisk noget at indføre regler, der skal beskytte truede dyr.

Det konkluderer et nyt amerikansk studie, der har undersøgt, hvordan bestanden af truede havdyr har udviklet sig, siden der blev indført lovgivning til at beskytte dem.

Verdens største havskildpadde – læderskildpadden – var for 35 år siden næsten udryddet. I dag er bestanden steget med 885 procent, og ved sidste tælling i 2016 fandt man 3625 reder mod 368 i 1984.

Skildpadden kan blive over to meter lang og veje 500 kilo.

Også pukkelhvalen ved Hawaii stortrives efter, at der er indført jagtforbud på hvalen.

- Det er en fantastisk nyhed, fordi det viser, at det kan betale sig at gøre noget. Man kan let være lidt opgivende og sige, at det alligevel ikke er noget, vi kan gøre noget ved ligesom med klimaet, hvor mange tænker, at det er ude af vores hænder. Men vi kan gøre en forskel, også herhjemme i Danmark, siger Morten Tange Olsen, der er professor i havpattedyr på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Udviklingen skyldes ifølge studiet den amerikanske lov om truede dyrearter ’Endagered Species Act’ (ESA), der siden 1973 har beskyttet dyre- og plantearter i USA.

- Vi bør hylde beskyttelsesloven for at nedsætte risikoen fra forurening, overfiskeri og ødelæggelse af levesteder. Mennesker ødelægger økosystemerne i havet, men vores studie viser, at lovgivning og kyndig forvaltning kan genoprette dem og samtidig øge bestanden, udtaler en af forskerne bag studiet Shaye Wolf i en pressemeddelelse.

For nylig har man på Galapagosøerne fundet en kæmpeskildpadde af en art, som man troede, havde været uddød i mere end 100 år.

Bestand af pukkelhval tolvdoblet

Det er ikke kun havskildpadden, der stortrives.

I studiet er 23 havpattedyr blevet undersøgt, og for 18 af dem – svarende til 78 procent - har bestanden udviklet sig positivt som følge af reguleringer. Det samme gælder for seks ud af otte havskildpaddearter.

Der er kommet markant flere af alle de fire arter af pukkelhvaler, som studiet har analyseret. For pukkelhvalen ved Hawaii er bestanden steget fra cirka 800 hvaler i 1979 til over 10.000 i 2005, hvilket svarer til en tolvdobling.

- Tidligere har man fanget hvaler i stor stil, men så gik man ud og sagde, at nu skulle det stoppe. Det er blandt andet pukkelhvalen. Bestanden er bare banket derudaf, så det er rigtigt positivt, siger Morten Tange Olsen.

ESA har blandt andet ført til løsninger, der gør, at havskildpadder ikke bliver fanget i fiskenet samt beskytter hvaler mod kollision med skibe og reducerer belysning på steder, hvor havskildpadder laver deres reder.

Virker også i Danmark

Det er ikke kun eksotiske havdyr, der nyder godt af naturbeskyttelse. Studiets konklusion kan nemlig overføres til danske forhold. Herhjemme har vi også set positive effekter af naturbeskyttelse.

Et godt eksempel er gråsælen, der i starten af 1970’erne var totalt udryddet i Danmark på grund af mange års jagt. Men efter en fredning af sæler er gråsælen på vej tilbage igen, mens spættesælen er gået fra næsten uddød til at have en sund bestand.

Udover jagtforbud blev der oprettet sælreservater, hvor sælen kunne yngle uden at blive forstyrret. Samtidig fik man bugt med en masse kemikalier, som skyllede ud i Østersøen og indre danske farvande, fortæller Morten Tange Olsen.

- Det er noget, som vi ser med masser af arter. Generelt hvis de bare får fred, får nogle ynglepladser og ikke bliver jaget alt for meget, så kan de komme sig fra selv relativt dårlige odds, siger Morten Tange Olsen.  

Også odderen har været tæt på at uddø i Danmark, blandt andet fordi den tidligere blev viklet ind i ruser og druknede. Det problem er man kommet til livs ved hjælp af stopriste i ruser, der forhindrer, at odderen kan komme derind. Samtidig er den blevet fredet for jagt, og man har lavet tunneller under motorveje, så færre oddere bliver dræbt i trafikken.

Stadig mange problemer

Det er ikke en overraskende konklusion, at naturbeskyttelse virker, men det er dejligt at få det bekræftet, lyder det fra Morten Tange Olsen. Med studiet i hånden kan man måske lettere få indført flere reguleringer, der kan hjælpe de arter, der fortsat er enormt truede.

For trods den gode nyhed er der fortsat store trusler mod havmiljøet og havets dyr.

- Man kan bestemt ikke sige, at alt er fryd og gammen. Det er dejligt at se, at det har virket for hvaler og at det har en effekt med lovgivning, men det betyder ikke, at der ikke er problemer andre steder, siger Morten Tange Olsen.   

Nogle hvalarter – for eksempel kaskelotter og næbhvaler - lever af blæksprutter og fanger dem ved at udsende lyde, der reflekteres tilbage. Det tyder på, at de ikke kan skelne en blæksprutte fra en plasticpose, og derfor har man set eksempler på, at der har været enorme mængder plastic i maven på døde hvaler.

- Med plasticposer har vi kun set toppen af isbjerget, og måske forstår vi først rigtigt effekten om 10-20 år. Tidligere var hvalfangst det store problem. Det har man fået styr på. Plastic bliver det næste store problem. Kampen stopper aldrig, siger han.

Hajfangst er stadig et stort problem

Undersøgelsen viser, at to ud af de 23 undersøgte havpattedyr har oplevet et signifikant fald. Det gælder for Hawaiis munkesæl og spækhuggeren.

Et andet kæmpe problem, som rapporten ikke kommer ind på, er hajer, der har en vigtig funktion i økosystemet.

- Der sker en enorm fangst af hajer blandt andet fordi hajfinnesuppe er populært i Kina, hvor der er kommet mange rige kinesere, der vil have hajfinnesuppe. Det er anslået, at det er 100 millioner hajer om året, der bliver fanget, og nogle steder er hajerne helt forsvundet. Det er et kæmpeproblem, fortæller Morten Tange Olsen.

Havdyr, der tidligere var truet

Hawaii pukkelhval

Foto: NOAA
Pukkelhvalen ved Hawaii yngler i havet ud for Hawaii og finder føde i havet ved det sydøstlige Alaska. Bestanden er steget fra bare 800 hvaler i 1979 til mere end 10.000 i 2005. Bestanden blev erklæret sund og fjernet fra listen over truede arter i 2016 efter at være blevet beskyttet siden 1970.

Grøn havskildpadde

Foto: Mark Sullivan / Center for Biological Diversity
Den nordatlantiske grønne havskildpadde er steget fra 464 reder på videnskabeligt standardiserede strande i Florida i 1989 til 39.000 i 2017 efter at være blevet beskyttet i 1978. 
Den grønne havskildpadde har haft gavn af et forbud mod af dræbe skildpadder og høste deres æg, beskyttelse af strande med reder og indsatser for at reducere skildpadder, der dør i fiskeudstyr.
 

Søløve

Foto: Martin Bernetti / Ritzau Scanpix
Den østlige Steller søløve steg langs stillehavskysten fra Californien til Alaska fra 19.103 søløver i 1990 til 59.968 i 2013. Bestanden var kommet sig og erklæret sund og fjernet fra listen over truede arter i 2013. 

Havodder

Foto: Mike Baird / Center for Biological Diversity
Den sydlige havodder er nordamerikas mindste havpattedyr og lever langs kysten ved det centrale Californien. Bestanden er steget fra 1.443 til 2.688 i perioden 1979 til 2017 og er nu tæt på at opfylde målene for en sund bestand.