Pas på disse 29 svindlerapps – forbrugere skal være opmærksomme som aldrig før

16x9
Tjek altid andre brugeres anmeldelser, inden du downloader en app, lyder rådet fra it-sikkerhedseksperter. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det er især Android-brugere, der skal passe på med, hvilke apps de downloader.

Onlinesvindel er ikke længere kun mails på gebrokkent engelsk, der forsøger at lokke dig til at overføre penge til en fjern slægtning i udlandet eller indtaste dine bankoplysninger, fordi du har vundet en stor præmie.

Apps på din telefon er nemlig også blevet et populært sted for svindlere at slå til, hvis de vil lokke informationer ud af dig.

It-sikkerhedsfirmaet Trend Micro har udgivet en liste med 29 apps, de advarer mod og opfordrer Android-brugere til at holde sig fra.

Se listen i bunden af artiklen.

Og det er en stigende tendens, at svindlere forsøger at lokke oplysninger ud af dig gennem apps. Mobiltelefonen er blevet et mål for svindlerne på grund af øget fokus på sikkerhed på computeren, lyder det fra Jesper Mikkelsen, der er it-forsvarsspecialist og pressetalsperson i Trend Micro.

- For de fleste af os ligger stort set hele vores liv på vores mobiltelefoner. Vi har arbejdsmail, flybookingapplikationer med pasinformationer, kontakter, sms’er og billeder, som man har sendt privat til kæresten og ikke ønsker kommer ud i offentligheden, siger Jesper Mikkelsen.

De 29 apps er alle billedbehandlingsprogrammer, og det kan ifølge Jesper Mikkelsen skyldes, at svindlerne går efter at lave falske apps i kategorier, som er meget populære.

Vildt meget dårligdom i omløb

Spørger man Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert hos CSIC, burde listen tælle mange flere end 29 apps.

- Der er flere hundrede apps - måske tusinde, man skal være påpasselig med, siger han.

- Som forbruger skal man være mere opmærksom på sin smartphone end nogensinde før. Man skal bare installere en forkert app én gang, så risikerer man alt muligt træls; misbrug af kreditkortoplysninger, aflytning, tapning af data og afpresning. Der er vildt meget dårligdom i omløb, siger Peter Kruse.

Ifølge Peter Kruse er det især en udfordring med svindler-apps i Google Play-butikken, mens Apple Store på iPhones er mindre udsat.

Tre typiske svindlermetoder

Der er typisk tre måder, hvorpå svindlere kan snyde dig gennem en app. Alle metoderne har det fælles karakteristika, at de forsøger at misbruge den adgang, de får til telefonen, til at tjene penge, lyder det fra Peter Kruse.

Én metode er spionsoftware, hvor svindlerne gennem appen stjæler oplysninger, som du har givet appen adgang til.

- De kan stjæle data, billeder, sms’er og lokationsbestemmelse, og der kan sendes sms’er på dine vegne uden, at du ved det, siger Peter Kruse.

- Så er der den type, der går mere målrettet efter kreditkortinformationer. Hver gang du taster kreditkortoplysninger ind på en side på din mobiltelefon, stjæler appen kreditkortdataene. Enten bliver de solgt videre, eller også misbruger de dem selv. Der er en hel masse apps derude, der gør præcis det, siger han.

Med den tredje typiske svindelmetode snydes du til at tro, at du downloader en app, der giver dig en funktion. Det kan være, at en app lover, at den kan gøre din telefon hurtigere.

- Og så får du ingenting. Det er det, man kalder fup-software. Du betaler penge for appen, men du får ingenting ud af det. Så du kaster bare penge ud ad vinduet, siger Peter Kruse.

Må appen læse med?

Den bedste måde at gardere sig mod svindlerapps er at tjekke antal downloads og læse anmeldelser, før man downloader. Få downloads kan være et faresignal.

Dernæst er det en god idé at forholde sig skeptisk til, hvad appen beder om adgang til, når man installerer den.

- Der kan man som forbruger gøre sig lidt mere ulejlighed med at tænke kritisk. Er det nu en god ide, at et billedbehandlingsprogram har lov til at læse mine sms’er? Overvej, om du bør give adgang til ting, som ikke har noget med appen at gøre, siger Peter Kruse.

- Jeg ved godt, at der er en lang liste af ting, når man installerer. Mange siger også bare ok, ok, ok, fordi de gerne vil i gang med programmet, men det er der problemet opstår, fordi man ikke er kritisk nok, siger han.

En tommelfingerregel er, at apps, der vil have adgang til dine sms’er, generelt bør tænde dine advarselslamper.

Hvis uheldet er sket, og du konstaterer, at du allerede har installeret en eller flere af de apps, Trend Micro advarer mod, har Jesper Mikkelsen et råd:

- Få den fjernet fra telefonen.

Der er dog en mulighed for, at dine billeder, kontaktinformationer eller logindetaljer allerede er kommet i forkerte hænder.

- Så er det en god idé at få skiftet password på sine online services, siger Jesper Mikkelsen og understreger, at du skal bruge forskellige kodeord, så svindlerne ikke får adgang til alt, hvis de får fat i ét kodeord.

Mos en muldvarp

Google Play kæmper en hård kamp mod svindlerne, der laver falske apps eller lokker informationer ud af folk gennem apps. Og kampen er blot eskaleret det seneste års tid, og omfanget af svindel stiger stadig, fortæller Peter Kruse.

Google fjerner løbende svindlerapps, men det er svært for dem at følge med.

- Det er lidt ligesom det spil, hvor man hakker en muldvarp i hovedet, og så dukker der en ny op. Det er sådan, det fungerer på Google Play i øjeblikket. De spiller ’wack-a-mole’ (mos en muldvarp, red.). De fjerner måske ti, men så kommer der bare ti nye dagen efter, siger Peter Kruse.

Han kan tilføje mange flere dårlige apps til listen, og de findes inden for alle kategorier; løbeapps, bankapps og fotoapps.

Trend Micro advarer mod disse 29 apps: 

  • Pro Camera Beauty
  • Cartoon Art Photo
  • Emoji Camera
  • Artistic effect Filter
  • Art Editor
  • Beauty Camera
  • Selfie Camera Pro
  • Horizon Beauty Camera
  • Super Camera
  • Art Effects for Photo
  • Awesome Cartoon Art
  • Art Filter Photo
  • Art Filter Photo Effcts
  • Cartoon Effect
  • Art Effect
  • Photo Editor
  • Wallpapers HD
  • Magic Art Filter Photo Editor
  • Fill Art Photo Editor
  • ArtFlipPhotoEditing
  • Art Filter
  • Cartoon Art Photo
  • Prizma Photo Effect
  • Cartoon Art Photo Filter
  • Art Filter Photo Editor
  • Pixture
  • Art Effect
  • Photo Art Effect
  • Cartoon Photo Filter
10 tips til at styrke din digitale sikkerhed

Brug gode passwords

Brug lange passwords med både tal, tegn og bogstaver og husk at bruge forskellige passwords til forskellige tjenester. Det er aldrig smart at bruge tal eller navne, der har med dig og din verden at gøre - navne, fodboldhold, fødselsdage eller dele af et CPR-nummer. Den slags detaljer er guf for en hacker. Log af hver gang og skift password jævnligt.

Undgå åbne trådløse netværk

Hvis et trådløst netværk ikke er beskyttet med kryptering, kan en hacker på netværket se, hvad alle andre sender. Selv om du for eksempel kun bruger et åbent trådløst net på en café til at se på en webside, henter din telefon, tablet eller computer måske mail i baggrunden. De trådløse netværk bør mindst beskyttet med kryptering af typen WPA eller WPA2.

Beskyt dine persondata

Svindlere prøver hele tiden at franarre dig fortrolige data. De sender en mail med et link, der foregiver at lede dig til din bank eller til Skat. Det kaldes 'phishing', for hvis du klikker på linket og indtaster oplysningerne, ender de hos svindlere.
 
Når du indtaster personlige data på en webside, for eksempel dit cpr-nummer, skal du derfor sikre dig, at domænet er korrekt – fx www.skat.dk og ikke www.dk-skatt.dk. Se efter om websiden krypterer dine oplysninger. Det gør den, når webadressen i browseren starter med 'https' i stedet for 'http'. Din bank og offentlige myndigheder bør ikke sende dig mails med links, du skal klikke på.

Sikkerhedskopier dine data

Sikkerhedskopier dine dokumenter, din mail, billeder og andre filer med jævne mellemrum. Det sikrer dig mod at miste data, hvis din computer, telefon eller tablet bliver stjålet - eller går i stykker. Brug backupsystemer fra en leverandør, som du ved, du kan stole på.

Pas på flytbare medier

Det er bedst at undgå USB-nøgler, cd'er og transportable harddiske, hvis de kommer fra en computer, du ikke kender. De kan være inficeret med skadelige programmer. Brug kun fremmede flytbare medier, hvis du selv har godt styr på din computers sikkerhed.

Pas på uopfordrede e-mails

Du kan ikke være sikker på, at en mail kommer fra den, der står som afsender. Links i mails kan lede dig andre steder hen, end det de umiddelbart viser. Vær derfor varsom med at klikke på links eller følge anvisninger i e-mails, du får tilsendt uopfordret. Åbn ikke vedhæftede filer i mails, du får tilsendt uopfordret. Det gælder også, når en mail ser ud til at komme fra en, du kender.

Hold computer, telefoner og tablets opdateret

Hackere og skadelige programmer udnytter sikkerhedshuller i programmer, apps og styresystemer. Derfor skal du holde både dine programmer, apps og dit styresystem opdateret. Vælg automatisk opdatering, når du kan, så nye sikkerhedshuller automatisk bliver lukket. Det er især vigtigt, at du får opdateret dine browsere og udvidelser til dem.

Pas på med downloads fra hjemmesider

Et besøg på en hjemmeside kan smitte din pc eller mac med virus. Risikoen er størst, hvis du ikke har opdateret dine programmer, men der findes også trusler, som udnytter sikkerhedshuller, der endnu ikke er rettet. Tjek at sikkerhedsniveauet i din browser er indstillet, så du altid bliver spurgt, inden du får overført informationer, filer eller programmer til din computer.

Antivirusprogram

Beskyt dig mod skadelige programmer med et antivirusprogram. Og husk at både computere, telefoner og tablets skal beskyttes mod skadelige programmer. 

Brug din sunde fornuft

Hvis du modtager en mail eller ser en webannonce med et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, er din mistanke formentlig velbegrundet. Brug din sunde dømmekraft til at sortere svindlerne fra. Giv det desuden en ekstra tanke, før du deler information med omverdenen via sociale medier og overvej, hvordan det kan misbruges. Send heller aldrig links og dokumenter videre, som du ikke ved, om du selv kan stå inde for. Og sidst men ikke mindst: Bed om hjælp hos nogen, der ved mere end du selv gør, hvis du er i tvivl.