Skoledagene kritiseres for at være for lange – nu er ændringer tæt på

16x9
Regeringen vil gøre skoledagene kortere ved at skære i antallet af den understøttende undervisning og pauserne. Modsat skal der flere fagtimer på skemaet. Foto: Katrine Stub Rimer

Elever i 7. klasse vil eksempelvis skulle gå halvanden time mindre i skole om ugen, hvis regeringen får deres vilje under forhandlingerne.

Skoledagenes længde har været intenst diskuteret og kritiseret af både elever og forældre, siden de i 2014 blev gjort længere.

Men nu er der ændringer på vej.

På Christiansborg har politikerne igennem flere måneder forhandlet om ændringer af folkeskolereformen fra 2014, og ifølge TV 2s oplysninger ventes en aftale at falde på plads en af de kommende dage.

Et af de helt store emner i forhandlingerne har været skoledagenes længde.

Regeringen har spillet ud med at gøre skoleugen mellem 1,5 til 2,2 timer kortere på tværs af alle klassetrin, men både Dansk Folkeparti og flere oppositionspartier skal være enige om ændringerne, og det vides derfor ikke endnu, hvordan det ender.

En 7. klasses skema

Med reformen i 2014 blev skoledagene ikke bare gjort længere; folkeskolen fik også understøttende undervisning (UUV) på skemaet. 

Faget har dels til formål at understøtte elevers faglige undervisning og dels at styrke deres sociale kompetencer, udvikling, trivsel, læringsparathed og motivation. 

I skemaet herunder kan du se, hvordan skoleskemaet for en 7. klasse i Gladsaxe Kommune ser ud i dag.

square to 16x9

Timerne, der i dag går til det relativt nye fag, skal sikre en faglig fordybelse hos elever på samtlige skoletrin. Men med regeringens nye forslag ønsker de at skære i antallet af netop de timer. 

Ved at skære i antal UUV-timer vil de sikre kortere skoledage. Men modsat ønsker de at sætte flere timers fagundervisning på skemaet. 

Det vil altså betyde, at enkelte UUV-timer vil blive udskiftet med fagundervisning, som kan være alt fra dansk til geografi. 

Nedenfor kan du se, hvordan et skoleskema for den samme 7. klasse vil kunne komme til at se ud, hvis regeringen får sin vilje. 

square to 16x9

Kortere skoledage men flere fagtimer

De individuelle skoler har på grund af folkeskolelovens paragraf 16 b i dag mulighed for at veksle to undervisningstimer til én time med to undervisere.

Ifølge en rapport fra Undervisningsministeriet har næsten halvdelen af landets skoler benyttet sig af den mulighed. 

Hvad betyder paragraf 16 b?

Skolerne skal i dag tilbyde mindst 1.200 timer til klasserne i indskolingen (0. - 3. klasse) pr. skoleår.

1.320 timer til klasserne i mellemtrinnet (4. - 6. klasse)

1.400 timer til klasserne i udskolingen (7. - 9. klasse)

Folkeskolelovens paragraf 16b gør, at skolerne kan søge om at forkorte skoledagen og dermed fravige reglerne for hver enkelt klasse.

Det er op til kommunalbestyrelserne, om de vil godkende ansøgningen. I nogle kommuner lader man det dog være op til skolernes bestyrelse.

Hvis skolen får lov, kan den sænke timetallet eksempelvis ved at tilknytte en ekstra lærer i timerne.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har da også længe appelleret for en kortere skoledag til landets elever.

Men det er ikke nok udelukkende at skære i timetallet, lyder det. Kvaliteten af undervisningen skal følge med.

- Vi ved, at det med at have fokus på kvaliteten er helt afgørende. Det, der skete med skolereformen, var, at man skruede voldsomt op for timetallet uden at sikre, der samtidig var mulighed for kvalitet, siger Anders Bondo Christensen.

Ideel skoledag er ikke kort

Den anskuelse nikker formanden for Danske Skoleelever genkendende til.

- Når man skal ind og vælge en god film, vælger man den ikke for, hvor lang den er. Man vælger den ud fra, hvor god den er, siger Sarah Gruszow Bærentzen.

Hun kritiserer politikerne for at være for utålmodige. Stod det til hende, skulle skolereformen have ro.

- Hvis jeg skulle føre pinden, skulle der være et håndslag om, at man gav reformen ro. Til gengæld gik man i fuld gang med at arbejde med indhold af skoledagen. Satte penge og initiativer i gang for at gøre den rigtig fed.

- For mig at se er den ideelle skoledag ikke en kort en af slagsen. Det er en, hvor man ikke har lyst til at tage hjem fra den.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, er skoledagens længde i sig selv ikke afgørende for, hvor meget eleverne får ud af den. 

- Hvis man gør dagen længere, skal man sikre, der er mulighed for rent faktisk at levere undervisning af god kvalitet og ikke bare have en masse tilfældige aktiviteter, som ligger sidst på dagen, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.

SF: - Der skal følge penge med

SF's gruppeformand Jacob Mark (SF) har siddet med ved forhandlingsbordet, siden regeringen fremlagde sit udspil tilbage i september.

Tirsdag, hvor forhandlingerne nærmer sig en afslutning, ønsker gruppeformanden ikke at løfte sløret for, hvad den endelige aftale kommer til at indeholde. Han kan dog sige, at det hele vejen igennem har været SF’s ønske at gøre skoledagen kortere.

- Jeg synes ikke, vi skal være for stolte fra politisk hold til at lave noget om, hvis vi kan se, at der er brug for ændringer.

Forestiller SF sig også, at der skal tilføres nogle flere penge til folkeskolen?

- Vi har meget svært ved at se en aftale, hvor man ikke tilfører penge. Mange af de tanker, man havde med reformen, har haft svært ved at lade sig give sig, fordi der ikke fulgte penge med.

- Derudover kan vi også se, at SFO’erne har haft det rigtig svært, fordi de var med til at betale for reformen. At give nogle flere penge til SFO’erne og skolerne, tror jeg, er rigtig vigtigt, hvis man vil give børnene en bedre dag, siger Jacob Mark.

Bliver alt, som regeringen har foreslået, vil følgende blive en realitet. 

Sådan vil regeringen ændre folkeskolen

Kortere skoledage

Regeringen vil forkorte skoledagen, så skoleugen i gennemsnit bliver 1,8 time kortere. Den vil dog fortsat være længere end inden reformen.
Fordelt på klassetrin ser det således ud (inklusiv pauser):
Børnehaveklasse til 3. klasse: Fra mindst 30 timer til 27,8 timer.
4. til 6. klasse: Fra mindst 33 timer til 31,5 timer.
7. til 9. klasse: Fra mindst 35 timer til 33,5 timer.

Mindre understøttende undervisning

Regeringen lægger også op til, at den omdiskuterede understøttende undervisning skal beskæres. Formålet med undervisningen er at give eleverne et afbræk – eksempelvis i form af fysisk aktivitet, lektiehjælp og projektforløb. Men regeringen mener, at det fylder for meget.
Mange skoler har dog allerede skåret ned på skoledagenes længde ved at benytte en undtagelse i loven, der giver dem mulighed for at erstatte understøttende undervisning med to-lærerordninger.
Her er de foreslåede ændringer i den ugentlige understøttende undervisningstid for udvalgte klassetrin (eksklusiv pauser):
Børnehaveklassen: Fra 9,5 timer til 6,2 timer.
5. klasse: Fra 3,8 timer til 1 time.
9. klasse: Fra 5,4 timer til 1,2 time.

Flere fagtimer

Mens regeringen vil skære ned på den understøttende undervisning, vil den øge fagundervisningen i især naturvidenskab.
Her er de foreslåede ændringer i den ugentlige fagundervisning for udvalgte klassetrin (eksklusiv pauser).
Børnehaveklassen: Fra 15 timer til 16,5 timer.
5. klasse: Fra 23,3 timer til 24,8 timer.
9. klasse: Fra 23,3 timer til 26,3 timer.

Kortere pauser

Den samlede tid til frikvarterer bliver også kortere.
De forslåede ændringer betyder, at den samlede ugentlige pausetid på udvalgte klassetrin reduceres med:
Børnehaveklassen: Fra 5,5 timer til 5,1 timer.
5. klasse: Fra 6 timer til 5,7 timer.
9. klasse: Fra 6,4 timer til 6 timer.

Selvstyrende folkeskoler

Som led i udspillet fortalte regeringen allerede i sidste uge, at den vil introducere en helt ny type folkeskole. Den nye type er del af et forsøg med såkaldte selvstyrende skoler, hvor formålet er at frigøre skolerne fra flere af de krav, de i dag er underlagt.
Det drejer sig blandt andet om, at de ikke behøver følge kravene om understøttende undervisning.

Færre vikarer

Folkeskolen bruger mange vikarer, og regeringen vil indføre større gennemsigtighed i brugen af dem samt reducere omfanget. Der skal fastsættes en målsætning om brug af færre vikarer – især dem uden relevant uddannelse eller kvalifikationer.

Ny læsekampagne

Regeringen vil lancere en 3-årig læsekampagne, som skal reducere antallet af svage læsere.