Øremærker barsel til mænd – her har EU også blandet sig i det danske arbejdsmarked

16x9
Inden for tre år ventes nye EU-regler at betyde, at danske mænd får to måneders øremærket barsel. Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

EU har blandet sig i alt fra fyring af gravide og ældre til feriepenge og ligeløn.

Til stor fortrydelse for både den danske regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil EU indføre øremærket barsel til mænd.

Fremover vil fædre have to måneders barsel øremærket, men hvis ikke faderen bruger dem, kan moderen ikke overtage dem.

Beslutningen fra EU-Parlamentet og EU's medlemslande forventes at træde i kraft inden for tre år i Danmark, og den er langt fra den eneste af sin slags, som har fået betydning for forholdene på det danske arbejdsmarked.

Det er helt på månen

Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti

TV 2 har dykket ned i nogle af de EU-beslutninger, der har fået betydning for danske lønmodtagere. Og nedenunder listen har vi spurgt både EU-kritiske og positive partier, om love fra Bruxelles er en fordel eller ulempe for Danmark.

Ferie, ligeløn og fyring af gravide

Her kan du få overblikket:

Her har EU blandet sig i det danske arbejdsmarked

Barsel

I dag har danske forældre tilsammen ret til 52 ugers orlov med barselsdagpenge. Kvinden har ret til fire uger før fødslen og 14 uger efter. Manden har ret til to uger forældreorlov inden for de første 14 uger efter fødslen.​
Efter de første 14 uger kan forældrene selv bestemme fordelingen af de sidste 32 uger, men med de nye EU-regler skal to måneder øremærkes til faderen. Bruger han dem ikke, kan moderen ikke overtage dem.
Ifølge EU vil ændringerne skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv samt "bidrage til at udligne den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen".

Ligeløn

Den danske lovgivning siger, at arbejdsgiverne skal yde mænd og kvinder lige løn "for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi".
Sådan har dansk lov imidlertid ikke altid været. Det var først efter pres fra EU, at Danmark i 1976 lavede en ligelønslov, og efter et nederlag ved EU-Domstolen nogle år senere blev formuleringen om "arbejde af samme værdi" tilføjet.

Fyring af gravide

EU har også bestemt, at gravide ikke må fyres i Danmark, hvis årsagen er graviditet. Formålet er at beskytte gravide, men sker fyringen af anden årsag - eksempelvis som led i en kollektiv fyringsrunde - kan det være i orden. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der har bevisbyrden.

Afskedigelse af ældre

Indtil 2016 kunne arbejdsgivere og arbejdstagere indgå aftaler om automatisk afskedigelse, når medarbejderen blev 70 år. Det var dog aldersdiskrimination i forhold til EU-reglerne, og derfor besluttede et flertal i Folketinget at fjerne den mulighed.

Ny ferielov

Den danske ferielov blev ændret i 2017 med virkning fra 2020 efter pres fra EU. Med de nuværende regler kan der gå op til 16 måneder, fra ferien optjenes, til ferien kan afholdes. Det er i strid med EU-retten, fastslog EU-Kommissionen i 2015 og gav den daværende V-regering startskuddet til at få ændret loven.
Fremover skal ferien kunne spares op hurtigere, mens det forskudte ferieår forsvinder.

Dagpenge og børnecheck

EU arbejder på, at vandrende arbejdskraft fra andre EU-lande skal have adgang til dagpenge fra dag ét i Danmark, hvis de har optjent ret til dagpenge i et andet EU-land. Det er alle danske partier - også ellers EU-venlige Radkikale Venstre - imod.
EU har også afvist et ønske fra den danske regering om indeksering af børnechecken, så ydelsesniveauet tager højde for velstandsniveauet i modtagerens hjemland.

DF: - Det er helt på månen

Hos Dansk Folkeparti er EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth modstander af, at EU blander sig i forholdene på det danske arbejdsmarked. 

- Jeg synes, det er helt urimeligt, at EU her blander sig i, hvordan danske familier tilrettelægger deres egen private tid. Det synes jeg ikke engang, vi skal gøre i Folketinget, og at man nu gør det på europæisk plan, synes jeg er helt på månen, siger Kenneth Kristensen Berth til TV 2.

Men skal EU heller ikke blande sig, hvis forholdene for lønmodtagerne bliver bedre som med eksempelvis forbud mod automatisk fyring af ældre?

- Nej, jeg mener, vi skal klare det selv. Hvis man først begynder at undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel, får vi et system, der kommer til at ligne det, vi har i mange andre europæiske lande, hvor der er mange flere konflikter på arbejdsmarkedet.

S frygter for fagbevægelsens styrke

Socialdemokratiet havde i sin seneste regering under statsminister Helle Thorning-Schmidt skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at der skulle indføres øremærket barsel til mænd. Det skete ikke, og selvom partiet gerne ser, at mænd tager mere barsel, er EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen modstander af de nye barselsregler.

EU er ind imellem nødt til at sætte sig igennem

Sofie Carsten Nielsen, EU-ordfører for Radikale Venstre

Han mener, de er for ufleksible og kan koste familier penge, hvis kvinden tjener væsentligt mindre end manden. Og selvom nogle tiltag fra EU kan være til fordel for danske lønmodtagere, ser Socialdemokratiet helst, at EU blander sig uden om forholdene på det danske arbejdsmarked.

Ifølge Peter Hummelgaard Thomsen skyldes forhold som forholdsvis høj løn, gode arbejdsvilkår og mere ferie i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande, at der i Danmark er stor tradition for at organisere sig i fagbevægelsen og den vej igennem forhandle sig til bedre vilkår

- Og hvis man pludselig begynder at lovgive om alt på arbejdsmarkedet, vil tilskyndelsen til at organisere sig i fagbevægelsen også falde. Og hvis tilskyndelsen falder, vil lønmodtagerne kunne kræve mindre i lønposen, mindre i pension og færre fridage, end man har, lyder det fra EU-ordføreren.

Radikale: EU sikrer grundlæggende rettigheder

Radikale Venstre er det mest EU-begejstrede parti i Folketinget, og EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen glæder sig over de nye barselsregler.

Hun kalder det "en udstrakt hånd" til fædrene, som hun mener i mange tilfælde har svært ved at bede om barsel på arbejdet. Hun bifalder også, at EU i 70'erne og 80'erne pressede på for lige løn i Danmark og mener generelt, at det er godt, når et flertal af medlemslandene beslutter ny fælles lovgivning.

- EU er ind imellem nødt til at sætte sig igennem. Det handler om, at der ikke skal diskrimineres, og at man ikke skal holde op med arbejde, fordi man bliver en bestemt alder. Det skal handle om, hvorvidt man kan eller ej. Det er også borgernes grundlæggende rettigheder, siger Sofie Carsten Nielsen til TV 2.