Virksomhed har ledt efter kvinde til bestyrelse i fem år – uden held

16x9
Arkivfoto. Foto: Odd Andersen / Scanpix Denmark

Der har været 50 kvindelige kandidater i spil, men bestyrelsen i Ambu består stadig kun af mænd.

Siden 2013 har medicovirksomheden Ambu haft som erklæret mål at få et kvindeligt medlem af bestyrelsen.

Men selvom de har fået hjælp af headhuntere, er det ikke lykkes at finde en kvinde til posten.

Det skriver Berlingske.

Headhunterfirmaet kunne ellers foreslå mere end 50 kvindelige kandidater, og bestyrelsesformand Jens Bager talte med et tocifret antal af kandidaterne.

Udover kønnet har Ambu ikke haft mange specifikke krav til det nye bestyrelsesmedlem.

- Vi har nogle kompetencer internt i bestyrelsen, som vi gerne vil have suppleret, så det skulle være en kompetence, vi ikke har i forvejen. Det kunne være internationale kompetencer eller kompetencer inden for digitalisering. Vi har faktisk været ret åbne over for, hvilke kompetencer kvinderne havde. Derudover skal kandidaterne have kvalifikationer, som matcher Ambus strategi og mål, siger Jens Bager til Berlingske.

Det manglende kvindelige match begrunder bestyrelsesformanden med, at "en bestyrelsespost skal passe ind i deres liv".

Vanetænkning og psykologi

Det undrer Jakob Stengel, at det ikke er lykkedes at finde en kvinde til Ambus bestyrelse. Han er headhunter ved Case Rose, der er et headhunterfirma med speciale i bestyrelsesrekruttering. 

- Min erfaring er, at hvis det ikke lykkes at finde kvinder, er det normalt fordi, at man ikke prioriterer det højt nok. Det er ikke fordi, at kvinderne ikke er der og ikke har lyst til at være der, sådan som nogle ellers kan finde på at hævde både i den offentlige debat, men også bag lukkede døre, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.

Han mener, at vanetænkning er grunden til, at udviklingen med at få flere kvinder i bestyrelserne går så langsomt.

- Man vil gerne spejle sig i noget, man kender. Det ligger i vores urgenetik, at dem vi kan genkende os selv mest i, er dem, vi behøver være mindst bange for. De slår os nok ikke ihjel. Men dem, der ligner os selv mindst, er nok farlige, siger han.

Hvilket firma, der har stået for rekrutteringsopgaven til Ambus bestyrelse, er fortroligt. 

Diversitet giver innovation

Ifølge Jakob Stengel er det ikke til virksomhedens bedste, når man lader vanetænkningen råde i rekrutteringen og går efter kandidater, der ligner de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

- Jo flere fællestræk, der er på uddannelse, nationalitet, etnicitet, religion – og alder og køn, jo større er sandsynligheden for, at vi kommer hurtigt overens. Det betyder, at det er nemmere at træffe beslutninger og handle efter det, siger han og fortsætter:

- Men det er faktisk kun rigtigt godt for en virksomhed i en reel krisesituation, hvor alt skal gå meget hurtigt. De fleste virksomheder har bedst af høj innovationskraft og god risk management (risikostyring red.), og det er diversitet en super god driver for, siger han.

Ikke længere kun sorte tal

Susanne Brønnum er bestyrelsesmedlem, investor og tidligere direktør i blandt andet NETS. Hun er enig i, at det er en barriere for at få flere kvinder i bestyrelsen er, at det er mænd, der ansætter, og at der er en tendens til at vælge nogle, man kan spejle sig i.

Men hun oplever også, at der er en bevægelse i gang, der kan tale til kvindernes fordel.

Tidligere var bestyrelsesmedlemmer jurister og advokater med kompetencer inden for økonomi. Men i dag er bestyrelser ikke kun optaget af sorte tal på bundlinjen, forklarer hun.

- I dag er der ligeså meget en agenda omkring forandringsledelse, digitalisering og ændring af organisationen til at innovere nye produkter, og det er mindst lige så meget noget, kvinder kan bidrage med og har holdninger til. Lad os nu få dem ind, siger hun.

Gør som Sverige

Ifølge bestyrelsesnetværket Board Networks opgørelse fra september har 49 ud af 129 børsnoterede danske virksomheder – svarende til 38 procent - nul kvinder i bestyrelsen. 

Udviklingen går langsomt, og det har de seneste år ført til debat om, hvorvidt der bør være kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i bestyrelserne.

Jakob Stengel henviser til Sverige som det gode eksempel, som vi i Danmark kan lade os inspirere af. Her er udviklingen gået meget hurtigere, og i dag er 33 procent af bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede virksomheder kvinder – uden brug af tvang og kvoter. Til sammenligning er tallet i Danmark 16 procent. 

- Hvis det skal gå ad frivillighedens vej, skal vi have nogen – ligesom i Sverige – der reelt driver den her proces blandt bestyrelsesformænd og aktionærer og prioriterer det. Det tager måske længere tid, man skal være mere grundig, og måske koster det mere. Ellers må man gå ad den vej, de fleste andre lande er gået, som har indført kvoter, siger han.

Vi skal nok finde den rigtige

Hos Ambu er bestyrelsesformand Jens Bager fortrøstningsfuld i forhold til at nå målet om at få et kvindeligt medlem af bestyrelsen.

Han er stadig i dialog med potentielle kandidater, og samarbejdet med headhunterfirmaet fortsætter.

- Når det ikke lykkedes, skal det ses i lyset af, at vi har en velfungerende bestyrelse. Vi har den 'luksus', at vi ikke har travlt. Vi skal finde den helt rigtige person, siger han.