Dansk taskforce gør klar til hård Brexit

Udenrigsministeriet har oprettet en taskforce, der står klar til at håndtere de danske konsekvenser ved det kommende Brexit.

Trods en mistillidsafstemning i det konservative parti er Theresa May stadig Storbritanniens premierminister. I hvert fald indtil næste valg. Dermed er det fortsat hende, der skal forhandle Brexitaftalen på plads.

Men om premierministeren får sin bløde skilsmisse fra EU, hvor briterne forbliver en del af toldunionen og det indre marked frem til udgangen af 2020, er endnu uvist. Alternativt forlader Storbritannien unionen i slutningen af marts næste år uden en aftale. Et såkaldt hårdt Brexit.

Og især det hårde Brexit kan få store økonomiske konsekvenser for Danmark. Det fortæller Ulrik Vestergaard Knudsen, som indtil for to uger siden var departementschef i Udenrigsministeriet.

- Det vil jo betyde, at der ikke er nogen aftale overhovedet. Ingen aftaler om transport, told eller særaftale om fiskeri. Det vil være et stort tab for Danmark, siger Ulrik Vestergaard Knudsen i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News. 

Da Brexit blev en realitet med folkeafstemningen i 2016, nedsatte vi dagen efter en taskforce.

Ulrik Vestergaard Knudsen, tidligere departementschef i Udenrigsministeriet

Blå bog: Ulrik Vestergaard Knudsen

49 år. 

Ansat i Udenrigsministeriet siden 1994, herunder med udsendelser til danske ambassader i Moskva, Washington og London.

I 2013 blev han departementschef i Udenrigsministeriet. 

Fra 1. januar 2019 indtræder han som vicegeneralsekretær for organisationen OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. 

Derudover er han Ridder af Dannebrog.

- Vi har en plan

Tabet vil for eksempel ramme de vestjyske fiskere, som henter omkring en tredjedel af den samlede fangst i britisk farvand.

Hvis parlamentet stemmer ja til Brexitaftalen, har Danmark to år til at forhandle en fremtidig aftale om fiskeri på plads med briterne. Bliver det et nej, kan de danske fiskere risikere at blive smidt ud af de britiske farvande i slutningen af 2019. En kaotisk situation, som også statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte stor bekymring over tirsdag

Samtidig vil landbruget opleve et massivt fald i eksporten til Storbritannien. Den danske fødevaresektor eksporterer i dag for 13 milliarder kroner til briterne. Men eksporten kan falde drastisk ved Brexit på grund af de stigende toldsatser. Det samme gør sig gældende for en lang række danske virksomheder.

Grafikken herunder viser, hvor mange penge og jobs, der i 2017/2018 kom ud af Danmarks samhandel med Storbritannien. Tallene er fra Danmarks Statistik: 

square to 16x9

Men Danmark har en plan, lover Ulrik Vestergaard Knudsen. Og den involverer en taskforce: 

- Det kan være svært at forudsige russisk aggression i Ukraine, eller at Trump bliver valgt som præsident i USA. Men jeg synes, at vi – regeringen og udenrigsministeriet sammen – har været i stand til at reagere hurtigt på Brexit. Da Brexit blev en realitet med folkeafstemningen i 2016, nedsatte vi dagen efter en taskforce, som allerede dér gik i gang med at analysere de danske interesser og involvere stort set alle andre ministerier, siger han og understreger: 

- Det er svært at gøre Brexit til en succeshistorie, men i det omfang, man kan være det, er vi klar. 

Dexit ikke i Danmarks interesse

Danmarks EU-medlemsskab bygger i høj grad på samarbejdet med vores britiske naboer. Derfor mener danske kritikere af unionen også, at Danmark bør følge Storbritannien og melde sig ud af unionen.  

Blandt andre Dansk Folkeparti ser gerne en dansk folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU. Men indtil videre har regeringen afvist en afstemning. 

Verdenshistorien er fuld af eksempler på, hvor grueligt galt det kan gå, hvis man vender internationale samarbejder ryggen.

Ulrik Vestergaard Knudsen, tidligere departementschef i Udenrigsministeriet

Også den tidligere departementschef har svært ved at se, at et Dexit skulle være i Danmarks interesse: 

- Det er rigtigt, at Storbritannien var en de vigtigste grunde til, at vi overhovedet meldte os ind i EU. De var vores største partner inden for frihandel, deregulering, afbureaukratisering og udbygning af de indre markeder. Men i dag er vores interesser tæt knyttet sammen med de europæiske, siger han og fortsætter: 

- Vi har stærke økonomiske interesser i EU's indre marked, og vores værdifællesskab ligger i Europa. Når lande som Tyskland og Frankrig samtidig melder ud, at de ikke længere er stormagter, som kan klare sig på verdens scene alene, så tror jeg det er fair at sige, at det også gælder for Danmark.

Han peger samtidig på, at EU er skabt for at sikre fred, frihed og velstand. Mens vi i øjeblikket oplever voldsomme optøjer i Frankrig og frygter for konsekvenserne ved en handelskrig mellem USA og Kina, er det netop vigtigt at have institutioner som EU, mener han. 

- Det er klart, at hvis nogen af de her institutioner begynder at forekomme bedaget, så må vi prøve at reformere dem. Men at vende dem ryggen uden at sætte noget i stedet tror jeg er yderst risikabelt. Verdenshistorien er fuld af eksempler på, hvor grueligt galt det kan gå, hvis man vender internationale samarbejder ryggen.

Du kan se hele interviewet med Ulrik Vestergaard Knudsen på TV 2 Play.