Medier sendte live fra retsmøde - chefredaktør advarer mod 'tivolisering'

Flere medier sendte live fra Britta Nielsens retsmøde, men det var for meget. Dækningen risikerer at ende i et cirkus, mener chefredaktør.

Det var en sjælden begivenhed, da danske mediebrugere i torsdags live kunne følge med, da Britta Nielsen var i retten i Johannesburg i Sydafrika.

Retten skulle tage stilling til, om Britta Nielsen kunne udleveres til Danmark, og da det er tilladt at optage i sydafrikanske retssale, kunne blandt andre B.T. og Ekstra Bladet på deres hjemmesider live-streame, så brugerne kunne følge retsmødet direkte og dermed selv betragte 64-årige Britta Nielsen, der tavst sad i salen. Begge medier transmitterede dog retsmødet uden lyd for at undgå at bryde det navneforbud, der på det tidspunkt var for den sigtede mand i sagen.

Hos Politiken var der dog ingen transmission, og det var der en særlig grund til, forklarede Politikens chefredaktør Anne Mette Svane, da hun søndag medvirkede i mediemagasinet 'Presselogen' på TV 2 News.

 - Vi har valgt ikke at vise det live, fordi vi synes, at det hurtigt kan blive lidt af et mediecirkus: Her er Britta Nielsen det nyeste dyr på savannen, som bliver udstillet, og vi skal helt tæt på og nærmest se hver eneste rynke. Det, synes jeg helt klart, kan blive for meget. Der kan være en tivolisering og en tabloidsering, som vi ikke ønsker at være med på, sagde Anne Mette Svane.

Heller ikke Berlingske var med på signalet fra Sydafrika. Den beslutning hang også sammen med, at Britta Nielsen ikke er dømt for noget.

- I de her sager, hvor det er meget spektakulært og meget fascinerende, er det klart, at man er nødt til lige at stoppe op og passe på, at det ikke løber af med en, for der er en risiko for, at vi kommer til at dømme nogen på forhånd, sagde Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske.

Ikke tilladt i Danmark

I Danmark er det ikke tilladt at filme fra eksempelvis et grundlovsforhør. Retsplejelovens paragraf 32 siger blandt andet, at: "Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billeder og lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette."

Ifølge mediejurist Vibeke Borberg har paragraffen blandt andet til formål at beskytte de involverede parter i en retssag.

- Der har man valgt at sige, at de skal beskyttes for den eksponering, det kan være at blive vist i tv med billeder og lyd eller i radioen med lyd. Så der ligger også et hensyn til aktørerne i en retssag, siger Vibeke Borberg.

Chefredaktør var i tvivl

Så vidt den danske lovgivning, men i Sydafrika var det altså muligt at sende live fra retsmødet med Britta Nielsen. Både B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby og Ekstra Bladets chef Poul Madsen mener, at den store offentlige interesse for sagen gør det fuldt forsvarligt at bringe optagelserne.

Faktisk overvejede Poul Madsen, om Ekstra Bladet skulle sende retsmødet med lyd, også selv om mediet på den måde risikerede at overtræde det navneforbud, der på det tidspunkt beskyttede Britta Nielsens søn, som også er sigtet i sagen.

- Jeg var selv i tvivl - det vil jeg godt sige. Skulle vi sætte lyd på og så sige, at det navneforbud gælder i Danmark, men ikke i Sydafrika, hvor man har en helt anden holdning til de her ting, sagde Poul Madsen i Presselogen.

Afstemning