Britta Nielsen er vendt hjem | Kritik af Trumps seneste fyring | Terrorhændelse i Australien

16x9
Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nami Nabipour, er udset en hovedrolle i en af de mest opsigtsvækkende danske svindelsager nogensinde. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Der er ét spørgsmål, som alle nu venter svar på.

Og det er, om Anna Britta Troelsgaard Nielsen, kendt som Britta Nielsen, erkender sig skyldig i at have svindlet godt 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen. Og det bliver snart besvaret. Dermed velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik.

Britta Nielsen er hjemme

Klokken 13.33 torsdag eftermiddag bekræftede Bagmandspolitiet, at mere end en måneds jagt er kommet til sin endelige afslutning: Den mistænkte storsvindler Britta Nielsen er på dansk jord og i politiets varetægt.

Det er hun, efter det på et retsmøde i Sydafrika i går blev besluttet, at både Britta Nielsen og en unavngiven mandlig medsigtet skulle udleveres til hjemlandet.

Britta Nielsen forlader retslokalet i Johannesburg torsdag eftermiddag.
Britta Nielsen forlader retslokalet i Johannesburg torsdag eftermiddag. Foto: Siphiwe Sibeko / Ritzau Scanpix

Alles øjne retter sig nu mod et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg klokken 10 i morgen formiddag, hvor man nok skal være stået tidligt op for at sikre sig en tilhørerplads. Her får vi nemlig for første gang at vide, hvordan Britta Nielsen forholder sig til anklagerne mod hende.

Indtil videre har hun ikke kommenteret på det, og hendes advokat Nima Nabipour sagde så sent som her til eftermiddag, at Britta Nielsen stadig ikke har besluttet sig for noget.

I morgen får vi også at vide, hvad det præcist er for nogle anklager, der er rejst mod den svindelmistænkte, og meldingen er, at vi godt kan regne med at få de informationer. Ifølge TV 2s Janni Pedersen er dobbeltlukkede døre ikke forventet, og det vil give pressen adgang til at høre anklagerne, og ikke mindst hvordan Britta Nielsen forholder sig til dem.

Formodet terrorangreb i Melbourne

Gerningsmanden havde fyldt sin bil med gasflasker og antændt den, inden han gik amok med sin kniv.
Gerningsmanden havde fyldt sin bil med gasflasker og antændt den, inden han gik amok med sin kniv. Foto: William West / Ritzau Scanpix

En 31-årig mand af somalisk afstamning gik i formiddag dansk tid til angreb på tilfældige personer på Bourke Street, der er en befærdet gade i den centrale del af Melbourne i Australien.

Inden politiet nåede frem til stedet, havde gerningsmanden stukket tre mænd, hvoraf den ene mistede livet, med en medbragt kniv. De to andre er uden for livsfare.

Inden angrebet havde den 31-årige sat ild til sin bil, og på grund af anmeldelsen om en bilbrand var politiet hurtigt fremme og skød og dræbte gerningsmanden.

Episoden efterforskes som terrorisme, siger Australiens premierminister, Scott Morrison.

Las Vegas-overlevere ramt af masseskyderi

Det er hård kost på en fredag, men vi må desværre blive ved de tragiske historier. I dag er der nemlig kommet nye informationer om det masseskyderi, der udspillede sig på Borderline Bar & Grill i Thousand Oaks i Californien i går.

Og på mest tragiske vis har det vist sig, at flere af ofrene var overlevende fra masseskyderiet i Las Vegas sidste år. Borderline Bar & Grill var nemlig et sted, hvor en gruppe af de overlevende ofte hang ud.

Myndighederne var opmærksomme på Ian David Long, men han var ikke identificeret som en reel risiko.
Myndighederne var opmærksomme på Ian David Long, men han var ikke identificeret som en reel risiko. Foto: California DMV

- Han klarede sig igennem Las Vegas (skyderiet i 2017, red.), han kom hjem. Han kom ikke hjem i går, og de to ord, jeg vil have dig til at skrive, er: Stram våbenloven, sagde Susan Orfanos til The New York Times om sin søn Telemachus Orfanos, der altså var blandt de 12 dræbte fra Thousand Oaks.

Fredagen har også budt på flere oplysninger om gerningsmanden, eks-soldaten Ian David Long. Blandt andet at han tidligere var identificeret som et muligt PTSD-tilfælde, men en psykiater mente ikke, at han ville være farlig for sig selv eller andre.

Protester over ny justitsminister

Donald Trump valgte i onsdags at fyre justitsminister Jeff Sessions og erstatte ham med 'præsidentens mand' Matthew Whitaker som fungerende justitsminister. Men den beslutning bliver præsidenten nu kritiseret voldsomt for.

I løbet af i dag og i går har der været demonstrationer i en række byer i USA, og det er ikke fordi, demonstranterne nødvendigvis er kæmpe fans af den ultra konservative og afsatte Jeff Sessions. Nok snarere tværtimod. For at dømme ud fra demonstranternes plakater, slagråb og skilte er der tale om primært venstreorienterede demonstranter.

Her er det en demonstration i New York.
Her er det en demonstration i New York. Foto: Jeenah Moon / Ritzau Scanpix

Demonstranterne vil derimod sikre, at fyringen af Sessions ikke betyder et stop for Robert Muellers Ruslandsundersøgelse. For det er netop, hvad mange har anført som årsagen til beslutningen om at skifte Sessions ud med  Matthew Whitaker - beføjelserne til at obstruere eller helt standse undersøgelsen ligger nemlig primært i Justitsministeriet.

Og det er langt fra kun demonstranter, der har luftet den bekymring. Ifølge CNN har den samlede reaktion fra pressen, eksperter, befolkningen og selv Trumps egen stab været så voldsom, at det kan betyde, at Matthew Whitakers tid som fungerende justitsminister bliver meget kort.

Halvdelen af verdens lande får for få børn

I mange afrikanske lande, som her i Madagascar, er fødselstallet stadig højt.
I mange afrikanske lande, som her i Madagascar, er fødselstallet stadig højt. Foto: Rijasolo / Scanpix Denmark

Selv om overbefolkning er noget, der fremhæves som et problem i forhold til eksempelvis global opvarmning, er det langt fra et problem i alle dele af verden. I Danmark har vi længe talt om, at vi får for få børn til at opretholde det nuværende befolkningstal, men en ny rapport fra tidsskriftet The Lancet viser nu, at vi langt fra er alene om det problem.

Faktisk er det nu halvdelen af verdens lande, der har et fødselstal under de magiske 2,1 børn per kvinde, der skal til for at holde befolkningen ved lige.

Siden 1950 er fødselstallet på verdensplan næsten halveret fra 4,7 til 2,4 børn per kvinde, og det er særligt i Europa, Nordamerika og Australien, den er gal, men også lande som Rusland, Kina og Brasilien roder rundt omkring de to børn per kvinde.

Så opråbet fra flere eksperter lyder, at vi skal have nogle flere børn i den vestlige verden. Dermed noget at have i baghovedet til weekenden.