Kommentar: Trumps hyldest til sig selv fik salen til at grine

Det er altid tid til Amerika først. Det beviste Trump igen på FN’s talerstol, hvor globaliseringen kom igennem hans vridemaskine.

Grinede verden lige af den amerikanske præsident? Virkelig?

Jeg har lyttet til de 20 sekunder i begyndelsen af Trumps tale til FN’s generalforsamling igen og igen.

Det virker sådan.

En latter, der spreder sig. Først af præsident Trump. Siden med ham.

Ikke en stor sag. Nærmere en let åbning på en tale, der sidenhen blev mørkere og langt mindre imødekommende.

Patriotisme blev fremhævet som en doktrin og globalisering som et onde.

En tale, hvor den amerikanske præsident tog sin utilfredshed med resten af verden direkte ind på den største internationale scene.

Men det startede med latter. En latter, der begyndte i det små, da Trump afsluttede en selvrosende åbningsreplik med at fremhæve, hvordan hans administration i løbet af de seneste to år har opnået mere end "næsten nogen anden administration i vores lands historie".

Midt i sætningen kan man høre, der kommer lyd på publikum. Det er, som om de indser, at den amerikanske præsident er ved at give dem samme salgstale, som han ville give amerikanske vælgere ved et rally på en mark i South Dakota.

Præsidenten ser det og improviserer et "det er så sandt". Publikums latter stiger.

’Verden griner af Amerika’

Det er mildt surrealistisk. Jeg lyn-googler alle de gange, Trump ordret har sagt, at "verden griner af Amerika".

Det er mange, ifølge Trump. Og ikke kun verden som helhed. Det er Rusland, OPEC, endda Sudan, som har grinet af USA.

Nu virker det, som om verden rent faktisk gør det.

På talerstolen giver Trump et skævt smil og siger:

- Ikke den reaktion, jeg havde forventet, men det er okay.

FN-bygningen reagerer med højere latter og klapsalver. Måske endda forsoning. Salen er nu mere med præsidenten.

Men derfra var det også slut med den forsonende tone.

Præsident Trump får salen fuld af statsledere til at grine under sin tale til FN's generalforsamling i New York.
Præsident Trump får salen fuld af statsledere til at grine under sin tale til FN's generalforsamling i New York. Foto: Carlos Barria / Ritzau Scanpix

Præsident Trump havde taget den korte tur fra Trump Tower til FN-bygningen igennem regnvejr for at fortælle de 120 verdensledere om alle de måder, han som præsident vil tage hånd om Amerika først, ikke resten af verden.

En international version af den kampagnetale, han holdt i Las Vegas for få dage siden, hvor Trump – til stor jubel – langede ud efter de gamle, globalt orienterede kræfter i Washington.

- De kræfter i Washington, som har misbrugt billioner af dollar i lande langt væk, som har ofret vores suverænitet, som har sendt vores arbejdspladser ud af landet, sagde Trump og understregede, hvordan det amerikanske folk i 2016 stemte for at afvise den korrupte globalisme.

- Hey, jeg er præsident for USA. Ikke præsident for kloden, lød det i Las Vegas.

Spol fem dage frem til talerstolen i FN-bygningen, og det var samme budskab i anden indpakning.

- Vi vil aldrig overgive Amerikas suverænitet til et ikke-folkevalgt, ansvarsløst, globalt bureaukrati. Amerika er regeret af amerikanere. Vi afviser globalismens ideologi og omfavner en patriotisk doktrin, sagde præsident Trump.

Budskabet, der hjalp ham ind i Det Hvide Hus

’America First’ i sin reneste form. Kritikere vil sige, at Trump misforstår, hvad der er patriotisme, og hvad der er nationalisme. Måske ligefrem en unødvendig isolation fra en verden, som Amerika har brug for.

At hans ros fra talerstolen til Indien for at have løftet millioner ud af fattigdom overser, at det økonomiske løft kun har været muligt, fordi Indien trådte ind i den globale økonomi. At de mange nye middelklasseindere er nogle af globaliseringens vindere.

Trumps forklaring på globaliseringens onde er spredt med rund hånd ud over talen i FN.

Han peger på konkrete institutioner som FN’s menneskerettighedsråd, der ifølge Trump er et "pinligt" organ, der beskytter nogle af verdens værste menneskerettighedsforbrydere, mens det hamrer på Amerika og dets venner.

Han peger på udviklingsbistand, hvor USA er langt den største bidragsyder, men "få giver noget til os", og fremadrettet vil USA kun give til lande, som har "Amerikas interesser i deres hjerter".

Han peger på OPEC – sammenslutningen af olieproducerende lande – der ifølge Trump flår resten af verden.

- Vi forsvarer mange af de her lande for ingenting, og så udnytter de os ved at give os højere oliepriser. Ikke godt, lyder det fra talerstolen.   

Det er det budskab, der hjalp ham til Det Hvide Hus. Og hans støtter bemærkede det - ikke poleret diplomatisnak, men ren tale.

Trumps største kæphest er handel.

At verden hiver penge ud af amerikanske lommer.

At USA har et handelsunderskud med resten af verden på mere end 800 milliarder dollar.

Et tal, der egentlig er 566 milliarder dollar, hvis man indregner handel i serviceydelser.

Men det gør præsidenten ikke.

Ligesom han ikke indregner det argument, som frihandelsøkonomer og republikanske politikere i generationer før ham har givet. Nemlig at frihandel er godt, fordi det for eksempel betyder, at amerikanske forbrugere kan købe billigere tv fra Sydkorea og spare penge, som de så kan bruge i USA på andre ting, der får den amerikanske økonomi til at vokse.

Ros til Polen, kritik af Tyskland

Få går ram forbi i Trumps kritik.

Der er hårde ord mod Iran. Mod Venezuela. Mod Kina. Mod OPEC. Mod den internationale domstol i Haag.

Dog ikke Rusland, hvis eneste optræden i Trumps tale er som andenviolin i hans utilfredshed med Tyskland, som – til let hovedrysten og overbærende smil fra den tyske delegation – må høre for, "at de udsætter sig selv for mulig udnyttelse" for at indgå i et projekt med en russisk gasledning.

- Tyskland vil blive fuldstændig afhængig af russisk energi, hvis de ikke straks ændrer kurs, sagde præsidenten og pegede på nødvendigheden af en baltisk rørledning i stedet, som blandt andet Polen har advokeret.

Polen fik i øvrigt flere rosende kommentarer. Et land, hvor et stolt folk ifølge Trump "beskytter deres suverænitet, deres sikkerhed og deres uafhængighed".

Det Polen, som i EU lige nu bliver kritiseret for at indskrænke demokratiske friheder.

Hvis du tænker: "Ikke et ord om Rusland, hurra for Polen og et verbalt slag i nyrerne til EU’s største land, Tyskland. Er det den amerikanske præsidents budskab til verden?"

Svaret er ja, det giver mening. I juli bad tv-stationen CBS den amerikanske præsident om at identificere USA’s største fjender på den globale scene.

Trump – iført en hvid kasket med ordene USA printet i blåt – kiggede op.

- Altså, jeg mener, vi har mange fjender, sagde præsidenten.

- Jeg mener, at EU er en fjende. Alt det, de gør mod os, når det kommer til handel. Du ville måske ikke tænke på EU, men de er en fjende.

'America First'

Med ni politibåde vuggende i floden ude foran FN-bygningen og sluserne af regn stadig åbne afsluttede præsidenten sin tale. En tale med Stephen Miller som hovedskribent; en toprådgiver i Det Hvide hus kendt for sin hårde linje mod både immigration og internationale institutioner.

Læg dertil, at Trump i løbet af året har ansat en af Washingtons mest stålsatte kritikere af FN, John Bolton, som national sikkerhedsrådgiver.

Og top det af med Trumps årtier gamle antipati mod "såkaldte allierede, der røvrender Amerika".

Det er de patriotiske håndværkere bag talens budskab for at blive i præsidentens retorik.

Et 'America First'-budskab, der måske var overraskende for mange verdensledere, da Trump sidste år uden at kny tog det direkte ind på FN’s talerstol. I år kan få være overraskede.

Amerika under Trump insisterer på at gå sin egen veje.

Det har mange af USA’s allierede taget højde for. De går sammen i nye partnerskaber på handel og kampen mod klimaforandringer.

Når Trump sætter sig for bordenden for et møde i FN’s sikkerhedsråd, kan han ikke forvente megen opbakning for sin alt-eller-intet-konfrontation med Iran.

Han opfordrede blandt andet alle lande til at isolere det iranske styre. Video: Nina Brorson

Det efterlader verdens mest magtfulde nation mere isoleret end længe.

Men det er en position, som den amerikanske præsident villigt tager. Fordi et patriotisk Amerika er stærkere. Fordi – med præsidentens ord i slutningen af talen – at den "passion, der brænder i patrioters hjerter og i nationers sjæl, har inspireret reformer og revolutioner, ofre og uselviskhed, videnskabelige gennembrud og storslåede kunstneriske mesterværker".