Forsvundne direktører: 823 selskaber uden adresse på ledelsen

Når en direktør er forsvundet, kan det være et tegn på skattesnyd. Alligevel har Erhvervsstyrelsen undladt at gribe ind.

Talrige danske selskaber bliver drevet af direktører, som myndighederne ikke har nogen adresse på.

TV 2 har lavet en undersøgelse, som viser, at i alt 823 selskaber den 1. maj i år havde en ledelse uden kendt adresse. Det er ulovligt ifølge selskabsloven og CVR-loven.

Flere af direktørerne har endda været forsvundet i mange år, uden myndighederne har grebet ind.

Det har konsekvenser for statskassen, siger formanden for kuratorforeningen, Søren Aamann Jensen, der har til opgave at sikre midlerne, hvis selskabet med den forsvundne ledelse går konkurs.

Set fra et samfundsperspektiv er det tosset

Carsten Ceutz, bestyrelsesmedlem i foreningen for insolvensadvokater.

- Desto længere tid der går fra, at der er noget mistænkeligt til at sagen ryger i skifteretten, jo sværere bliver det for os at finde de aktiver, der har været i selskabet. Dermed bliver det nemmere, hvis man gerne vil skjule noget, siger Søren Aamann Jensen.

Sådan har vi gjort

En direktør, eller den fuldt ansvarlige deltager, som det hedder i enkeltmandsvirksomheder, skal oplyse sin adresse til myndighederne.

Ved at sammenkøre forskellige dataudtræk fra Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, Bisnodes virksomhedsregister samt oplysninger fra Folkeregistret, har TV 2 fundet 823 selskaber, hvor ledelsen 1. maj 2018 ikke havde en adresse.

De 823 selskaber er anpartsselskaber, aktieselskaber, iværksætterselskaber, enkeltmandsvirksomheder, og personligt ejede mindre virksomheder.

Ikke godt nok

Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister (CVR) bliver automatisk opdateret med oplysninger fra det Centrale Personregister (CPR), når en ledelse forsvinder. Derfor undrer det advokat med speciale i økonomisk kriminalitet, Morten Bjerregaard, at Erhvervsstyrelsen ikke reagerer på det.

- Det burde være ret uproblematisk at lave et system, hvor advarselslamperne blinkede, hvis ledelsen ikke længere har en adresse. Det virker som om, Erhvervsstyrelsen ikke har gjort arbejdet godt nok, siger Morten Bjerregaard.

Formanden for kuratorforeningen Søren Aamann Jensen undrer sig også over styrelsens kontrol.

- Lovgiverne har i en årrække haft meget fokus på at få registreret hvem der reelt ejer firmaerne – netop for at undgå snyd. Derfor forekommer 823 selskaber, hvor myndighederne ikke kender adressen på ledelsen, meget højt.

Vi oplever ofte i de sager, vi får ind, at direktørerne er forsvundet

Peter Reisz, vicepolitiinspektør, Københavns Politi

Kædesvig for 794 millioner sidste år

Nye tal fra Skat viser, at man sidste år opdagede kædesvig for 794 millioner kroner. Det er den største sum nogensinde.

Netop kædesvig er en type skattesnyd, som ofte er forbundet med selskaber med forsvundne direktører. Kriminelle indsætter såkaldte stråmænd, som reelt set intet har med selskaberne at gøre, så den reelle ejer af selskabet går fri, når myndighederne opdager, at der er snydt i skat.

- Vi oplever ofte i de sager, vi får ind, at direktørerne er forsvundet og ikke er tilmeldt en folkeregisteradresse, fortæller Peter Reisz, der er vicepolitiinspektør i afdelingen for økonomisk kriminalitet i Københavns Politi.

Søren Aamann Jensen fra kuratorforeningen har samme erfaring.

- Når vi ikke kan se nogen adresse på den ledelse som er i selskabet, kan det være en indikator for, at der er forsvundet aktiver, som vi skal have undersøgt yderligere.

Kædesvig: sådan foregår det

Kædesvig er en måde at snyde i skat.

Kriminelle opretter selskaber, typisk indenfor rengøring, håndværk eller transport.

I det første selskab udføres reelt arbejde, men for at undgå at betale skat af indtægterne skjuler bagmændene sig bag fiktive direktører, såkaldte stråmænd.

Så fører de indtægterne fra det første selskab gennem flere andre selskaber, inden de til sidst overfører pengene til sig selv.

Når myndighederne opdager, at der ikke er betalt skat, er det for sent.

Pengesporet er svært at følge, stråmandsdirektørerne er ofte forsvundet, og der er ingen spor af bagmændene.

- Det er tosset

I de fleste af de 823 tilfælde, hvor ledelsen af forsvundet, har lederne haft en adresse, når de er blevet registreret Erhvervsstyrelsens IT-system.

I mange år har det dog været muligt at indsætte en direktør uden adresse som direktør i Erhvervsstyrelsens IT-system.

Det er netop tilfældet med en af de forsvundne direktører, som ifølge TV 2's research har været involveret i en sag om kædesvig.

Direktøren Mohammad Imran Asghar blev i december sidste år indsat som direktør i selskabet Manage Group, selvom han på tidspunktet for indsættelsen stod registreret uden en adresse i CPR. I Erhvervsstyrelsens register blev han registreret med postnummeret "9999 Ukendt". 

Myndighederne vidste altså ikke, hvor han var, men godkendte alligevel, at han blev indsat som direktør.

- Set fra et samfundsperspektiv er det tosset, for det appellerer jo til, at vi får nogle problemsager, hvor vi efterfølgende skal være på hælene for at rydde op, siger Carsten Ceutz, der er bestyrelsesmedlem i foreningen for insolvensadvokater.

Efter TV 2 spurgte Erhvervsstyrelsen, hvordan det i strid med lovgivningen kunne være muligt at tilmelde sig som direktør uden at have en adresse, har Erhvervsstyrelsen rettet systemet, så det nu ikke længere skulle være muligt.

TV 2 leder efter den forsvundne direktør, Mohammad Imran Asghar
TV 2 leder efter den forsvundne direktør, Mohammad Imran Asghar Foto: Alexander Østerlin Koch / TV 2

Tvangsopløser meget sjældent

Helt overordnet viser TV 2’s undersøgelse, at der stadig er mange selskaber, som får lov at fortsætte, selvom ledelsen er væk.

Undersøgelsen omhandler flere forskellige typer selskaber, og det betyder, at der er forskel på Erhvervsstyrelsen muligheder for at gribe ind over for de ulovlige virksomheder.

Når det kommer til kapitalselskaber, som er dem der slutter på ApS, A/S eller IVS, så er styrelsen faktisk forpligtet til at tvangsopløse selskabet, hvis selskabet ikke sørger for at direktørerne har en adresse.

Men det er et særsyn.

- Det er meget sjældent, at vi ser Erhvervsstyrelsen bede om en tvangsopløsning på baggrund af en ulovlig ledelse, fortæller bestyrelsesmedlem i foreningen for insolvensadvokater Carsten Ceutz.

Erhvervsstyrelsen vil ikke interviewes

Når det kommer til enkeltmandsvirksomheder, er det også Erhvervsstyrelsens ansvar at reagere, hvis den fuldt ansvarlige deltager – som man kalder lederen i den type virksomhed – ikke har en kendt adresse.

Erhvervsstyrelsen fortæller til TV 2, at de ikke kan opløse enkeltmandsvirksomheder, men de kan melde dem til politiet, hvis de ikke sørger for at sikre sig at registreringen er i orden. Erhvervsstyrelsen skriver dog, at der ikke er praksis for den slags politianmeldelser.

TV 2 ville gerne have lavet et interview med Erhvervsstyrelsen, men de har kun ville svare på spørgsmål skriftligt. Styrelsen skriver, at den sidste år sendte over 2000 selskaber til tvangsopløsning, hvor en ulovlig ledelse var en del af begrundelsen.

Men styrelsen anerkender, at de ikke har været opmærksom på problemet, før TV 2 første gang tog kontakt til dem med fakta om forsvundne direktører i februar i år:

- Erhvervsstyrelsen er i foråret 2018 blevet opmærksom på, at der er langt flere ledelsesmedlemmer i selskaber, der (...) mangler en adresse i CVR, end styrelsen hidtil har været opmærksom på, skriver Erhvervsstyrelsen i et svar.

Styrelsen skriver, at man nu har iværksat en særlig indsats på området og at man vil forbedre sine it-systemer, så man hurtigere bliver opmærksom på selskaber, hvor ledelsen er væk.

TV 2 vil de kommende dag have fokus på forsvundne direktører, og den skattesnyd som det medfører.