HPV-vaccine virker | Nye krav til nye danskere | kvinde ramt af letbane

16x9
Dagens overblik. Foto: TV 2

Er det portræt af grevinde Alexandra lige til den frække side?

En kritiker kalder det "helt upassende", men kunstneren selv holder fast i, at der intet sensuelt er i det. Døm selv.

Her er dagens vigtigste nyheder fra den varmeste majdag i 100 år:

Regeringen vil stramme reglerne for dansk statsborgerskab

Nu bliver det måske sværere for udlændinge at få dansk statsborgerskab. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil nemlig øge kravene for, hvad der skal til for at modtage et rødbedefarvet pas. 

Forhandlingerne om nye regler på indfødsretsområdet begynder onsdag.
Forhandlingerne om nye regler på indfødsretsområdet begynder onsdag. Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

For eksempel foreslår regeringen, at kriminelle, der har gjort vold mod børn, udøvet seksualforbrydelser eller lavet banderelateret kriminalitet, slet ikke skal kunne få dansk statsborgerskab. 

Samtidig skal man i højere grad være selvforsørgende, og her vil det fremover ikke være nok bare at modtage kontanthjælp. 

I denne artikel kan du læse mere om regeringens nye forslag og også prøve kræfter med indfødsretsprøven. 

Rapport: HPV-vacciner virker og er ikke farlige

HPV-vaccinen virker, slår et kæmpe studie fast.
HPV-vaccinen virker, slår et kæmpe studie fast. Foto: Scanpix Denmark

HPV-vacciner virker efter hensigten. De er ikke forbundet med en øget risiko for alvorlige bivirkninger, og du skal ikke være bange for at lade dit barn eller dig selv vaccinere.

Det konkluderer en nyt stort studie offentliggjort på Cochrane Library. Hvad Cochrane er for noget, kan du læse om her og ellers stole på Kræftens Bekæmpelses overlæge, Janne Bigaard, der har "stor tillid til", at studiet er "lavet rigtigt." 

Studiet viser, at HPV-vaccinen reducerede risikoen for at udvikle forstadier til livmoderhalskræft fra 164 tilfælde til to tilfælde ud af 10.000 kvinder. Derudover kan forskerne heller ikke se nogen sammenhæng mellem bivirkninger og vaccinen. 

Kvindelig cyklist ramt af letbanen i Aarhus

Så gik det desværre galt. En kvindelig cyklist blev i eftermiddag påkørt af Aarhus nye letbane i lyskrydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej i den nordlige del af byen. Ifølge politiet svingede hun ind foran letbanen uden at se sig for.

Det skulle gå galt på et tidspunkt.
Det skulle gå galt på et tidspunkt. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Det drejer sig om en 36-årig kvinde, der efterfølgende blev kørt på hospitalet. Indsatslederen på stedet kunne dog oplyse, at hun ikke er kommet alvorligt til skade og er sluppet med nogle knubs. 

Tre hurtige fra det store udland: 

Mark Zuckerberg skal til høring i Europa-parlamentet. Baggrunden er, at 2,7 millioner europæere fik lækket deres data i Cambridge Analytica-skandalen, og nu skal Facebooks stifter altså personligt møde op og stå til ansvar. Høringen bliver i næste uge, skriver parlamentsformand Antonio Tajani på Twitter.

square to 16x9

EU-præsident Donald Tusk udtrykte i dag tydelig utilfredshed med USA's exit fra atomaftalen med Iran. Fra en talerstol kritiserede han Trumps "impulsive selvhævdelse" og spurgte: "Med den slags venner, hvad skal man så med fjender?”. Bredsiden faldt forud for, at EU-lederne i aften samles til et uformelt topmøde i Sofia i Bulgarien. 

square to 16x9

Nordkorea aflyser topmøde med Sydkorea - og måske også USA. Ifølge en meddelelse fra det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA er det en stor, fælles militærøvelse mellem Sydkorea og USA, der har fået dem til at aflyse. Det kommer som en stor overraskelse, skriver amerikanske medier

Hører du 'Laurel' eller 'Yanni'?

Yanny eller Laurel?
Yanny eller Laurel? Foto: New York Times/Twitter

Vi runder overblikket af med, hvad der hurtigt er ved at udvikle sig til 'kjolegate 2.0'.

En lydfil har nemlig splittet internettet ad, fordi ingen kan blive enige om, hvorvidt stemmen siger "Laurel" eller "Yanni." New York Times har historien, og du burde næsten selv gå ind og lytte godt efter.

Hav en rigtig god aften.