Kunstig intelligens skal passe svin

16x9
Der er lang vej til en professionel svineproduktion i Kina. Halvdelen af bedrifterne er stadig små familielandbrug. Foto: China Stringer Network / Scanpix Denmark

Den kinesiske internetgigant Alibaba har sat sig for at revolutionere verdens største svineproduktion ved hjælp af kunstig intelligens.

Kina er med sine knap 1,4 milliarder indbyggere verdens folkerigeste land. Alligevel mangler der kvalificeret arbejdskraft til landets svineproduktion, som er verdens største. Kineserne producerer ifølge nyhedsbureauet Reuters 700 millioner svin om året, hvilket svarer til halvdelen af den samlede globale produktion. Og det er langt fra nok. Kina er også verdens største importør af svinekød, blandt andet fra Danish Crown i Danmark.

Men nu har den kinesiske internetgigant Alibaba sat sig for at revolutionere Kinas svineproduktion, som er notorisk kendt for overdrevet medicinforbrug, dårlig kvalitet og lav produktivitet. Alibaba har nemlig udviklet en kunstig intelligens, som tilsyneladende er bedre til at passe grise end mange af de mennesker, der er ansat i kinesiske svinestalde. Målet er at sikre forsyningen af kvalitetsprodukter til Alibabas e-handelsplatforme.

Alibaba er større end eBay og Amazon tilsammen og er langt fremme med kunstig intelligens. For eksempel har Alibabas e-handelsplatform Tmall åbnet en bilautomat i samarbejde med Ford i Guangzhou i Sydkina.
Alibaba er større end eBay og Amazon tilsammen og er langt fremme med kunstig intelligens. For eksempel har Alibabas e-handelsplatform Tmall åbnet en bilautomat i samarbejde med Ford i Guangzhou i Sydkina. Foto: China Stringer Network / Ritzau Scanpix

Man skulle måske tro, at arbejdskraften på landet i Kina er så billig, at det ikke kan betale sig at investere i ny avanceret teknologi i kinesisk svineproduktion. Men det kan det. Arbejdskraften er godt nok billig, men der er mangel på faglærte, og der er store problemer med fødevaresikkerheden.

I første omgang har Alibaba ifølge Xinhua News indgået samarbejde med to store svineproducenter i Sichuan-provinsen i Vestkina og investeret i udviklingen af et system, som blandt andet kan lagre data om smågrisenes alder, foder, vægt og bevægelser. De første eksperimenter ser ud til nedbringe dødeligheden og øge produktiviteten, blandt andet ved analysere smågrisenes host og skrig og holde øje med, om de bliver mast af deres mødre. Det sker ved hjælp af objektgenkendelsesteknologi, der kan overvåge og genkende en bestemt so i en megaproduktion med titusindvis af grise.

En game changer i international svineproduktion

Det kan blive en game changer i international svineproduktion, hvis det lykkes at øge produktiviteten, kvaliteten og fødevaresikkerheden så meget, at kinesiske producenter på sigt vil tage markedsandele fra blandt andre danske Danish Crown, som har et lukrativt marked i Kina. Man kan også forestille sig, at Alibaba på sigt kan eksportere systemet til andre lande.

Men der skal mere til at imponere hos Danish Crown, der er ejet af danske svine- og kvægproducenter og verdenskendt for sin høje produktivitet, sporbarhed og kvalitet.

- Vi har jo i forvejen en fodercomputer i hver eneste stald, og vi har fuldstændig styr på medicinforbruget for hver enkelt gris. Jeg vil skyde på, at vi ville kunne indføre det samme system som kineserne på ganske kort tid. Men det er ikke relevant, for vi i forvejen er så langt fremme og har et meget højere ledelsesniveau og en større viden omkring svineproduktion, end man har i Kina, siger Jacob Rasmussen, direktør, Danish Crowns ejerservice.

Danish Crown har i mange år eksporteret biprodukter som griseører og grisetæer til Kina, men kineserne efterspørger i stigende grad de samme typer udskæringer som danskerne.
Danish Crown har i mange år eksporteret biprodukter som griseører og grisetæer til Kina, men kineserne efterspørger i stigende grad de samme typer udskæringer som danskerne. Foto: LISELOTTE SABROE / Scanpix Denmark

Det betyder dog ikke, at nye teknologier ikke kan gøre dansk svineproduktion endnu mere effektiv og sporbarheden endnu bedre på sigt.

- Vi har mange teknologiprojekter i støbeskeen, og vi kigger hele tiden på nye muligheder, der både kan løfte dyrevelfærden, gavne miljøet og gøre vores virksomhed endnu mere produktiv, siger Jacob Rasmussen uden at ville afsløre, hvad man konkret arbejder på.

Kina kan rykke hurtigt

Men selvom danske svineproducenter har et stort forspring, kan Kina nå meget langt relativt hurtigt, mener han.

- De kan rykke hurtigt, hvis de køber sig til det ledelsesniveau, der er brug for. De har jo ingen problemer med at finde kapital til deres projekter, fordi svineproduktion er en vigtig prioritet i Kina. I Europa har vi masser af viden, men der er altid lidt mangel på kapital, siger han.

Svineproduktion er strategisk vigtig for den kinesiske regering, fordi svinekød er en essentiel del af kinesisk madlavning og bliver opfattet som sikkerhedspolitisk prioritet. Derfor har man i årevis, uden held, forsøgt at gøre Kina selvforsynende. Det var blandt andet inflation i svinekødspriserne, som i 1989 førte til oprøret på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Op mod 10.000 mennesker blev dræbt, da Kinas militær slog ned på demokrati-oprøret på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.
Op mod 10.000 mennesker blev dræbt, da Kinas militær slog ned på demokrati-oprøret på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Foto: Manny Ceneta / Scanpix Denmark

Der har også været mange skandaler om råddent kød og ulovlige tilsætningsstoffer i kødproduktion, og svineproducenterne har ikke altid skilt sig af med syge dyr, men blot sendt dem til slagtning. Da myndighederne i 2013 begyndte at slå hårdt ned på den praksis, dukkede der pludselig tusindvis af døde grise op i floderne. Blandt andet i Huangpu-floden, som er en vigtig kilde til drikkevand for Shanghais 26 millioner indbyggere. 

Derfor er kinesiske forbrugere meget kritiske, og dem der har råd vælger ofte importerede fødevarer.

Visionen med brugen af kunstig intelligens i kinesisk svineproduktion er, at forbrugerne kan få adgang til hele historien om grisen – hvor er den opdrættet, hvor sund er den, hvor meget medicin har den fået, hvad har den spist, og hvordan er den blevet slagtet og pakket.

I Danmark bliver der ifølge Landbrugsavisen også arbejdet med at forsøge at indsamle flere data i danske svinebesætninger. Det gælder for eksempel online-registrering af foderforbrug og tilvækst, som kan reducere omkostningerne og dermed øge indtjeningen per slagtesvin.

Det blev opfattet som et stort gennembrud for kunstig intelligens, da det lykkedes Googles AlphaGo computer at besejre den kinesiske verdensmester Ke Ji i det kinesiske brætspil Go. Spillet er ekstremt komplekst og kræver høj intelligens og intuition.
Det blev opfattet som et stort gennembrud for kunstig intelligens, da det lykkedes Googles AlphaGo computer at besejre den kinesiske verdensmester Ke Ji i det kinesiske brætspil Go. Spillet er ekstremt komplekst og kræver høj intelligens og intuition. Foto: China Stringer Network / Ritzau Scanpix

Kan Kina blive global frontløber?

Spørgsmålet er så, om kinesiske producenter ligefrem vil kunne overhale Danmark og Danish Crown og blive global frontløber, når det gælder svineproduktion?

- Det kan man ikke udelukke, men det vil kræve enorme investeringer, for i første omgang skal de indhente det de i bagud indenfor blandt andet management og avl, så det er ikke noget de bliver over natten, siger Jacob Rasmussen.

De fleste teknologikyndige er enige om, at kunstig intelligens bliver den mest afgørende af alle de nye teknologier, som vil forandre verden i en nær fremtid med selvkørende biler og robotter, der overtager mere og mere avancerede arbejdsopgaver fra mennesker.

Derfor har den kinesiske regering besluttet sig for at gøre Kina til verdens førende inden for kunstig intelligens i 2030. Kina er stadig langt bagud i det teknologiske kapløb med USA, men der bliver i disse år investeret enorme summer i kunstig intelligens i Kina. Således kan kinesiske virksomheder få statsstøtte og skattefritagelse, hvis de investerer i kunstig intelligens, og eksperter spår, at Kina vil nå sit mål.

Ikke mindst fordi der - i modsætning til i Europa og USA - hverken er etiske eller lovgivningsmæssige barrierer, som bremser udviklingen.