Aftale om overenskomst splitter lærerne

Lærerne fik ikke en aftale om arbejdstid på plads, selvom der fredag blev indgået et kommunalt forlig.

Der var stor begejstring blandt de fremmødte foran Forligsinstitutionen i København, da det fredag kom frem, at forhandlerne på det kommunale område var blevet enige om en bred overenskomst.

Men det lagde et låg på festlighederne, da det efterfølgende kom frem, at det ikke var lykkedes at indgå en aftale om lærernes arbejdstid i forhandlingerne.

I stedet havde Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening indgået en aftale om et forhandlingsforløb i den kommende overenskomstperiode, der skal ledes af en særlig undersøgelseskommission.

- Der vil helt sikkert være nogen, der er utilfredse, fordi de er frustrerede over, det ikke lykkedes os at få den her aftale. Men jeg tror også, at der er rigtig mange lærere, der vil forstå, at det er vigtigere at få en god aftale, end at jeg i dag havde skrevet under på noget, der ikke giver mening ude på skolerne, lød det efterfølgende fra Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Stor uenighed

Dagen derpå er der stor uenighed blandt lærerne om, hvorvidt aftalen er værd at stemme igennem, når den inden længde bliver sendt til afstemning blandt forbundets medlemmer.

- Man kan ønske sig alt muligt til jul, men det er jo ikke sikkert, at man får det. Det at stemme ja til det her og vise vores arbejdsgiver og politikerne en kæmpe stor tillid, det er den rigtige vej at gå, siger Karsten Lynge Simonsen, der er formand for Aalborg Lærerforening.

Han har tænkt sig at stemme ja til aftalen.

- Det, der ligger på bordet nu, er dét, der er det bedste perspektiv i. Jeg tror ikke på, at vi kunne opnå det, vi virkelig har brug for, gennem en konflikt. Det er klart, at aftaler giver en eller anden form for tryghed. Når vi laver noget som det her, kan der være lidt utryghed i systemet, siger han.

Uenighed i hovedbestyrelsen

I Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse er der ikke enighed om, hvorvidt fredagens forlig er godt nok for lærerne.

- Vi har virkelig brug for en arbejdstidsaftale nu, så vi kan lykkes bedre som lærere, hvor vi giver god undervisning og god opmærksomhed til hver enkelt elev, siger Kjell Nilsson.

Han er medlem af hovedstyrelsen og en del af det mindretal, der var imod den aftale, som blev indgået.

Anders Bondo har gjort, hvad han kan, i forhold til de kort, der var lagt op fra arbejdsgiverens side

Jesper Carls, lærer på Højmeskolen i Odense

Han har tænkt sig at stemme nej til overenskomstaftalen, for ifølge ham havde man med en konflikt kunnet presse Kommunernes Landsforening til at acceptere en arbejdstidsnorm på tre måneder i stedet for den eksisterende årsnorm.

- Det er gået op for befolkningen, hvordan tilstanden er i folkeskolen. Flere og flere forældre fravælger folkeskolen. 16 procent af dem, der er ansat i folkeskolerne, har ingen læreruddannelse. Skolerne modtager massiv kritik fra Arbejdstilsynet, fordi arbejdsmiljøet er for dårligt, siger han.

Mange vil stemme ’nej’

Den holdning giver genlyd hos blandt andet Jesper Carls, der er lærer på Højmeskolen i Odense. Han vurderer, at mange lærere har tænkt sig at stemme nej til overenskomstaftalen - ligesom ham selv.

- Risikoen er stor. Én ting er, at Anders Bondo er låst og ikke kan agere bedre, end han gør. Men derfor behøver jeg ikke at acceptere, at det er præmissen. Jeg undrer mig over, at man skal bruge en kommission til at undersøge noget, man allerede ved, hvordan fungerer, siger han og fortsætter:

- Anders Bondo har gjort, hvad han kan, i forhold til de kort, der var lagt op fra arbejdsgiverens side. Han kunne ikke gøre andet end enten at udløse konflikt eller lave den aftale, han har lavet nu.

Problemet ligger et andet sted

Det er dog også lærere, som mener, at fredagens forlig var det bedste resultat, man kunne få.

- Jeg kan godt forstå, at hvis man havde forventet at få, hvad vi egentlig har brug for – bedre tid til at forberede sin undervisning – så kunne man kun blive skuffet, siger Henrik Breilev, der er lærer på Hylleholt Skole i Sydsjælland.

Han har tænkt sig at stemme ja til aftalen - for ifølge ham, så ligger problemet et helt andet sted. Han mener ikke, at en ændring af arbejdstidsnormen nødvendigvis vil give mere tid til forberedelse.

- Der er en konstellation i Folketinget nu, hvor dem, der var med til at vedtage reformen (i 2013, red.), stadig har stor indflydelse. Det håber jeg ændrer sig i løbet af det kommende år, så vi kan få rullet noget af den her reform tilbage til fordel for en løsning på det her område, siger han.

Skolelederne bakker op

Hos skolelederne var de for første gang en del af planerne om strejke og konflikt. Her er formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, lettet over, at parterne har fundet en løsning på de centrale konfliktpunkter.

- Det centrale for os er, at der er blevet fundet en god løsning i forhold til lønudviklingen i den kommunale sektor. For os som skoleledere er det også en central pointe, at DLF og KL har kunne lande en løsning for lærernes arbejdstid, der sikrer, at vi igen kan koncentrere os om at lave en god skole, siger han i en pressemeddelelse.

Hvis lærerne nedstemmer den nye overenskomstaftale, vil der udbryde konflikt på lærerområdet. Her vil forligsmanden formulere et mæglingsforslag, som Folketinget kan vælge at ophøje til lov ved et regeringsindgreb.