Grønlandsk børnetalsmand: Børnene har virkelig brug for hjælp

Der er store problemer med omsorgssvigt og overgreb mod børn i Grønland. Hjælpen kommer alt for sent.

Seksuelle overgreb er en af de tungeste skygger, der hænger over Grønland.

Undersøgelser har vist, at op mod hvert tredje barn har været udsat for et seksuelt overgreb, og sidste år offentliggjorde FN’s Børnekomité en rapport, hvor det fremgår, at komiteen er "alvorligt bekymret" over omfanget af overgreb, og at de opfordrer myndighederne til at styrke indsatsen på området.

Alle tal og rapporter, som Aviâja Egede Lynge kun kender alt for godt. Siden 2015 har hun været Grønlands børnetalsmand, og hun ser dagligt de børn, der er en del af statistikken.

- Det er nogle hårde historier, og det er noget helt andet end bare et tal, når du står overfor mennesker, som har brug for hjælp, og som har brug for, at der bliver gjort noget. De børn, vi møder, fortæller om alt; skilsmisser, mobning, seksuelle krænkelser, selvmordsforsøg, vold i hjemmet og misbrugsproblemer.

Hun er normalt ikke meget for at give interviews til danske medier, alligevel har hun nu - få dage før grønlænderne går til valg -  valgt at give et indblik i det arbejde, hun laver.

33 byer har børnetalsmanden indtil nu besøgt. Om kort tid tager hun til Nordgrønland.
33 byer har børnetalsmanden indtil nu besøgt. Om kort tid tager hun til Nordgrønland. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Sager strander hos myndighederne

Lige siden hun kom ned i børnenes højde, har hun sammen med sine medarbejdere rejst rundt i størstedelen af Grønland. 33 steder er det indtil nu blevet til.

Her giver de børnene mulighed for anonymt at henvende sig, ligesom de tager rundt på skoler, hvor de holder aktiviteter, som fortæller børnene om de rettigheder, de har. De er som regel en uges tid hvert sted, og børnene har flere steder stået i kø for at fortælle om deres oplevelser. 

- Børnene kommer jo ikke for sjov, de har virkelig brug for hjælp

- Alle børn i Grønland skal vide, at de har ret til at blive hørt, ret til at blive beskyttet og ret til at få den hjælp, de har brug for, siger Aviâja Egede Lynge.

Siden 2015 har Aviaja Egede Lynge været børnetalsmand i Grønland. Når hun rejser ud, står børnene ofte i kø for at fortælle om  det, de oplever.
Siden 2015 har Aviaja Egede Lynge været børnetalsmand i Grønland. Når hun rejser ud, står børnene ofte i kø for at fortælle om det, de oplever. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Gennem årene har hun og teamet udgivet flere rejserapporter fra de kommuner, de har besøgt. Hun viderebringer børnenes oplevelser og beskriver over for systemet og politikerne i Grønland, hvordan mange oplever, at deres sager strander hos myndighederne, og at de ikke føler, der bliver gjort nok, når de endelig tør fortælle om det, de har gennemgået.

- Det er ikke godt nok. Det ved politikerne godt, og det ved samfundet her godt.

Blev misbrugt og sagde aldrig noget

Seksuelt misbrug har i mange år været et tabu i Grønland, og mange taler aldrig om de overgreb, de har været udsat for. I mange år var Laila Thomassen en af dem, der tav.

- Jeg turde ikke fortælle det til nogen. Jeg syntes, det var flovt. Måske var det, fordi vi lever i et lille samfund her. Et lukket samfund. Men jeg ved det helt ærligt ikke.

Laila Thomassen blev seksuelt misbrugt som teenager. Undersøgelser viser, at hvert tredje barn i Grønland er blevet udsat for overgreb.
Laila Thomassen blev seksuelt misbrugt som teenager. Undersøgelser viser, at hvert tredje barn i Grønland er blevet udsat for overgreb. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Laila Thomassen var 15 år, da hun blev seksuelt misbrugt. Hun blev overmandet af en mandlig bekendt, da hun var alene på sit arbejde. Hun sagde ikke noget til nogen, og det var først, da hun selv blev voksen og fik sit første barn, at hun åbnede op.

- Man har lyst til at pakke sig ind, sidde for sig selv og bare trøste sig selv. Det har gjort mig usikker på mig selv i så mange år. 

I dag fortryder hun, at hun ikke fortalte nogen om det, der var sket. 

- Jeg vil gerne have, at de børn, der er lige så uheldige, som jeg var, som bliver udsat for den slags, at de fortæller nogen om det. For jeg tror på, at der nok skal være nogen, der vil hjælpe. Og så skal de vide, at de ikke er alene, siger Laila Thomassen.

Først da Laila Thomassen blev voksen og fik børn fortalte hun sin familie om det overgreb, hun som teenager var udsat for.
Først da Laila Thomassen blev voksen og fik børn fortalte hun sin familie om det overgreb, hun som teenager var udsat for. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Flere tiltag i gang

Efter der er kommet fokus på seksuelt misbrug i Grønland, er der blandt andet oprettet fire rejsehold, som tager rundt i Grønland og hjælper og behandler voksne, der har senfølger efter overgreb begået mod dem, da de var børn.

Der er i dag også bedre mulighed for familierådgivning, og der er oprettet en ny tilsynsenhed.

- Vi ser efter vores mange rejser, at kommunerne i højere grad er i gang med at styrke børne- og socialområdet. Så der sker en masse ting derude.

- Det har en stor betydning, at vi har været ude og ringe budskaber videre, siger Aviâja Egede Lynge.

Alt sammen er små skridt i en rigtig retning. Men der er stadig mange, mange meter endnu.

- Den største udfordring er, at der stadig mangler hjælp til børnene. Og forståelse.

- Vi kan ikke først begynde at give børnene hjælp, når de er selvmordstruede, og det er desværre den virkelighed, mange unge lever i i dag, siger børnetalsmanden

Om kort tid tager hun på sin næste tur. Denne gang til Nordgrønland.