Hjemmeværnet er skrumpet med en tredjedel på ti år

Hjemmeværnet har blandt andet været indsat i forbindelse med stenkasteren på Fyn. Og den slags historier skal nå ud til flere.

Forsvarsordfører for Radikale Venstre, Martin Lidegaard, mener, at Hjemmeværnets nuværende form bør nedlægges og bruge de mange frivillige i beredskabet.

Det danske Hjemmeværn mangler så mange frivillige, at det i fremtiden vil gå markant ud over deres arbejde.

Sådan lyder advarslen fra flere chefer i det danske korps, der støtter forsvaret og politiet i deres opgaver over hele landet - blandt andet med grænsekontrollen ved Tyskland.

På ti år er styrken af aktive medlemmer nemlig skrumpet med en tredjedel, så der kun er 16.000 aktive medlemmer ud af de i alt 46.000 frivillige. Det på trods af, at Hjemmeværnets frivillige får stadig flere opgaver.

Hjemmeværnets opgaver
Hjemmeværnets opgaver Foto: TV 2

Det handler om at bidrage til samfundet

En af dem, som bruger en stor del af sin fritid i hjemmeværnet, er Elizabeth Temirci. Hun bruger i øjeblikket 70 timer om ugen på grænsekontrol og spørger man hende, så er der ingen tvivl om, hvorfor det er værd at investere sin tid i korpset.

- Det handler om at bidrage til samfundet. Det betyder rigtig meget for mig. Sammenholdet og samarbejdet med politiet hernede er fantastisk, siger hun til TV 2, da vores rapporter møder hende ved den tyske grænse torsdag morgen, hvor hun har været på nattevagt.

Hun mener, at det er de daglige aktiviteter og folks travle familieliv, som er årsag til, at folk enten melder sig ud af Hjemmeværnet, eller undgår at melde sig. Og Elizabeth Temirci medgiver da også, at arbejdet i Hjemmeværnet fylder rigtigt meget.

- Men jeg elsker det, siger hun. 

- Jeg prioriterer det til enhver tid. Jeg har cirka 500 timer om året i aktiviteter. Jo flere, jo bedre, siger hun.

Elizabeth Temirci har været på arbejde ved den tyske grænse hele natten. Men hun elsker det, Video: Marie Jensen

Til lands, til vands og i luften

Manglen på frivillige har også fået Hjemmeværnet til at kigge indad. For et års tid gik Hjemmeværnet således i gang med at finde ud af, hvad de selv kunne gøre ved sagen.

- En af de udfordringer vi har er på uddannelsesområdet. De opgaver, som frivillige skal løse i dag, stiller store krav til deres kompetencer. De betyder, at vi bliver nødt til at lave uddannelserne effektivt, smidigt og enkelt, fortæller Hjemmeværnets stabschef, Jette Albinus til TV 2.

Hjemmeværnets opgaver tæller blandt andet indsættelse i internationale operationer, frivillige besætninger, som flyver Hjemmeværnets fly, frivillige der sejler og næsten hver femte dag er indsat til søredning.

Svært at skelne

Men der er også en anden problematik. Nemlig at den almindelige dansker ganske enkelt ikke ved, hvad Hjemmeværnet laver. Det mener Christian Stæhr, som er frivillig i Hjemmeværnet.

- Det bliver ikke normalt afspejlet i medierne, at Hjemmeværnet faktisk løser opgaver på det niveau, vi gør. Til støtte for forsvaret, politiet og i øvrigt også, hvis der skal udsendes og så videre. Vi ligner jo hinanden, når vi står i uniform, og det kan være svært at skelne, hvem der er professionel soldat og hvem der er frivillig, siger han.

Tiden er måske løbet lidt fra "livstidsmedlemmer" tilkendegiver Hjemmeværnet. Video: Marie Jensen

Stenkasteren på Fyn

Den uvidenhed har Jette Albinus også mærket. Blandt andet i forbindelse med stenkasteren på Fyn, hvor frivillige fra Hjemmeværnet i flere døgn overvågede området for at finde gerningsmanden. 

- Det var der mange, der ikke vidste. Og det er klart, at vi ikke kan kommunikere opgaven, når den pågår, men vi kan jo gøre det bagefter. Så vi skal også hver især skal udfordre fordomme og klicheer. For det er ikke fordi, vi ikke har den almindelige danskers opbakning, siger stabschefen.

Samtidig vil Hjemmeværnet se nærmere på, hvordan samfundet har udviklet sig. Tiden til frivilligt arbejde skal hænge sammen med hverdagen.

- Så måske skal vi også være bedre til at sige, at det er okay, at du er med i et antal år, og herefter skal prioritere familie eller job i en periode. Og så er du velkommen tilbage igen. Tidligere havde vi såkaldte "livstidsmedlemmer", som var aktive i op til 40 år, siger Jette Albinus.

Derfor vil Hjemmeværnet nu også se nærmere på de forskellige generationers behov og måde at kommunikere på. Ikke mindst nutidens unge.

Bærer uniformen med stolthed

Tilbage ved den tyske grænse bærer Elizabeth Temirci hjemmeværnsuniformen med Dannebrog på venstre skulder med stolthed. For hende har det altid været en pigedrøm at bære uniform.

Hun kom ind i Hjemmeværnet som 28-årig, og i dag - tre år senere - tænker hun, at hun vil blive ved, til hun ikke kan mere. 

Ud over sammenholdet i Hjemmeværnet har Elizabeth Temirci også taget del i en masse aktiviteter, som hun har kunnet bruge i sin hverdag. 

Nu er drømmen at komme ind til forsvaret og på sigt at blive udsendt for Danmark.