Hemmeligholdt notat advarede om skattesnyd - minister kaldt i samråd

16x9
Erhvervsminister Brian Mikkelsen har ikke nogen kommentarer til TV 2 om det hidtil hemmeligholdte notat. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

Erhvervsministeriet vidste, at en lempelse i revisionspligten ville betyde mere skattesnyd. Alligevel skrev ministeriet, at der ikke var konsekvenser.

Erhvervsministeriet undlod at give en markant advarsel fra Skatteministeriet videre til Folketinget, da ministeriet i 2012 ville have vedtaget et lovforslag om lempelse af revisionspligten. 

Det viser et hidtil hemmeligholdt notat.

Her skriver man bare, at der ikke er nogen negative konsekvenser, og det, mener jeg ikke, lever op til den pligt, man har til at orientere Folketinget.

Juraprofessor Jørgen Albæk 

TV 2 har tidligere beskrevet problemerne med direktører, som ulovligt udbetaler millioner af kroner fra deres virksomheder til sig selv - de såkaldte ulovlige kapitalejerlån. 

Det problem har kostet en formue i skatteindtægter, siden Erhvervsministeriet i 2012 lempede revisionspligten og dermed gjorde det muligt for en lang række virksomheder at slippe for at lade en revisor gennemgå deres regnskaber. Det skulle gøre det nemmere at drive små og mellemstore virksomheder.

Nu viser det sig, at Erhvervsministeriet faktisk var advaret om risikoen for væsentlig mere skattesnyd, allerede inden lovforslaget om lempelse af revisionspligten blev vedtaget.

Men advarslen blev ikke givet videre til Folketingets medlemmer.

Det er så katastrofalt, som det kan blive i et demokrati

Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti

Et hemmeligholdt notat

Forud for selve lovforslaget havde Skatteministeriet den 28. juni 2012 nemlig sendt et notat til Erhvervsstyrelsen, hvor der stod sort på hvidt:

- Skatteministeriet nærer væsentlige betænkeligheder ved forslaget.

I det hidtil hemmeligholdte notat vurderede Skatteministeriet, at det ville føre til væsentlig mere snyd og flere fejl i skatteindbetalingen hos virksomhederne, hvis man gennemførte loven.

Den vurdering har vist sig at være rigtig. Men Folketingets medlemmer, som stemte forslaget igennem, fik aldrig notatet at se.

Tværtimod stod der i det lovforslag, som politikerne skulle tage stilling til, at der ingen negative konsekvenser eller merudgifter ville være for det offentlige.

Det er problematisk, mener juraprofessor på Aarhus Universitet Jørgen Albæk.

- For at Folketinget med rimelighed skulle have mulighed for at tage stilling til forslaget, så skulle man have givet den oplysning, at Skatteministeriet mente, at der var væsentlige problemer med forslaget. Her skriver man bare, at der ikke var nogen negative konsekvenser, og det, mener jeg ikke, lever op til den pligt, som Erhvervsministeriet har til at orientere Folketinget, siger Jørgen Albæk.

Jeg synes, det er meget kritisabelt.

Pelle Dragsted, Enhedslisten

- Det er katastrofalt

Loven blev stemt igennem i efteråret 2012 med opbakning fra alle partier. Men nu stiller en række partier spørgsmål til processen, efter TV 2 har fået aktindsigt i det hidtil hemmeligholdte notat fra Skatteministeriet.

Indholdet i notatet kommer meget bag på flere folketingsmedlemmer.

- Det er så katastrofalt, som det kan blive i et demokrati. Det giver næsten sig selv, at hvis man ikke har alle de nødvendige oplysninger, så er det også svært at tage de rigtige beslutninger på det rigtige grundlag, siger Dennis Flydtkjær, skatteordfører for Dansk Folkeparti.

Enhedslisten undrer sig også over, at de aldrig hørte om advarslen fra Skatteministeriet.

- Jeg synes, det er meget kritisabelt, for hvis vi skal kunne agere som folketingsmedlemmer og skal tage stilling til den lovgivning, som kommer fra regeringen, skal vi jo også vide, hvilke konsekvenser den har, siger Pelle Dragsted, erhvervsordfører for Enhedslisten.

Tab i skatteindtægter

Formålet med lovforslaget var, at det skulle være nemmere at drive små og mellemstore virksomheder. Derfor mente daværende erhvervsminister Ole Sohn, at det ville være en god idé, hvis mindre holdingselskaber ikke længere havde pligt til at have en revisor til at kontrollere regnskaberne. 

TV 2 har i mange måneder forgæves forsøgt at få aktindsigt i, hvad Skatteministeriet mente om lempelsen af revisionspligten, men vi fik kun afslag.

Efter at TV 2 i januar bragte nyheden om direktørerne, som ulovligt låner sig selv penge, stillede en række politikere spørgsmål til det hemmeligholdte notat. Herefter valgte Erhvervsministeriet af egen fri vilje at vende på en tallerken og pludselig give TV 2 aktindsigt i notatet.

Nu kan vi så læse, at budskabet i notatet fra Skatteministeriet ikke var til at tage fejl af.

- Undlader et selskab (...) at anvende udgifter på revision og dermed på det regnskabskyndige arbejde, som revisor udfører, vurderer Skatteministeriet, at det vil føre til en væsentlig svækkelse af regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsområdet med stigende skattegab til følge, skriver Skatteministeriet.

Med andre ord stod der, at hvis en virksomhed droppede revisionen, ville det føre til flere fejl og mere snyd. Det kunne i sidste ende betyde et tab i skatteindtægterne, mente Skatteministeriet.

Skatteministeriet understregede specielt, at det ville blive problematisk at kontrollere de føromtalte ulovlige kapitalejerlån.

Men alt det fik Folketingets medlemmer ikke at vide forud for afstemningen om lovforslaget.

Forudsigelsen var rigtig

Den 25. oktober 2012 præsenterede en glad Annette Vilhelmsen, som kort forinden havde taget rorpinden i Erhvervsministeriet efter Ole Sohn, det nye lovforslag om lempelse af revisionspligt fra talerstolen i Folketinget.

- Det er jo en rigtig god dag at være erhvervs- og vækstminister på i dag. Men det er sådan set bedre at være en af de små virksomheder, som vi laver det her lovforslag for, sagde Annette Vilhelmsen.

Nu skulle virksomhederne spare penge, fordi de ikke længere skulle tvinges til blive kontrolleret af en revisor.

Det, som efterfølgende er sket, har vist sig at stemme meget godt overens med, hvad Skatteministeriet havde beskrevet i det hemmeligholdte notat.

Den seneste stikprøveundersøgelse af virksomheders regelefterlevelse på skatteområdet viser, at aldrig før har så mange virksomheder brudt skattereglerne, den manglende skatteindbetaling har aldrig været højere og de ulovlige kapitalejerlån er blevet et af de områder, hvor Skat mister flest penge.

En dyr fornøjelse for skatteyderne

En analyse lavet af Danske Revisorer, som TV 2 fortalte om i januar, viser, at der formentlig er ulovlige kapitalejerlån for mellem 427 millioner og 1,1 milliarder kroner, som ikke længere fremgår af regnskaberne på grund lempelsen af revisionspligten.

Blandt andet på baggrund af den analyse vurderede professor i revision ved Aarhus Universitet Claus Holm, at lempelsen i revisionspligten har været en dyr fornøjelse for de danske skatteydere.

- Der er stor sandsynlighed for, at vi faktisk har tabt flere penge samfundsmæssigt, end der er sparet i erhvervslivet, sagde Claus Holm i januar til TV 2.

I dag vil både Dansk Folkeparti og Enhedslisten have undersøgt, om lempelserne af revisionspligten skal føres tilbage. Begge partier vil kalde erhvervsminister Brian Mikkelsen i samråd.

- Både for at få en afklaring af, hvad der skete dengang, hvorfor oversendte man ikke de oplysninger til Folketinget? Men også for at se på fremadrettet, om ministeren og regeringen er villige til at stramme op på reglerne om revision igen, siger Pelle Dragsted.

- Vi er nødt til revurdere de her regler, fordi hvis den samme advarsel stadig er gældende, så kunne det jo være, vi skulle overveje, om reglerne er indrettet rigtigt, siger Dennis Flydtkjær (DF).

Samme problem i Sverige

I Sverige er myndighederne mere åbne om problemstillingen om revisionspligtlempelsen. Her har det vist sig, at ulemperne med skattesnyd og økonomisk kriminalitet langt overstiger fordelene, som virksomhederne får ved at droppe revisionen.

Det konkluderede den svenske rigsrevision, som for nyligt offentliggjorde resultaterne af en undersøgelse af den svenske revisionspligtlempelse.

- Vores undersøgelse viser, at ulemperne ved, at man afskaffede revisionspligten, er større end fordelene. Vi ser desuden indikationer på, at der er risiko for, at der kommer skattesnyd, og at arbejdet med økonomisk kriminalitet er blevet vanskeligere. Derfor anbefaler vi regeringen at arbejde for en genindførelse af revisionspligten. Vi mener nemlig ikke, at det kan løses på anden vis, fortæller Nedim Colo, der er revisor i den svenske Rigsrevision.

Ny undersøgelse

Efter TV 2 i januar kunne afsløre, hvordan en række direktører uden revisorer ulovligt havde overført millioner til sig selv, krævede en række politikere, at man skulle undersøge eller helt afskaffe den seneste lempelse af revisionspligten.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen forklarer i et svar til Folketinget i dag, at han har bedt Erhvervsstyrelsen igangsætte en ny undersøgelse.

Men der eksisterer allerede en undersøgelse af revisionspligten, som Erhvervsministeriet lavede sammen med blandt andet Skatteministeriet for nogle år siden.

Erhvervsministeriet vil dog ikke fortælle, hvad man er nået frem til i den undersøgelse.

Ulovlige kapitalejerlån

Et kapitalejerlån er, når man tager penge ud af sin egen virksomhed, som ikke er løn eller udbytte.

Det er som udgangspunkt ulovligt, ifølge selskabsloven.

I 2017 blev det dog lovligt at låne penge i sin virksomhed, hvis der er frie reserver i virksomheden, at det er blevet godkendt på generalforsamlingen og at lånet er taget på markedsvilkår.

Ifølge skattelovgivningen skal lånet beskattes, uanset om det er lovligt eller ulovligt, ifølge selskabsloven.

Ubesvarede spørgsmål

Juraprofessor Jørgen Albæk slår fast, at advarslen fra Skatteministeriet skulle være givet videre til Folketinget, men han vil ikke vurdere, om sagen er en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven.

- Jeg vil hverken sige ja eller nej. Det ville indebære, at ministeren udviser grov uagtsomhed. Jeg ved ikke engang, om han har kendt til notatet, så det vil jeg ikke tage stilling til, siger Jørgen Albæk.

Grundlæggende så undrer han sig dig over sagen.

- Der har været så meget ballade om alle de penge, som Skat ikke har fået inddraget, og her er der så en sag, hvor de faktisk selv siger, at vi mister penge, hvis vi gennemfører det. Det havde da været en relevant oplysning at give Folketinget, siger Jørgen Albæk.

TV 2 har sendt en række spørgsmål til Erhvervsministeriet. Blandt andet har vi spurgt, om daværende erhvervsminister Ole Sohn kendte til notatet, da han fremsatte loven.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil ikke kommentere sagen. Erhvervsministeriet pointerer dog i en mail til TV 2, at der i det kritiserede lovforslag også fremgik, at Skat skulle finde 10 medarbejdere til at lave ekstra kontrol:

- Som led i lempelsen af revisionspligten i 2012 for små holdingselskaber blev det besluttet at afsætte yderligere ressourcer i SKAT til at styrke kontrollen af de virksomheder, der blev fritaget for revisionspligt, og dermed imødegå de betænkeligheder, som Skatteministeriet gav udtryk for, skriver ministeriet i mailen.

Ministeriet pointerer også, at Skat ikke havde nogle væsentlige forbehold i det offentligt tilgængelige høringssvar.

Men de 10 årsværk til ekstra kontrol ændrer ikke på kritikken fra juraprofessor Jørgen Albæk.

- Jeg synes ikke, at de yderligere oplysninger, de gengiver, er formildende i sammenhængen, da de vel i realiteten omhandler en helt anden problemstilling, skriver han i en mail TV 2.

TV 2 har været i kort telefonisk kontakt med daværende erhvervsminister Ole Sohn, men han henviser til Erhvervsministeriet og den nuværende erhvervsminister, Brian Mikkelsen.

Annette Vilhelmsen tog ikke telefonen, men skriver kort i en sms, at hun ikke har nogle kommentarer, da hun er ude af politik og ikke har adgang til materialer.

Artiklen er opdateret med en kommentar fra Erhvervsministeriet den 23/3 klokken 6.59.