Misbrugscenter kimet ned efter TV 2-dokumentar - men ventetiden kan være to år

Ovenpå TV 2s dokumentarserie ’De misbrugte filmbørn’ har flere søgt hjælp ved Center for Seksuelt Misbrugte. Desværre er ventetiden lang.

De medvirkendes mod i 'De misbrugte filmbørn' har inspireret andre til at stå frem og fortælle, hvad de har været udsat for.

- Tak for jeres ærlighed! Jeg har et enkelt spørgsmål; hvordan og hvor opsøgte I hjælp i jeres voksenalder? Jeg er selv blevet misbrugt i barndommen, men ingen ved det endnu. Jeg ved, jeg skal fortælle mine nærmeste det, skrev seeren Conni i torsdagens livechat på tv2.dk med tre af de medvirkende kvinder.

- Jeg er selv blevet misbrugt. Men jeg husker, at jeg følte mig som noget særligt. Har I haft det på samme måde? spørger en anden.

Mange voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, har fulgt de medvirkendes råd og har ringet til Center for Seksuelt Misbrugte (CSM) for at få hjælp.

Op til to års ventetid

Centerchef ved CSM Syd, Camilla Carlsen Bechsgaard, fortæller, at de normalt modtager 5-10 henvendelser om ugen. Men efter at sidste afsnit af dokumentaren ’De misbrugte filmbørn’ rullede over skærmen torsdag aften, har der været travlt ved telefonerne:

- Min sekretær sagde lige til mig, at der alene i dag (fredag, red.) er kommet fem henvendelser, siger centerchefen.

Men selvom ofrene endelig har samlet mod til sig, går mange desværre forgæves. Der er nemlig op til to års ventetid på behandling.

Det oplyser centercheferne for landets tre centre, CSM Øst, Nord og Syd, til TV 2.

Ved CSM Øst og Nord er der ventetid på omkring et år, mens der ved CSM Syd går op til to år.

Ked af lang venteliste

Centerchefen for CSM Nord, Lone Gerup Andersen, synes, det er barskt, at så mange mennesker i nød skal stå så længe på en venteliste.

- Der står 119 på vores venteliste. Hvert navn har jo sin egen historie og sin egen kamp. Jeg synes, det er utilstedeligt, at man skal vente så længe, når man har henvendt sig til os for at få hjælp, siger Lone Gerup Andersen.

Ved CSM Øst er de også kede af, at så mange skal placeres på venteliste:

- Der er mange af de her mennesker, der har været svingdørspatienter i psykiatrien. I virkeligheden er de senfølger, man kan lide af, et meget broget billede af symptomer, siger centerchef for CSM Øst, Lisbeth Hau.

Erkendelsen er det hårdeste

Kurt Kyed er bestyrelsesmedlem i CSM Nord og arbejder i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune. Han fortæller, at han selv har en fortid med seksuelt misbrug.

Traumet gjorde, at Kurt Kyed endte i stof- og alkoholmisbrug, og i dag har han tre psykiatriske diagnoser. Først da han blev 47 år, fortalte han en terapeut om overgrebene.

Han finder den lange venteliste meget problematisk, fordi man ved at søge behandling åbner for et sår, som først bliver behandlet et år efter.

- Det at nå hen til erkendelsen er noget af det mest vanskelige. Når man er nået den og rækker ud, skal man gå alene med den smerte i et år, og så kommer minderne frem, siger han og fortsætter:

- Man giver slip på nogle af de måder, man har brugt til at fortrænge det. Man tager paraderne ned, og så bliver det hårdt. Det er ikke godt for nogen.

Mangler flere ressourcer

Det undrer Ask Elklit, der forsker i psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, at man ikke lægger flere ressourcer i behandling til voksne, som man gør det ved børn. Ifølge ham er tre CSM-centre ikke nok.

- I virkeligheden er der behov for et behandlingscenter i hver region. Det er underligt, når man tænker på, hvor meget vi gør for børnene, når de voksne har lige så meget brug for behandling.

Ved CSM Øst har de nedbragt ventelisten ved at etablere gruppebehandlinger, og de er lykkelige over, at de gennem en varig satspuljebevilling nu har fået permanent økonomisk støtte.

Men der mangler stadig flere ressourcer, mener centerchefen:

- Hvis man vil gøre noget og tage ansvar for det, de her børn er blevet udsat for, ville det klæde politikerne at give en højere bevilling, siger Lisbeth Hau.