Trump fyrer sin udenrigsminister og kulden rammer Danmark i weekenden

16x9

Godaften.

Der er trængsel i svingdøren i Det Hvide Hus, hvor endnu en højststående politiker er blevet frasorteret af Trump.

Her får du dagens vigtigste nyheder: 

Løkke om giftangreb: - Det vækker mindelser om den kolde krig

Lars Løkke åbner nu for
Lars Løkke åbner nu for "modforanstaltninger" over for Rusland i forbindelse med giftangreb. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

- Jeg er chokeret, og der er grund til at tage så dyb afstand fra det her, som man overhovedet kan. Et angreb med kemiske våben midt i en fredelig engelsk by, med Theresa Mays ord udført af Rusland, vækker mindelser om den kolde krig.

Sådan siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om giftangrebet på den 66-årige russer Sergej Skripal, som ifølge de russiske myndigheder arbejdede for den britiske efterretningstjeneste i 1990'erne. Kommentaren lander oven på, at Storbritanniens premierminister Theresa May mandag ud gik ud og spekulerede offentligt i, om det er Rusland, der står bag angrebet.  

Sergej Skripal er stadig indlagt i kritisk tilstand på hospitalet, efter at han og hans 33-årige datter sidste uge blev fundet bevidstløse på en bænk i den sydengelske by Salisbury.

square to 16x9

Trump fyrer sin udenrigsminister

Så gik den ikke længere for udenrigsminister Rex Tillerson.
Så gik den ikke længere for udenrigsminister Rex Tillerson. Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

I et tweet før jul kaldte USA's præsident det "FAKE NEWS", at der skulle være rygter om, at han snart ville skille sig af med sin udenrigsminister Rex Tillerson. Men det er ikke desto mindre lige præcis det, han har gjort kun fire måneder senere.

Tillerson er blevet fyret af Trump efter en række uenigheder, men selvom han bestred en af de mest magtfulde regeringsposter, måtte han høre nyheden fra andre end sin arbejdsgiver, siger USA-korrespondent Jesper Steinmetz.

Trump har nu udnævnt CIA-chefen Mike Pompeo til den vigtige post, hvilket betyder, at den nye CIA-leder nu hedder Gina Haspel. Hun har hidtil været vicedirektør for efterretningstjenesten.

square to 16x9

Muligt brud på tavshedspligt under prins Henriks indlæggelse

En borger anmeldte et brud på tavshedspligten i forbindelse med dækningen af prins Henriks sygdomsforløb.
En borger anmeldte et brud på tavshedspligten i forbindelse med dækningen af prins Henriks sygdomsforløb. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

Tavshedspligten kan være blevet brudt under prins Henriks sygdomsforløb. En unavngiven kilde fra Rigshospitalet har angiveligt udtalt sig til journalisten Trine Villemann fra Radio 24syv.

Politiet bekræfter, at de har sat gang i en efterforskning på baggrund af en anmeldelse fra en borger. De siger også til Ekstra Bladet, at Trine Villemann ikke er sigtet i sagen, men er blevet afhørt som vidne.

square to 16x9

Godhavnsdreng får højesteretsadgang i erstatningssag

Godhavnsdrengen Poul-Erik Rasmussen er på jagt efter genoprejsning.
Godhavnsdrengen Poul-Erik Rasmussen er på jagt efter genoprejsning. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

En tidligere beboer på børnehjemmet Godhavn i Tisvildeleje får lov til at indbringe erstatningssag om overgreb for Højesteret. Det har Procesbevillingsnævnet nu afgjort.

I efteråret fastslog Østre Landsret ellers, at den nu 69-årige Poul-Erik Rasmussen var for sent ude i forhold til at kræve erstatning for de overgreb, han måtte lide under sit ophold på Godhavn i perioden 1962-1965.

Han krævede et symbolsk beløb på 10.001 kroner i erstatning fra Socialministeriet for overgrebene, men landsretten frifandt ministeriet fra kravet. Nu kan sagen dog prøves i Højesteret, fordi Folketinget i januar ændrede lovgivningen på området, så forældelsesfristen i denne type sager ikke forældes.

square to 16x9

Mere kulde på vej

Vi slipper ikke for vinteren endnu.
Vi slipper ikke for vinteren endnu. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Vinteren vil ikke give slip, og det kan betyde, at weekenden bliver en meget kold en af slagsen.

En ny portion sibirisk kulde bliver de næste dage sat i bevægelse mod Skandinavien og Nordeuropa, og hvis det går, som TV 2 Vejret spår, vil temperaturene sammen med blæsten nogle steder føles som 10 frostgrader i løbet af lørdagen. 

Det kan altså ikke betale sig at pakke hue og halstørklæde væk endnu.