Kina mangler millioner af mennesker

16x9
Den kinesiske regering bryster sig ofte af at have forhindret 400 millioner fødsler, men nu mangler Kina mennesker. Foto: Jon Woo / Scanpix Denmark

Kinas berygtede etbarnspolitik blev i 2015 ændret til en tobarnspolitik, men uden den store effekt. Kinesiske kvinder føder stadig for få børn.

Kina er verdens folkerigeste land, og kineserne udgør cirka en femtedel af klodens befolkning, men ikke så meget længere.

Kinesiske kvinder føder nemlig alt for få børn, og den voksende gruppe ældre er en bombe under den fortsatte økonomiske vækst. Ældrebyrden er blot en af mange uheldige konsekvenser af den berygtede etbarnspolitik, som blev implementeret i det meste af Kina i 1980.

Fra et til to børn

I 2015 tog kommunistpartiet konsekvensen og lavede den om til en tobarnspolitik. Uden den store effekt.

Befolkningstilvæksten er ifølge OECD - organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling - stadig faldende, og nu har en kinesisk advokat, Zhu Lieyu, fra Sydkina foreslået at lave den om til en trebarnspolitik.

Kontroversielt forslag

Lovforslaget blev omtalt i flere kinesiske medier forud for det årlige møde i Den Nationale Folkekongres (Kinas parlament), som i disse dage mødes i hovedstaden Beijing. Det er også blevet afvist af en delegeret fra Den Nationale Sundheds- og Familieplanlægningskommisssion, sandsynligvis fordi det er kontroversielt. Det er nemlig kun to år siden, at tobarnspolitikken blev lanceret. Men Zhu Lieyu mener, ligesom mange eksperter både i og uden for Kina, at der er grund til alarm.

Kinesiske kvinder får i gennemsnit kun 1,6 barn hver, og det ligger ifølge OECD under gennemsnittet i den udviklede del af verden. 

Tikkende ældrebombe

OECD’s fremskrivning viser, at hver tredje kineser i 2050 vil være mere end 60 år, og det bliver uden tvivl dyrt at forsørge dem.

Dertil kommer, at Kinas ellers utømmelige kilde af billig arbejdskraft er begyndt at slippe op. Faktisk er arbejdsstyrken ifølge det statskontrollerede dagblad China Daily faldet hvert år siden 2012, og det betyder, at der i visse områder er direkte mangel på arbejdskraft, hvilket også kan hæmme mulighederne for økonomisk vækst, som er blevet kommunistpartiets vigtigste legitimitet i dag.

Men hvorfor afskaffer man så ikke bare tobarnspolitikken helt? Det vender vi tilbage til.

Tvangsaborter i ottende måned

Først træder vi et skridt tilbage for at forstå de alvorlige sociale konsekvenser, som den såkaldte familieplanlægningspolitik har haft for kineserne i form af tvangsaborter i ottende måned, fyringer og bødestraffe på, hvad er svarer til en årsløn.

Det har traditionelt været anset som bedre at få en søn end en datter, og derfor er millioner af pigefostre blevet fravalgt som aborter gennem næsten fire årtier.

Resultatet er, at der ifølge det officielle kinesiske nyhedsbureau er et underskud på mere end 30 millioner kvinder sammenlignet med antallet af mænd.

Det betyder, at det er blevet sværere for især fattige mænd at finde sig en hustru, og det har ifølge det britiske magasin The Economist ligefrem ført til tyveri af fattige kvinder fra grænselandet til Vietnam og Myanmar. Ædruelige økonomer har endda foreslået at lovliggøre ægteskab mellem to mænd og en kvinde.

Etbarnspolitikken har ramt hårdest i byerne, da folk på landet bedre har kunnet skjule deres børn for systemet. Jeg har selv besøgt familier med både fire og fem børn, som er blevet ved med at få børn, indtil de fik en dreng, der kunne føre slægten og gården videre. Drengen er ofte den eneste, der kommer i skole - og findes på papiret. 

Små kejsere

Favoriseringen af drengebørn har gjort mange unge mænd til ”små kejsere”, som henviser til, at de er blevet forkælet og pakket så meget ind i vat, at de ender med at fremstå som dovne, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Mange piger har derimod altid skullet bevise deres værd, og derfor er de ifølge danske erhvervsledere i Kina, som jeg har talt med, mere pligtopfyldende og hårdtarbejdende end unge mænd.

En af de største udfordringer for Kinas regering er faktisk, at mange unge karrierekvinder helt fravælger at få børn, fordi der stadig er en udbredt forventning om, at kvinden går hjemme ved barnet i de første år. Det kan ødelægge en karriere, og det er dyrt, hvis man bor i storbyer som Shanghai eller Beijing.

De høje udgifter til uddannelse er også årsagen til, at mange kinesiske par kun vælger at få et barn, selvom de siden 2015 har haft lov til at få to. De fleste er selv enebørn, og de skal også bruge penge til at forsøge to hold forældre. Derfor er et af de mange bud på, hvordan man kan skabe et babyboom at give skattelettelser og statsstøtte til familier med flere børn.

Kontrol helt ind under dynen

Det virker oplagt bare at droppe familieplanlægningen, og det bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvorfor Kinas regering ikke bare slipper kontrollen over kinesernes soveværelser helt.

En del af forklaringen er ifølge professor i Kina-studier ved Københavns Universitet Jørgen Delman, at der stadig er en bekymring blandt kinesiske ledere for, at kineserne vil få alt for mange børn, hvis der ikke er nogen regler. Til trods for at al forskning viser, at det ikke vil ske.

Det er grundigt dokumenteret, at man får færre børn, når velstanden og uddannelsesniveauet i et land stiger. Derfor handler det sandsynligvis mere om bureaukratiske interesser. 

Kommunistpartiet har forsøgt at kontrollere borgerne helt ind i soveværelset. Det kan være svært at give afkald på

Jørgen Delman, professor i Kina-studier, Københavns Universitet

- Familieplanlægningen i Kina er jo en hel industri, som beskæftiger rigtig mange mennesker, og som indtil nu har genereret store bødeindtægter. Kommunistpartiet har forsøgt at kontrollere borgerne helt ind i soveværelset. Det kan være svært at give afkald på, siger Jørgen Delman.

Der er også eksperter, som mener, at kommunistpartiet ville være tvunget til at indrømme, at hele etbarnspolitikken var en stor fejltagelse, hvis den blev afskaffet helt. Og det ønsker man naturligvis ikke, fordi den har haft så store menneskelige omkostninger for mange kinesiske kvinder i snart 40 år.

Kommunistpartiet frygter opgør og kritik

Jørgen Delman mener også, at frygten for et opgør og kritik af kommunistpartiet kan være baggrunden for, at man måske ønsker at afvikle den gradvist.

- Millioner af mennesker er blevet berørt og mange endda stigmatiseret af den her politik. Men samtidig har den også givet kinesiske kvinder mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet, siger han.