Formand nervøs over ghettoudspil: - Særregler kan give negativt stempel

Regeringens ønske om dobbelt straf for forbrydelser vil medføre et negativt stempel af udsatte boligområder, lyder kritik.

Det er fint at sætte hårdt mod hårdt. Men indsatsen mod kriminelle skal være præcis og målrettet.

Sådan lyder reaktionen fra Bent Madsen, direktør i Danmarks Almene Boliger til TV 2.

- Vi vil meget gerne have, at man sætter hårdt ind overfor kriminalitet i udsatte områder. Det har vi selv opfordret til. Men vi er bange for, at særregler med dobbelte straffe sætter et negativt stempel på de områder, siger Bent Madsen.

- Vi opfordrer til permanent tilstedeværelse, så politiet kan gå målrettet efter de få, der skaber utrygheden i boligområderne.

- Det er ikke forkert, at man man sætter hårdere ind dér, hvor der er flest kriminelle. Men vi er kede af, at man med det her tiltage måske stempler et område, når man kan risikere dobbelte straffe og at det dybest set skræmmer de mennesker væk, vi gerne vil have til at flytte ind i de pågældende områder, siger Bent Madsen, der er direktør for i alt 660.000 almene boliger.

Dobbelt straf

En del af regeringens ghetto-udspil forventes at blive, at visse forbrydelser skal give dobbelt så hård straf, hvis de begås i definerede ghettoområder.

Fremover kan det derfor blive helt afgørende for straffen, hvilket gadehjørne man sælger stoffer på, eller hvilken bygning man bryder ind i.

Regeringen ønsker nemlig at straffe kriminalitet i ghettoområder langt hårdere end alle andre steder. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller til Berlingske, at regeringen vil indføre dobbelt straf for visse forbrydelser, hvis de begås i et af de områder, der er defineret som en ghetto.

Hammeren skal falde ekstra hårdt

Præcis hvilke forbrydelser, der skal udløse dobbelt straf, er dog ikke fastlagt endnu.

- Det kan være hærværk, tyveri og trusler, som er årsagen. Det betyder så, at man ved, at hammeren falder ekstra hårdt i de områder, siger Søren Pape Poulsen til Berlingske.

Udsigten til hårdere straffe har dog ikke den store effekt. De kriminelle tænker sjældent over handling og konsekvenser, påpeger en ekspert.

- Når man laver kriminalitet på den her måde, er man ikke rationelt tænkende. Så det er ikke sådan, at det vil virke afskrækkende med hårdere straffe. Jeg efterlyser at man laver noget, der virker mere langsigtet, understreger Line Lercke Mørck, professor ved DPU.

- Hvis man udpeger nogle områder og siger at du skal ramme hårdere, fordi du bor i et specielt område, kan det give en vrede mod samfundet og skabe et os mod dem. Hvis man begynder at fæstne det i lovgivning, kan man være med til at fremme den udvikling, mener hun.

Helt lavpraktisk vil regeringen dog lade det være op til enkelte politimester at beslutte, hvor og hvornår de skærpede strafzoner skal oprettes.

Støtte fra DF

Støttepartiet Dansk Folkeparti har udtrykt begejstring for forslaget.

- Det er rigtig positivt og glædeligt, at regeringen vil gribe hårdt ind over for de ting, der foregår i de her ghettosamfund, siger partiets retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til TV 2.