Ministerium lovede ingen negative konsekvenser – nu kritiseres lov for at koste formue i skat

16x9
En smilende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen præsenterer lovforslaget om lempelse af revisionspligten fra Folketingets talerstol i efteråret 2012. Foto: Folketingets TV

Da Erhvervsministeriet afskaffede virksomheders pligt til revision åbnede man for mere skattesnyd, men det undlod man både at undersøge og nævne.

Det var en glad Annette Vilhelmsen, der den 25. oktober 2012 præsenterede et nyt lovforslag fra talerstolen i Folketinget.

- Det er jo en rigtig god dag at være erhvervs- og vækstminister på i dag. Men det er sådan set bedre at være en af de små virksomheder, som vi laver det her lovforslag for, sagde Annette Vilhelmsen, som dengang netop var tiltrådt som minister.

Nu skulle virksomheder spare penge, fordi de ikke længere skulle tvinges til blive kontrolleret af en revisor.

Og smilene fortsatte helt ind i ministeriet. Der var slet ingen ulemper for det offentlige, fremgik det i bemærkningerne til lovforslaget:

- Negative økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige: Ingen.

De seneste dage har eksperter på TV 2 ellers kunnet fortælle, hvordan lovforslaget netop har haft store konsekvenser i form af tabte skatteindtægter.

Så hvorfor nævner ministeriet ikke noget om de negative konsekvenser ved lempelsen af revisionspligten?

Det spørgsmål ville vi gerne have svar på, men det skulle vise sig ikke at være så nemt.

Der er stor sandsynlighed for, at vi faktisk har tabt flere penge samfundsmæssigt, end der er sparet i erhvervslivet.

Claus Holm, professor i revision, Aarhus Universitet

Dyrt lovforslag

Danmark mister årligt 22,8 milliarder kroner i skat på grund af snyd og fejl.

En ny undersøgelse viser, at 7,2 milliarder af dem årligt forsvinder på grund af snyd i små og mellemstore virksomheder.

TV 2 kunne tirsdag fortælle, at netop små og mellemstore virksomheder har fået nemmere ved at snyde i skat på grund af det lovforslag, som Annette Vilhelmsen præsenterede i efteråret 2012.

Ifølge en professor har de faktisk fået det så nemt, at lovforslaget sandsynligvis har kostet mere i tabte skatteindtægter, end virksomhederne har sparet på revisorregningen.

- Der er stor sandsynlighed for, at vi faktisk har tabt flere penge samfundsmæssigt, end der er sparet i erhvervslivet, siger Claus Holm.

Skatteordfører Rune Lund fra Enhedslisten vil have undersøgt om lempelsen af revisionspligten skal trækkes tilbage
Skatteordfører Rune Lund fra Enhedslisten vil have undersøgt om lempelsen af revisionspligten skal trækkes tilbage Foto: TV 2

Enhedslisten stemte for forslaget, og deres skatteordfører kan i dag ikke få realiteterne til at passe med bemærkningerne i lovforslaget.

- Hvis det forholder sig helt anderledes, at det her har været et kæmpe hul til snyd, så mener jeg ikke, at loven har beskrevet det. Det mener jeg overhovedet ikke, at den har, siger Rune Lund fra Enhedslisten.

Ingen udregninger

Vi kunne heller ikke få de to forskellige udsagn til at gå op. Hvordan kan et ministerium og en professor komme frem til to så forskellige konklusioner på en lov?

Vi søgte derfor aktindsigt i Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen for at få de dokumenter, der omhandlede de skattemæssige konsekvenser i lovforarbejdet til lempelsen i 2012.

Der var ingen.

I hele lovforarbejdet til det lovforslag, som ifølge eksperter har gjort det meget lettere at snyde i skat, var det altså ikke muligt for Erhvervsministeriet at finde et eneste dokument, der vurderede eller omhandlede risikoen for øget skattesnyd.

- Set i lyset af, at man skriver, at lempelsen ikke har nogle negative konsekvenser for det offentlige, så er det selvfølgelig fuldstændig forkert, at man ikke har indblandet Skat aktivt i de konsekvensberegninger, siger professor i revision på Aarhus Universitet Claus Holm.

Ikke gjort sit arbejde godt nok

På Christiansborg mener skatteordførerne også, at noget er galt, når Erhvervsministeriet ikke kan finde et eneste dokument om de skattemæssige konsekvenser af lovforslaget.

Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti mener at flere virksomheder skal tvinges til at revidere deres regnskaber.
Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti mener at flere virksomheder skal tvinges til at revidere deres regnskaber. Foto: Kim Frandsen / TV 2

- Jeg synes grundlæggende, at vi som lovgivere skal tage beslutninger ud fra det bedst oplyste grundlag, og hvis der mangler beregninger på, hvad det har af skattemæssige konsekvenser, så har man åbenlyst ikke gjort sit arbejde godt nok dengang, siger skatteordfører for Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær.

Hos Socialdemokratiet mener Jesper Petersen, at noget tilsyneladende er gået galt i forarbejdet til loven:

Skatteordfører Jesper Petersen fra Socialdemokratiet vil have undersøgt om lempelsen af revisionspligten skal trækkes tilbage.
Skatteordfører Jesper Petersen fra Socialdemokratiet vil have undersøgt om lempelsen af revisionspligten skal trækkes tilbage. Foto: Jan Fagranes / TV 2

- Man har taget for let på den risiko, der var ved lempelsen af revisionspligten. Risikoen for, at lempelsen kunne føre til mere skattesnyd. Det er tydeligt med det, der er kommet frem sidenhen, siger Jesper Petersen.

Bemærkninger eller betænkeligheder

Vi har også søgt aktindsigt i Skatteministeriet. Her oplyser de, at der faktisk findes et notat om revisionspligtslempelsen. Men de vil bare ikke give aktindsigt i det.

Notatet hedder 'Skatteministeriets betænkeligheder ved revisionspligtslempelse for mindre holding-virksomheder'.

Erhvervsstyrelsen identificerer også dokumentet i deres svar til os, men styrelsen skriver, at det ikke ”direkte” har at gøre med de skattemæssige konsekvenser af lovforslaget.

Det kan vi ikke selv vurdere, for Erhvervsstyrelsen afviser også at give aktindsigt i notatet.

Der er dog en væsentlig forskel i den måde Erhvervsstyrelsen beskriver det omtalte notat. De kalder det 'Skatteministeriets bemærkninger til lempelse af revisionspligten for små holding-virksomheder'.

Erhvervsstyrelsen bruger altså ordet bemærkninger, hvor Skatteministeriet bruger ordet betænkeligheder.

Ingen direkte opgørelser

Skatteministeriet har ikke ønsket at kommentere eller uddybe de skattemæssige konsekvenser af revisionspligtslempelsen i 2013.

Ministeriet henviser i stedet til et samråd fra 2016, hvor ministeren siger, ”at der ikke er foretaget direkte opgørelser, der viser, hvordan virksomhedernes fravalg af revision påvirker skattegabet”. Skattegabet er forskellen mellem, hvad der burde blive indbetalt i skat, og det, der rent faktisk bliver indbetalt.

TV 2 har konstateret at de største ulovlige kapitalejerlån er taget i Nordsjælland. Her er det billeder fra Vedbæk.
TV 2 har konstateret at de største ulovlige kapitalejerlån er taget i Nordsjælland. Her er det billeder fra Vedbæk. Foto: TV 2

Lempelsen åbner for skatteunddragelse

Medarbejderne i Skatteministeriet har tilsyneladende haft en klar opfattelse af, hvilke risici lempelsen af revisionspligten i 2013 ville føre med sig. Det viser et speciale fra Aalborg Universitet.

I specialet bliver Anders B. Christensen interviewet. Han er chefkonsulent i ministeriet og har ifølge eget udsagn arbejdet tæt sammen med Erhvervsstyrelsen omkring revisionspligtslempelsen i 2013.

Han påpeger i specialet, at lempelsen åbnede for skattesnyd:

- I forhold til lempelserne, og hvorvidt denne kan være med til at gøre det nemmere for virksomhederne at begå skatteunddragelse, giver Anders udtryk for, at den seneste lempelse i 2013 er den lempelse, der har givet de største muligheder for, at virksomhederne kan begå skatteunddragelse, står der i specialet.

Anders B. Christensen vil dog ikke uddybe sine udsagn i et interview med TV 2.

Hverken Ole Sohn, der var minister under forarbejdet til loven, eller Annette Vilhelmsen, der var minister ved bahandlingen af loven, vil lade sig interviewe om lempelsen af revisionspligten. Sidstnævnte skriver i en sms:

- Jeg har ingen kommentarer, da jeg ikke arbejder politisk mere.

Erhvervsministeriet skriver til TV 2, at de vil sende en skriftlig kommentar. Når det sker opdaterer vi artiklen.