Danske direktører hiver ulovligt en halv milliard kroner ud af firmaer

En af de mest brugte metoder til skattesnyd er direktører, som ulovligt låner penge i deres firmaer. Ny analyse viser, der er lånt en halv milliard.

Virksomheder bryder skatteregler som aldrig før. En ny analyse peger på store problemer med de såkaldte ulovlige kapitalejerlån.

Et ulovligt kapitalejerlån er, når en direktør ulovligt overfører penge fra sin virksomhed til sig selv.

Sådan en sag har TV 2 fundet i Vedbæk i Nordsjælland. Her har direktøren Martin Johannesen ulovligt trukket 2,3 millioner kroner ud af sit firma, viser en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen.

Goddag, jeg kommer fra TV 2, må jeg stille dig nogle spørgsmål omkring dit firma?

- Nej, det må… Om hvad?

Vi kan se, at du ulovligt har trukket 2,3 millioner ud…

- Nej, det har jeg ikke lyst til at tale om, siger Martin Johannesen og lukker døren.

Mange af de her penge bliver der ikke betalt skat af. Det betyder, at staten går glip af indtægter

Tom Vile Jensen, direktør i Danske Revisorer

TV 2s aktindsigt viser flere selskaber, som ifølge Erhvervsstyrelsen er blevet taget i at have udbetalt ulovlige kapitalejerlån til deres ejere. 

Den slags svindel koster statskassen dyrt.

Derfor har vi opsøgt direktørerne, men ingen af dem har lyst til at fortælle, hvorfor de ulovligt har hevet millioner ud af deres selskaber.

En af direktørerne skyndte sig væk i sin bil, da vi mødte ham.

Lars Prammann kørte væk, inden TV 2 nåede at få en kommentar.
Lars Prammann kørte væk, inden TV 2 nåede at få en kommentar. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Nem måde at snyde i skat

Når direktører udbetaler løn til sig selv, skal de beskattes. Nøjagtig ligesom alle andre lønmodtagere.

Direktørerne skal derfor opgive løn eller udbytte til skattevæsenet. Gør de ikke det, vil det ofte blive kaldt et ulovligt kapitalejerlån.

Kapitalejerlånet er som udgangspunkt ulovligt, fordi det er en nem måde at snyde i skat. Det er samtidig også en nem måde at snyde selskabets kreditorer, for eksempel ansatte og leverandører, som så ikke kan få de penge, de har krav på, fordi direktøren har udbetalt pengene til sig selv.

Og det kan netop være problemet i tilfældet med Martin Johannesens firma Appworkers.

For inden Martin Johannesen i Vedbæk gik konkurs med sit firma, overførte han 2,3 millioner kroner til sin egen konto. Penge, han ifølge kurator ikke har betalt tilbage.

Ulovlige kapitalejerlån

Et kapitalejerlån er, når man tager penge ud af sin egen virksomhed, som ikke er løn eller udbytte.

Det er som udgangspunkt ulovligt, ifølge selskabsloven.

I 2017 blev det dog lovligt at låne penge i sin virksomhed, hvis der er frie reserver i virksomheden, at det er blevet godkendt på generalforsamlingen og at lånet er taget på markedsvilkår.

Ifølge skattelovgivningen skal lånet beskattes, uanset om det er lovligt eller ulovligt, ifølge selskabsloven.

Staten går glip af milliarder

Hvert år mister statskassen minimum 22,8 milliarder kroner i skatteindbetalinger på grund af snyd og fejl.

Sagen om Martin Johannesen og de 2,3 millioner kroner er derfor et eksempel på en langt større problemstilling.

En ny undersøgelse viser, at virksomheder snyder som aldrig før. 7,2 milliarder kroner forsvinder hvert år, når små og mellemstore virksomheder bevidst snyder i skat.

Undersøgelsen viser også, at ulovlige kapitalejerlån er en af de former for skatteunddragelse, som staten mister flest penge på.

Danske Revisorer har lavet en undersøgelse af omfanget af de ulovlige kapitalejerlån. Undersøgelsen viser, at 3258 selskaber i 2016 havde anmærkninger om ulovlige kapitalejerlån i deres regnskaber.

Danske Revisorer fandt, at det gennemsnitlige lån var på godt 161.000 kroner. Det betyder, at der i 2016 var ulovlige kapitalejerlån for knap 525 millioner kroner – altså en halv milliard.

- Mange af de her penge bliver der ikke betalt skat af. Det betyder, at staten går glip af indtægter. Lånene gør også virksomhederne usikre, fordi de her penge ikke længere er i virksomhederne, fortæller erhvervspolitisk direktør i FSR - Danske Revisorer Tom Vile Jensen.

Skat siger til TV 2, at der ikke bliver betalt skat af mindst halvdelen af alle ulovlige kapitalejerlån, som Skat kontrollerer.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Martin Johannesen, som har hevet 2,3 millioner kroner ulovligt ud af sit selskab
TV 2 forsøger at få en kommentar fra Martin Johannesen, som har hevet 2,3 millioner kroner ulovligt ud af sit selskab Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Meldt til politiet og Skat

Fordi Martin Johannesen har taget 2,3 millioner kroner ud af sit firma, er der nu ikke længere penge til at betale den skattegæld, som lå i hans firma Appworkers.

Ifølge reglerne skal han også betale skat af de 2,3 millioner kroner, som han overførte til sin egen konto. Men i regnskaberne kan vi se, at de ikke er indberettet til Skat.

Det er teoretisk muligt, at han efterfølgende har betalt skat af de 2,3 millioner kroner uden om sit kuldsejlede firma. Men det kan vi ikke få svar på.

Hverken Martin Johannesen eller hans kone, som ligeledes har været direktør i firmaet, vender tilbage på vores opkald og beskeder.

I dokumenterne fra konkursboet kan vi se, at kuratoren har fundet så mange problemer i firmaet, at han har meldt Martin Johannesen til politiet og Skat.

Derudover har han indstillet til skifteretten, at Martin Johannesen skal fratages retten til at drive virksomhed.

Mange ulovlige kapitalejerlån er blevet taget her i Nordsjælland. Billedet her er fra Vedbæk.
Mange ulovlige kapitalejerlån er blevet taget her i Nordsjælland. Billedet her er fra Vedbæk. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Mange lån i Nordsjælland

Mange af de største ulovlige kapitalejerlån er taget af direktører, som bor i Nordsjælland, ifølge aktindsigten fra Erhvervsstyrelsen. 

I Vedbæk – ikke langt fra Martin Johannesen – bor Lars Prammann. Hans historie minder på mange måder om Martin Johannesens.

Lars Prammann lånte 4,5 millioner kroner ulovligt i sit firma, som nu er under konkurs.

Lånet er ikke indberettet til Skat og er ikke betalt tilbage.

Firmaet skylder penge, som ikke kan betales, fordi Lars Prammann har taget pengene ud til sig selv.

Kuratoren har også her indstillet til skifteretten, at Lars Prammann skal fratages retten til at drive virksomhed.

Vi får at vide, at Lars Prammann ikke er hjemme, da vi møder en ung mand i haven.
Vi får at vide, at Lars Prammann ikke er hjemme, da vi møder en ung mand i haven. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Finder os på tankstation

Da vi opsøger Lars Prammann på hans bopæl, får vi at vide, at han ikke er hjemme, men at vi kan komme igen senere.

Vi venter på en tankstation i nærheden.

Men tilsyneladende er Lars Prammann fulgt efter os. Da vi står inde i butikken, opsøger han os for at høre, hvad vi vil.

Da vi fortæller ham, at det handler om de 4,5 millioner kroner, som han ulovligt har overført til sig selv, og finder kameraet frem, skynder han sig hen til sin bil og kører væk.

Igen får vi ikke svar på, hvorfor han har overført så mange penge til sig selv.

Det kan der måske være en god grund til, ifølge en professor.

- Det, der sker i et kapitalejerlån, det er, at man prøver at få en mindre skattebetaling, siger professor Claus Holm fra Aarhus Universitet.

Så hvad er det, direktørerne i virkeligheden gør, når de tager sådan nogle lån?

- Jamen, de prøver selvfølgelig at snyde overfor Skat.

Lars Prammann kørte væk, inden TV 2 nåede at få en kommentar.
Lars Prammann kørte væk, inden TV 2 nåede at få en kommentar. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Ringer ikke tilbage

Ligesom i sagen om Martin Johannesen er det teoretisk muligt, at Lars Prammann har betalt skat af sit ulovlige lån på 4,5 millioner kroner.

Efter han er kørt væk fra tankstationen, forsøger vi derfor at ringe til ham.

- Jeg er lige på vej ind i et møde. Jeg ringer til dig, siger han i telefonen og afslutter samtalen.

Lars Prammann sender efterfølgende en sms, hvor han vedkender sig lånet.

Men han ringer aldrig tilbage.

Du kan se mere om de danske direktørers ulovlige kapitalejerlån i 22 Nyhederne tirsdag aften.