Danmark skal rustes mod truslen fra Rusland

Med forliget er der afsat 12,5 milliarder kroner, der blandt andet skal bruges på flere værnepligtige, mens indsatsen mod Rusland skal styrkes.

Besættelsen af halvøen Krim og krigen i det østlige Ukraine.

Nato har længe haft blikket rettet mod Rusland, hvis aggressive sikkerhedspolitik vækker bekymring. Og for få uger siden sendte Danmark de første 200 soldater af sted mod Estland for at indgå i Natos beskyttelse af de baltiske lande.  

Det ved vi om forsvarsforliget:

Forliget på i alt 12,5 milliarder skal fordeles over seks år fra 2018 til 2023.

Med forliget bliver der indsat 500 ekstra værnepligtige.125 af dem indsættes i beredskabet, mens også Livgarden får et ekstra hold.

Hertil kommer 700 nye arbejdspladser. 400 bliver ansat i Sønderjylland, 200 i Midtjylland og 100 til Bornholm. Især jyske garnisonsbyer som Oksbøl, Haderslev og Holstebro bliver oprustet. 

Danmark skal sikres mod cyberangreb, og det sker angiveligt med en investering i sikkerheden på 1,4 milliarder kroner.

Brigaden får 4000 ekstra mand, som skal bruges til at styrke indsatsen mod Rusland.

Med et nyt forsvarsforlig, der bliver præsenteret søndag, skal der dog oprustes yderligere i forhold til Rusland. 

Frem til 2023 vil regeringen i alt afsætte 12,5 milliarder kroner til at øge Danmarks militære indsats. 

Sikkerhedspolitik har ændret sig markant

Pengene skal blandt andet bruges på at oprette en brigade på 4000 professionelle soldater, der skal have fokus på netop truslen fra Rusland. Det viser et udkast af forliget, som TV 2 er i besiddelse af. 

Rusland er hold op med at være en god nabo. Det betyder, at sikkerhedspolitikken er kommet tæt på os igen.

Henrik Breitenbauch, leder for Center for Militære Studier, Københavns Universitet

Spørger man Henrik Breitenbauch, der er leder for Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er pengene givet godt ud: 

- Den sikkerhedspolitiske situation er markant anderledes, end den var, sidste gang vi lavede et forsvarsforlig. Dels er situationen blevet forværret syd for Europa: IS er på mange måder bekæmpet militært, men det er slet ikke en situation, der er styr på endnu. Men den væsentligste forandring er, at Rusland er holdt op med at være en god nabo. Det betyder, at sikkerhedspolitikken er kommet tæt på os igen.

Mens Forsvaret de sidste 25 år primært har lavet fredsbevarende operationer og bekæmpet oprør i Afrika og Mellemøsten, går vi nu tilbage til et mere kollektivt forsvar, forklarer Henrik Breitenbauch: 

- Den primære opgave er derfor at have evnen til at kæmpe, men helst ikke at skulle gøre det. Jeg tror, hverken vi eller Rusland ønsker krig, siger han og kalder Rusland for et geopolitisk problem, som han ikke tror vil gøre alvor af truslen, så længe Nato sætter en ”lås for døren” ved de baltiske lande.

1,4 milliarder til øget cybersikkerhed

Udover den øgede indsats mod Rusland på landjorden vil regeringen også opruste cybersikkerheden.

Ifølge Peter Ernstved Rasmussen, der er redaktør på netavisen olfi.dk, sker det netop i kølvandet på oplysningerne om, at russiske hackere forsøgte at påvirke den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016

Sidste år kunne forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen samtidig fortælle, at Danmark også jævnligt bliver angrebet af russiske hackere.

Peter Ernstved Rasmussen, Redaktør, olfi.dk Video: Maria Runøe Møller

Med forsvarsforliget bliver der angiveligt afsat 1,4 milliarder kroner til at øge sikkerheden på nettet. Det er dog endnu ikke blevet konkretiseret, hvordan pengene skal bruges. 

- Cybersikkerhed har spillet en stor rolle i de senere år. Særligt efter det demokratiske konvent i USA blev hacket. Den øgede sikkerhed handler især om at ruste civile virksomheder og andre myndigheder end Forsvaret. Med 1,4 milliarder kroner kan vi derfor komme op i en hel anden liga, end vi er i dag, siger Peter Ernstved Rasmussen. 

500 flere værnepligtige

I forliget er det også lagt vægt på, at antallet af værnepligtige skal øges. Ifølge TV 2s oplysninger skal der indsættes 500 flere værnepligtige. Hensigten er, at de skal rekrutteres blandt frivillige. 

125 af de ekstra værnepligtige bliver indsat i beredskabet, mens livgarden får et ekstra hold, der skal hjælpe under bevogtningsopgaver og assistance til politiet under for eksempel terrorangreb.

Man rydder op i det, man kalder et tungt officerlag, og så ansætter man flere fodsoldater.

Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på netavisen olfi.dk

Forsvaret ønsker også at skabe flere arbejdspladser i landet. Mens der over de næste år bliver nedlagt 900 stillinger, oprettes der 1500 nye. I alt vil det betyde 700 flere stillinger, der  især skal styrke de jyske garnisonsbyer som Oksbøl, Haderslev og Holstebro.

 Helt konkret indsætter Forsvaret 400 ekstra stillinger i Sønderjylland, 200 i Midtjylland, og 100 på Bornholm. 

- Man rydder op i det, man kalder et tungt officerlag, og så ansætter man flere fodsoldater, siger Peter Ernstved Rasmussen. 

Det er første gang, siden afslutningen af Den Kolde Krig, at Forsvarets budgetter øges. Forsvarsministeriet har søndag indkald til en afsluttede møde om det nye forsvarsforlig. Regeringen forventer derfor at kunne præsentere den nye aftale ved middagstid.