Hævede 400.000 kroner i automat til sorte lønninger

En ny analyse viser, at der er sort arbejde for 11 milliarder kroner mere end hidtil antaget. Et større vagtfirma har stået for en mindre del af det.

Umiddelbart var der intet mærkeligt i, at en tidligere ansat ved et større vagtfirma flere gange om måneden hævede store kontantbeløb i hæveautomaten på Køge Torv. 

Men i virkeligheden var det, som foregik, dybt kriminelt.

Vi kunne få dem i hånden. Altså, som sorte penge, jyske dollars

Tidligere ansat i vagtfirma

Vagtfirmaet begik nemlig skattesvindel.

TV 2 har talt med den tidligere ansatte, som forklarer, hvordan bedrageriet foregik.

- Det skal stoppe

Han medvirker anonymt i denne artikel, fordi han frygter at blive mål for hævnaktioner.

Ifølge ham er det nemlig ugleset at tale om sort arbejde i vagtbranchen.

Han forklarer, at han i samarbejde med chefen for et større dansk vagtfirma aflønnede vagter med sorte penge for flere hundredetusinde kroner.

Du mener, at vi andre bør kende til det her, hvorfor?

- Fordi svindlen har stået på i mange år - og det skal stoppe. Han (chefen, red.) snyder simpelthen hele samfundet. De her penge skulle have gået til hospitaler og skoler, siger den tidligere ansatte.

TV 2 møder den tidligere ansatte ved hæveautomaten på Køge Torv
TV 2 møder den tidligere ansatte ved hæveautomaten på Køge Torv Foto: Magnus Platz / TV 2

Skattetab på 11 milliarder mere

Skats seneste opgørelse viste, at skattetabet ved sort arbejde udgjorde seks milliarder kroner om året.

Men i virkeligheden er skattetabet langt større ifølge en ny analyse fra Dansk Byggeri.

Den seneste opgørelse fra Skat tæller nemlig ikke virksomheders sorte arbejde med. Det er ellers et væsentlig problem for samfundet, for ifølge Dansk Byggeri mister staten 11 milliarder kroner om året på den konto.

- Det er jo et problem, fordi statskassen mister rigtig mange penge. Hvis vi mister 11 milliarder mere, end vi egentlig regnede med, så er der et kæmpe potentiale for at øge kontrollen og få de 11 milliarder hjem. Så ville der være flere penge til eksempelvis ældrepleje, folkeskoler og skattelettelser, siger administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.

Virksomheders sorte arbejde er blandt andet, når en virksomhed bestiller arbejde hos en underleverandør velvidende, at medarbejderne bliver lønnet sort. Ligesom det er tilfældet med den tidligere ansatte i vagtfirmaet.

Virksomheders sorte arbejde

De fleste forbinder sort arbejde med borgernes sorte arbejde, hvor privatpersoner køber eller udfører sort arbejde, og hvor både køber og sælger ved, at der ikke betales skat. Sort arbejde omfatter også virksomheder, som skjuler indkomst fra arbejde og varesalg fra skattevæsenet. Her er det kun virksomheden der ved, at der ikke betales skat. Sort arbejde i virksomheder omfatter også brug af underleverandører, der bruger sort arbejde.

Dansk Byggeri har brugt den beregning, som de svenske myndigheder bruger, til at udregne skattetabet på 11 mia. kr. om året. 

Kilde: Dansk Byggeri

Lavere timeløn til medarbejdere

Op til fire gange om måneden hævede den tidligere ansatte store kontantbeløb i hæveautomaten på Køge Torv, forklarer han.

Svindlen foregik ved hjælp af falske fakturaer, som blev afsendt fra den tidligere ansattes firma, som han åbnede til lejligheden.

- Chefen bad mig om at åbne mit firma. Han ville gerne trække sorte penge ud af sit selskab, men havde brug for et firma at fakturere til, siger den tidligere ansatte.

Når chefen havde betalt de falske fakturaer og overført pengene, hævede den tidligere ansatte pengene i kontanter i hæveautomaten.

Herefter blev vagtfirmaets medarbejdere aflønnet med kontanterne.

- Det var jo den nemmeste måde for ham at snyde med sine papirer. For så havde han en faktura fra et firma, og så havde han i princippet lovliggjort det, forklarer han.

- Han sagde til mig, at han nok skulle ordne mine regnskaber, så det ikke kunne ses nogle steder. Det gjorde han så bare aldrig.
- Han sagde til mig, at han nok skulle ordne mine regnskaber, så det ikke kunne ses nogle steder. Det gjorde han så bare aldrig. Foto: Magnus Platz / TV 2

Fidusen var, at fordi der ikke skulle betales skat af lønnen, kunne chefen nøjes med at give en langt lavere timeløn til sine medarbejdere. Men samtidig parkerede han en skattegæld i den tidligere ansattes firma, som nu frygter at komme til at hænge på regningen.

- Han sagde til mig, at han nok skulle ordne mine regnskaber, så det ikke kunne ses nogle steder. Det gjorde han så bare aldrig, siger den tidligere ansatte.

Jyske dollars

TV 2 har været i kontakt med tre andre vagter fra samme firma. De bekræfter alle, at de fik sorte penge i kontanter som løn for deres arbejde i vagtfirmaet.

Den mand, som gav dem kontanterne i hånden, var chefen for vagtfirmaet, forklarer de.

- Ja, jeg har modtaget penge for at arbejde sort for (chefen, red.), siger en vagt, som ikke længere er ansat i firmaet.

En anden forklarer:

- Ja, man kunne få alle de timer, man ville have. Alt, hvad man arbejdede over, fik man i en rudekuvert.

En rudekuvert - det er så i kontanter?

- Det er i kontanter, ja.

- Vi kunne enten lade være med at få timerne og ikke tjene nogle penge, eller vi kunne få dem i hånden. Altså, som sorte penge, jyske dollars, eller hvad man kalder dem i dag, forklarer en tidligere ansat.

- Vi har et problem

Selvom 11 milliarder kroner ekstra i tabte skatteindtægter er meget, så kommer det ikke bag på socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen.

- Jeg er desværre ikke overrasket. Vi ved godt, at den måde, man opgør tabet af skatteindtægter i dag, er meget forsigtig, og der er mange ting, som den ikke tager med. Det understreger bare, hvor stort et problem vi rent faktisk har, og at kontrollen på skatteområdet er blevet alt for dårlig. Derfor er man nødt til at styrke skattevæsenet, siger Jesper Petersen.

Skattetabet ved virksomheders sorte arbejde er på 11 milliarder kroner om året, ifølge Dansk Byggeri
Skattetabet ved virksomheders sorte arbejde er på 11 milliarder kroner om året, ifølge Dansk Byggeri Foto: TV 2

Dansk Folkeparti ønsker også mere skattekontrol.

- Der er for mange svindlere, som ryger igennem nettet. Maskerne er simpelthen blevet for store, og det er for nemt at snyde i skat, siger skatteordfører Dennis Flydtkjær.

Enhedslisten mener, der skal laves om i den måde, som skattegabet bliver udregnet på. Skattegabet er forskellen mellem, hvad der burde blive indbetalt i skat, og hvad der rent faktisk bliver indbetalt i skat.

- Det er et kæmpe problem, at den måde, som skattegabet er udregnet på, i virkeligheden er misvisende. Der er en lang række elementer, som ikke indgår i det - herunder virksomhedernes sorte arbejde. På den måde kan vi ikke se, hvor mange penge fælleskassen bliver snydt for hvert eneste år, siger skatteordfører Rune Lund.

Skat: - Vi kan ikke bruge beregningen

Direktør i Skat Jim Sørensen mener ikke, at analysen fra Dansk Byggeri giver anledning til at ændre på udregningerne af skattegabet.

- Vi er selvfølgelig interesserede i alle udregninger, men sådan nogle overordnede beregninger kan vi ikke bruge til at målrette vores indsats. Vi har data, som viser, hvor udfordringerne er størst, og vi ved, i hvilke brancher udfordringerne er størst. Det er der, vi laver vores kontrol, siger Jim Sørensen, der mener, at nogle af de områder, som er en del af Dansk Byggeris udregning, allerede er opgjort i skattegabet.

Chef for vagtfirma: - Det er en lodret løgn

TV 2 har opsøgt chefen for vagtfirmaet. Han afviser at have aflønnet sine medarbejdere sort.

- Jeg har ikke betalt dem sort. Det er simpelthen løgn, det er en lodret løgn, siger chefen til TV 2.

Men på en optagelse, som er lavet af den tidligere ansatte, taler chefen for vagtfirmaet åbent om at aflønne sine vagter med kontanter.

Den tidligere ansatte og chefen taler i optagelsen om risikoen ved, at medarbejdere går til myndighederne og fortæller, de bliver aflønnet sort.

I optagelsen siger chefen:

- (Navn anonymiseret, red.) har siddet og givet ham alt for mange timer, fordi han ville have timer, timer, timer. Så flyttede jeg dem jo, og så fik han cash.

- Der er da nogen, der har fået kontanter

Vi afspillede efterfølgende optagelsen for chefen, som nu derefter indrømmede at have aflønnet sine ansatte i kontanter.

Hvis man driver en virksomhed, så har man jo et lønsystem...

- Ja, men det har vi skam også.

Men du giver alligevel også penge kontant?

- Ja, en gang imellem, men det er jo ikke altid. Der er da nogen, der har fået kontanter.

Men kan du ikke se, at hvis du driver en virksomhed, så kan du jo ikke aflønne dine medarbejdere med kontanter?

- Jeg betaler a conto, eller de kan få et lån, forklarer chefen.

Chefen forklarer, at den ansatte, som har fået kontanter, blot har fået et kontant forskud på sin løn. Det kontante forskud er så blevet trukket på hans lønseddel.

Vi beder om at se dokumentationen, men netop den lønseddel kan chefen for vagtfirmaet ikke finde i sit lønsystem.

- Det må stoppes, siger den tidligere ansatte
- Det må stoppes, siger den tidligere ansatte Foto: Magnus Platz / TV 2

- Det må stoppes

Sagen om sort arbejde i vagtfirmaet er nu endt i vagternes fagforening, hvor chefen har indgået et forlig med flere af sine vagter.

Den tidligere ansatte ærgrer sig i dag over, at han lod sig lokke til at deltage i svindlen.

- Det var direkte svindel. Jeg har oprettet en vagtvirksomhed, men jeg har hverken autorisation eller noget som helst. Så det er ren svindel, at han har faktureret på den måde, siger han.

Nu håber den tidligere ansatte, at chefen for vagtfirmaet kommer til at stå til regnskab for det sorte arbejde.

- Det må stoppes, fordi han fortsætter, det er jeg ikke i tvivl om, afslutter han.