Denne håndvask er et billede på et britisk problem

16x9
Divya Das har i 2017 haft problemer med en utæt køkkenvask, og den er på mange måder et billede på et af briternes store problemer: Den lave produktivitet. Foto: Divya Das / TV 2

TV 2s korrespondent Divya Das fortæller her om et af de emner, der har optaget hende i 2017.

Denne historie handler dels om en utæt køkkenvask, dels om et nationaløkonomisk problem i Storbritannien, men lad mig begynde med vasken. For det handler om min køkkenvask.

Det er sådan en type vask, der er delt op i to; en stor del og en lille del og det er den lille del af køkkenvasken, der har været utæt i et stykke tid. I det store hele er det jo intet alvorligt problem, da jeg jo bare kan nøjes med at bruge den store del af vasken og undgå at dryppe med vand i den lille del. Ikke desto mindre er det en utæthed, jeg gerne vil have fikset.

For at få sådan et problem udbedret skal jeg kontakte det udlejningsfirma, jeg har lejet min bolig igennem. Det vil sige, at jeg taler med firmaet, der dernæst konsulterer udlejeren om, hvordan de vil gribe det pågældende problem an, således at det er udlejer og udlejningsfirma, der afgør, hvornår der bliver sendt en håndværker ud til at ordne problemet. Det giver i og for sig meget god mening og er jo ikke meget anderledes end hjemme i Danmark.

Året der gik

I forbindelse med årets udgang har vi bedt TV 2's korrespondenter og udsendte reportere fortælle om de store begivenheder, som de har været med til at dække i 2017.

Så i midten af september tog jeg frejdigt kontakt til en medarbejder i udlejningsfirmaet og forklarede situationen om den utætte køkkenvask. Han lød umiddelbart som en handlingens mand og sagde, at man ville kikke på problemet så hurtigt som muligt efter at have talt med udlejer. Den historie vender jeg tilbage til om lidt. Først vil jeg lige indvie jer i en debat, der har kørt i den tid, jeg har befundet mig her i Storbritannien.

Den britiske produktivitet er lav

Her i landet er produktivitet et landsdækkende diskussionsemne, og der går sjældent en uge, hvor økonomien og dermed også produktiviteten ikke er til debat i britiske medier og blandt kongerigets politikere.

Begrebet, der groft sagt dækker over, hvor effektiv en medarbejder er per arbejdstime, er på dagsordenen i Storbritannien, fordi produktiviteten her i landet er lav. Faktisk er den lavere end i sammenlignelige lande (for eksempel Tyskland og USA), og siden finanskrisen er den britiske produktivitet stagneret.

For nyligt udsendte Office for National Statistics (den britiske pendant til Danmarks Statistik) en mail med overskriften: ”Produktivitetsgåden – det afgørende økonomiske emne i vor tid”.

I en artikel, som mailen havde et link til, blev det beskrevet, hvordan briternes produktivitet i årtierne efter Anden Verdenskrig bare steg og steg med i gennemsnit to procent om året frem til 2007. Men da finanskrisen brød ud, faldt produktiviteten brat, og vejen tilbage har været anstrengende. Briterne har blot formået at krabbe sig op på det niveau landet lå på, inden krisen ramte.

Håndværker uden mandat

Lad mig lige komme tilbage til køkkenvasken, som efter et utal af e-mails vedhæftet billeder af selve vasken og køkkenskabet under vasken og en række opfølgende opringninger, endelig blev tilset af en håndværker. Han ankom en morgen i slutningen af oktober og konstaterede, som jeg havde beskrevet, at den lille del af køkkenvasken var utæt og ikke kunne anvendes. Så langt så godt.

Problemet var, at han ikke havde fået mandat til at udbedre problemet, men primært var sendt afsted for at konstatere, at utætheden eksisterede, og han havde desuden ikke det rette værktøj med. Det betød, at vasken måtte fortsætte med at være ubrugelig, men håndværkeren ville skrive en rapport og forklare udlejningsfirmaet (der efterfølgende ville kontakte og drøfte situationen med udlejeren), at der var en utæthed, og at han havde et løsningsforslag til dem, der lød; at udskifte den del af vasken, der gjorde den utæt (!).

Han lovede, at jeg ville blive kontaktet af udlejningsfirmaet lige så straks, at de havde modtaget rapporten og konsulteret udlejeren, så jeg satte mig til at vente. Efter tavshed fra udlejningsfirmaet i et par uger tænkte jeg, at det nok var på tide at tage kontakt til dem igen.

Finansminister: Det er de handicappedes skyld

I den nationale debat om produktivitet er noget af det, der undrer landets eksperter, at tallene endnu ikke har rettet sig ud. Det er snart 10 år siden, finanskrisen ramte, og når man tager i betragtning, at der er gjort teknologiske fremskridt siden da, og at arbejdsløsheden er faldet markant (de seneste ledighedstal er på cirka fire procent), så siger de kloge hoveder, at den lave produktivitet ikke giver mening.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i begyndelsen af december var spørgsmålet igen til debat og den britiske finansminister, Philip Hammond, forsøgte at forklare sig ud af det. Han sagde, at en af grundene til at produktiviteten stadig var sløj skyldtes antallet af handicappede, der var kommet ind på arbejdsmarkedet. En kommentar, han fik på puklen for fra flere kolleger i parlamentet og landets handicaporganisationer.

Den britiske finansminister Philip Hammond mødte kritik, da han sagde, at en af grundene til at produktiviteten var sløj skyldtes antallet af handicappede, der var kommet ind på arbejdsmarkedet.
Den britiske finansminister Philip Hammond mødte kritik, da han sagde, at en af grundene til at produktiviteten var sløj skyldtes antallet af handicappede, der var kommet ind på arbejdsmarkedet. Foto: Luke MacGregor / Scanpix Denmark

Andre mener, at grunden til, at det står skidt til med de britiske medarbejderes output per time skyldes, at virksomheder ikke har investeret tilstrækkeligt i områder som forskning og uddannelse, og at deres forretning dermed ikke er blevet optimeret. Der er også dem, der anser Brexit og den usikkerhed skilsmissen fra EU medfører for erhvervslivet, som en af forhindringerne for, at produktiviteten får et løft. 

Dryp, dryp, dryp

Uanset årsagen, så må jeg i mit stille sind konstatere, at ineffektiviteten lever i bedste velgående, for efter endnu en byge af e-mails og et par indtalte beskeder på udlejningsfirmaets telefonsvarer i november får jeg endelig kontakt til dem igen i begyndelsen af december. Nu var beskeden dog en lidt anden end forventet. Udlejningsfirmaet var fra den 1. december i år stoppet med at udbedre fejl og mangler ved boligen, idet udlejer havde besluttet selv at stå for det. En information de høfligt beklagede, at jeg ikke var blevet adviseret om.

Således oplyst ringede jeg til kvinden, der ejer boligen, som sagde, at hun nok skulle tage affære. I den anden ende af røret kunne jeg høre hendes oprigtige overraskelse over, at udlejningsfirmaet ikke havde udbedret det problem, som hun jo var blevet gjort bekendt med i slutningen af september.

Nu, i denne uge, tre måneder efter jeg første gang gjorde nogen opmærksomme på den utætte vask, har jeg så modtaget et opkald fra en brødebetynget medarbejder fra udlejningsfirmaet. Han ville blot følge op på køkkenvasken og høre, om ikke han skulle sende en håndværker forbi for at udbedre problemet. Det har jeg sagt ja til. Nu håber jeg, at håndværkeren tager værktøj (eller rettere sagt et mandat) med til at fikse problemet, når han kommer forbi i januar.

Køkkenvasken, der er utæt, har jo selvsagt ikke afgørende betydning i min tilværelse, men det er, om ikke andet, et billede på, at briterne har et problem.