Ekspert: Danskerne skal lære at pjække med god samvittighed

Hver femte dansker pjækker, viser en undersøgelse. Og det er helt okay, mener en ekspert.

Da Einar Baldvin Baldursson tager telefonen, er han drønforkølet. Men han er alligevel på arbejde. For i dag har han en aftale med mig - vi skal snakke om, hvorfor man gerne må pjække.

Det griner vi lidt af.

- Ja, jeg vil jo fortælle dig, at danskerne er for dårlige til at fange sygdom, inden den bliver alvorlig. Og så har jeg netop begået samme fejl i sidste uge, griner han.

Og det lider han under nu.

Snøftende starter vi interviewet om, hvorfor danskerne simpelthen skal blive bedre til at pjække.

En ny undersøgelse, som Megafon har foretaget for TV 2, viser nemlig, at hver femte dansker har pjækket inden for de seneste to år, men 80 procent af danskerne mener ikke, at det er i orden at pjække.

Einar Baldvin Baldursson, der er arbejdspsykolog ved Aalborg Universitet, er uenig. Danskerne skal lære at forstå værdien af en pjækkedag - eller en skånedag, som han kalder det.

Har du ondt i psyken?

Inden Einar Baldvin Baldursson blev arbejdspsykolog, var han elektromekaniker. Men han havde voldsomme rygproblemer, der gjorde, at han tit måtte sygemelde sig. Med tiden fandt han dog ud af, at hvis han fangede symptomerne på rygproblemerne, inden de udviklede sig, kunne han nedbringe sit fravær.

Altså ved at tage en pjækkedag uden at være ’rigtig’ syg, så blev han ikke alvorligt syg. Og det var godt for alle.

Men danskerne kan bedre forholde sig til fysiske symptomer end psykiske. De psykiske er dog om noget vigtigere at lytte til, forklarer arbejdspsykologen.

For at forenkle det forklarer han sin pointe med et eksempel. Han har én gang reddet menneskeliv, siger han. Det var, da han mødte sin ven på hospitalet.

- Min ven er kirurg, og den dag så han simpelthen bare ikke godt ud psykisk. Den dag skulle han udføre seks operationer, og så sagde jeg: ”Det skal du i hvert fald ikke”, fortæller Einar Baldvin Baldursson og fortsætter:

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg reddede nogle liv den dag, for risikoen for, at man begår fejl på en dag, hvor man skulle være blevet hjemme, er stor.

Afstemning

Fatale konsekvenser

Det kan have fatale konsekvenser, hvis vi ikke bliver bedre til at lytte efter, når vores psyke fortæller os, at vi har brug for en pause.

- Efter influenza er man jo den samme person. Men det er man altså ikke efter en stresssygdom. Prisen er bare højere, når det kommer til vores psykiske helbred, forklarer Einar Baldvin Baldursson.

- Vi er gået fra et samfund, hvor vi slider vores krop ned, til et samfund, hvor vi slider psyken ned. Men vi tillader ikke os selv og hinanden at tage en fridag, hvis vi har ondt i psyken. Har vi derimod ondt i ryggen, er det ok. Så vores holdning til pjæk sidder fast i fortiden.

Så har du dårlig samvittighed over at melde dig syg, hvis du har ondt i psyken, så har Einar Baldvin Baldursson en klar besked:

- Lad være med at møde op, hvis du ikke føler, at du kan. Og hvis du absolut skal på arbejde den dag, så bliv hjemme, så snart det er muligt. Hvis du ikke gør det, så kan det få alvorlige psykiske konsekvenser.

Afstemning

En skånedag vil ikke løse problemet

Arbejdslivspolitisk chef hos Djøf Edith Jakobsen har en indvending, når det kommer til Einar Baldvin Baldurssons holdning.

- Jeg synes, det er helt forkert, hvis den enkelte selv vurderer, om man bør tage sig en 'skånedag', hvis man oplever at være for presset. Hvis man oplever at være presset ud over kanten, skal man selvfølgelig drøfte det med sin chef med henblik på hjælp til prioriteringer eller andre tiltag, siger hun.

Derudover mener hun slet ikke, at det hjælper hverken den enkelte eller arbejdspladsen, hvis folk tager en 'skånedag'.

- Det bidrager jo langt fra til at løse problemer med for eksempel et presset arbejdsliv, hvis flere på skift tager skånedage som en individuel strategi. Tværtimod risikerer det at gøre ondt værre, fordi kollegerne så presses yderligere på skift, siger hun.

Hos Djøf genkender de ikke brug af skånedage.

- Tværtimod ved vi, at djøfere typisk arbejder, selv om de er syge, det, man kalder ”sygenærvær”, siger Edith Jakobsen.

Undersøgelsen er foretaget af Megafon for TV 2 og har udelukkende spurgt folk i arbejde.