Video af døende isbjørn på jagt efter mad chokerer og forarger

Store klimaforandringer truer polarisbjørnes overlevelse, fortæller ekspert.

Med tunge poter slider en hvidgul isbjørn sig langsomt frem i et landskab uden sne.

Den tætte dyne af hvide dækhår er stort set forsvundet. Tilbage står synet af en mager og underernæret isbjørn, der langsomt nærmer sig en rusten skraldespand.

I den stort set tomme skraldespand fisker det store dyr et gråt stykke kød op. Med et stærkt, skummende spyt i mundvigen tygger isbjørnen kødet, inden den igen lægger sig udmattet ned.

Isbjørnens jagt på føde blev filmet af fotograf Paul Nicklen på verdens femtestørste ø, Baffin Island i Canada. For fire dage siden delte han på Instagram en video af isbjørnen for at vise, hvad han ser som klimaforandringernes sande ansigt. Siden er videoen alene der blevet vist flere end 1,2 millioner gange.

Tusindvis af Facebook-brugere i flere dele af verdenen har også kommenteret videoen med både forargelse, vrede og bedrøvelse.

Og det med god grund.

A post shared by Paul Nicklen (@paulnicklen) on

Isbjørnes overlevelse er truet

Det fremgår ikke, om isbjørnen er syg eller gammel, men videoen har igen fået debatten om klimaforandringer til at blusse op.

Forskning har vist, at den smeltende is skaber store problemer for isbjørnene. Eksempelvis har isbjørne ikke evnen til at sænke deres stofskifte og tære på deres energidepoter hen over sommeren, skriver mediet Nature.

Det betyder, at isbjørnene har et stort problem, når den arktiske is hvert år smelter tidligere og fryser senere hver vinter. Det går nemlig ud over deres chancer for at fange føde i denne periode.

- Det er selvfølgelig dybt bekymrende, fordi det her er jo et resultat af de klimaforandringer, som vi ser i det arktiske område, siger Sebastian H. Mernild, der er klimaprofessor og direktør ved Nansen Centret, til TV 2.

- Havisen er et eksempel ud af mange, hvor vi reelt ser, at tingene faktisk går meget meget hurtigere, end hvad vi egentlig forventede tidligere. Og det er bekymrende, fordi vores fysiske miljø i det arktiske område ændrer vores økosystemer, og det slår en masse ringe i vandet, og en af de ringe vi ser, det er jo blandt andet isbjørnen, som nu bliver tvunget til at søge mod land og tvunget til at finde denne føde i i affaldsdynger, fortsætter Sebastian H. Mernild.

Isbjørnes overlevelse

Isbjørnen er kategoriseret som sårbar, fordi forskerne forventer, at antallet vil blive reduceret med 30 procent over de næste tre isbjørnegenerationer – det vil sige 45-50 år. 

Isbjørnes vigtigste føde er sæler, der indeholder store mængder fedt. Men når isbjørnen om sommeren går arten på land, lever den af bær, planter og går i skraldespande.

Forskningsmæssigt er der delte meninger om, hvorvidt isbjørnen vil kunne overleve af det. Men generelt er eksperterne enige om, at bjørnene ikke vil kunne få nok kilojoule fra en diæt, der består af bær og menneskers madaffald.

Ifølge isbjørneekspert Eline Lorenzen er dyret truet, fordi den er tilpasset et område, der er under stor forandring.

De firebenede dyr er tilpasset højarktis – det vil sige den del af Arktis, hvor den gennemsnitlige juli-temperatur ikke kommer over fem grader - og lever ude på havisen det meste af deres liv, har hun tidligere forklaret til DR.

- Havisen er ved at forsvinde, så det habitat, som de er afhængig af, er under meget stærk forandring. Spørgsmålet er, hvordan de kan overleve, siger hun og fortæller, at bjørnene ikke vil kunne få nok kilojoule fra en diæt, der består af bær og menneskers madaffald.

Afstemning

Videoer skaber debat

Blandt de talrige kommentarer om den canadiske isbjørns jagt på føde, er flere danskere.

En af dem er Laila Anita Jacobsen. Efter TV 2 lørdag delte historien på sin Facebook-side, har hun skrevet:

- Skrækkeligt at se så smukt et dyr bukke under for menneskene behandling af jorden.

Også Camilla Bransholm har kommenteret:

- Hvor er det trist, men endnu mere trist at se folk filme og ikke gøre noget.

- Lever isbjørne evigt? Nej. Den er gammel og udslidt, og til sidst dør den. Sådan er det. Intet bevis for at det skyldes ændringer i klimaet, tilføjede Claus Grainger.

Sympati strømmer til isbjørnen

Det er ikke kun herhjemme, at folk er forarget over videoen med den magre isbjørn.

Efter at store medier som The Guardian, Deutsche Welle, Huffington Post, The Boston Globe og Sydney Morning Herald har skrevet om historien, har læsere i hele verden ytret deres holdning til det.

- Vi er nødt til at ændre måden, vi lever på, skriver Patricia Muma som en kommentar til The Guardians artikel.

- Det er hjerteskærende, mener Sean Maye.

Fotografens og hans hold var også berørte, da de observerede isbjørnen. Det fortæller Paul Nicklen i sit opslag:

- Hele mit Sea Legacy-hold kæmper med tårerne, mens vi dokumenterede denne døende isbjørn, skriver fotografen som beskrivelse til videoen.

Endnu en udsultet isbjørn har forarget

Det er ikke første gang, at et billede af en udsultet isbjørn har chokeret, forargret og skabt overskrifter verden over. I september 2015 blev et billede af en udsultet hun-isbjørn flittigt delt på de sociale medier.

Billedet blev taget den 29. juli samme år ved den norske øgruppe Svalbard af den tyske naturfotograf Kerstin Langenberger. 

Dette billede af en udmagret hun-isbjørn gik verden rundt. TV 2 bragte billedet efter aftale med fotografen.
Dette billede af en udmagret hun-isbjørn gik verden rundt. TV 2 bragte billedet efter aftale med fotografen. Foto: Kerstin Langenberger

Hun lagde billedet op på sin Facebook-profil den 20. august, og på en uge blev billedet delt over 52.000 gange og set af over 7,3 millioner mennesker. 

- Jeg offentliggjorde billedet, fordi jeg ville lade folk se denne del af Arktis. For mig er det meget tydeligt, at Arktis i stor grad forandres på grund af den globale opvarmning. Isbjørne er symbolet på klimaforandringer, alle elsker dem, så dette billede er meget stærkt. Jeg er glad og beæret over, at det har medvirket til at starte en diskussion om klimaforandringer, fortæller Kerstin Langenberger til TV 2 og tilføjer:

- Jeg ser klimaforandringer som den største trussel i vores tid, og det er meget vigtigt, at vi reagerer i forhold til at kunne minimere skaden.